KONKURRENCER

Skal man absolut stemme på en LGBTQ-kandidat?

KOMMENTAR: Kommunalvalget nærmer sig, og politikere med forhåbningsfulde smil lokker med smiger og valgflæsk fra lygtepæle landet over. Se mig, husk mig, giv mig dit kryds. Men skal vi vælge med hjerte, hjerne eller regnbue?

onsdag, 23 juli 2014 02:00

DBU sparker kampen mod homofobien i gang

Af Kategori TV: Sport
DBU er fast bestemt på at gøre op med fortidens manglende indsats på området indenfor homofobien i fodbold. DBU er fast bestemt på at gøre op med fortidens manglende indsats på området indenfor homofobien i fodbold. Mark Hildebrandt
Bedøm
(0 Stemmer)

Efter et forår med kritiske internrapporter og ikke mindst en ditto artikelserie i Jyllands-Posten om manglende indsats på homofobiområdet, er Dansk Boldspil-Union parate til at tage et større ansvar i kampen mod homofobien indenfor fodbold. En ny ledelse er på plads med den nye formand, Jesper Møller, og Claus Bretton-Meyer, som administrerende direktør. De to DBU-toppe har allerede haft adskillige møder med politikere og ministre og kvartetten Møller, Bretton, Jacob Wadland (konst. kommunikationschef) og Mikkel Minor-Jensen har et ydmygt ønske om, at blive en del af noget større – med fodbolden som redskab. Out&About TV besøgte fodboldunionens domicil i Brøndby til en breifing om emnet.

Efter et møde med kulturminister Marianne Jelved på baggrund af artikelserien i Jyllandsposten, har man sat gang i nye strategitanker, som man håber på bliver konfirmeret i løbet af efteråret af DBU-bestyrelsen, blandt andet kampen mod homofobi.


Med en fortid som chef for TV2 Sport og basketball-entusiast, har Bretton-Meyer god indsigt i sportens verden og han mener, at homofobien ikke er til stede i blot fodbolden, men i elitesport generelt.


– Det er vigtigt at vi sætter kræfter ind samlet, så kampen kan blive effektiv og ikke bare et PR-stunt, fortalte Claus Bretton Meyer til Out&About på mødet i Fodboldens Hus, hvor Out&About var inviteret til en briefing på den nye direktørs kontor.


Mikkel Minor-Jensen arbejder i DBU Kommunikation med samfundsansvar, har allerede taget kontakt med Dansk Idræt Forbund i kampen mod det betændte, men til dels usynlige emne, homofobien. Ikke bare i fodbolden, men i eliteidræt generelt. Se indslaget herunder, der introducerer DBU’s nystartede kamp mod et emne, der kræver mere end blot en pæn reklamevideo eller et banner på en tribune: kampen mod homofobien i fodbolden. Out&About TV følger tæt op på emnet fremover.

 

Tagget under
Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies