KONKURRENCER

Happy Pride kære ”afvigere”!

KOMMENTAR: Copenhagen Pride er over os, og det synes som om, alting lige er lidt større i år. Og det er der brug for, for hadefulde og destruktive kræfter næres af vores blotte tilstedeværelse. Ja, Anni Grimm hænger som en sort sky over mangfoldigheden.

fredag, 06 juni 2014 02:00

DBU: – Homofobien bør adresseres

Af Kategori TV: Sport
En ny åbenhed præger de nye ansigter i ledelsen hos Dansk Boldspil-Union. Fodboldforbundet har tidligere været stærkt kritiseret for deres defensive holdning til spørgsmålet om homofobi i sporten, men nu ser det ud til at nye vinde blæser i direktionslokalerne i Brøndby. En ny åbenhed præger de nye ansigter i ledelsen hos Dansk Boldspil-Union. Fodboldforbundet har tidligere været stærkt kritiseret for deres defensive holdning til spørgsmålet om homofobi i sporten, men nu ser det ud til at nye vinde blæser i direktionslokalerne i Brøndby. Per Kjærbye ©
Bedøm
(1 Bedømmelse)

Der lyder nye, åbne, toner fra Dansk Boldspil-Unions nye ledelse, efter at Out&About har bedt om en kommentar til skandalen i forrige weekend, hvor Norges fodboldlandshold mødte Rusland. Her blev norske fodboldsupportere nægtet adgang med et regnbueflag. Hele sagen skabte en voldsom mediestorm mod Norges Fodbold Forbund, hvor selv Oslos borgmester, Stian Berger Røsland, kom op ad stolen. Der er kommet en ny ledelse i bestyrelseslokalerne hos fodboldunionen, der tidligere er blevet stærkt kritiseret for deres defensive holdning til spørgsmålet. Nu varsler DBU en mere kontant linje mod homofobien i fodbold - i lighed med andre større nationer som Tyskland, Sverige og sågar Australien.

Fodboldunionens konstituerede kommunikationsboss, Jacob Wadland, skriver i en mail til Out&About, at de synes det er en utrolig svær balancegang med tanke på den skandaleombruste regnbueflagssag i Norge.
– Vi synes i stedet, at arbejdet mod homofobi bør adresseres, som det var tilfældet til vores kamp mod Italien, hvor vi gav tilladelse til en regnbue TIFO. Her var der tale om et samarbejde og ikke en konflikt, som I Norge, hvor jeg tror, vi ville føle, at man tog os som gidsler. Vi er mere interesseret i et konstruktivt fremadrettet samarbejde, lyder det fra Jacob Wadland, der således varsler nye, åbne tider i spørgsmålet om kampen mod homofobien i fodbolden.

Dansk Boldspil-Union har de seneste år været stærkt kritiseret for sin defensive rolle i kampen mod det tiltagende problem rundt omkring i verden, således også i fodbold, der for mange er et spejlbillede af den verden vi lever i, når vi har fri og dyrker sport.

Den nu fyrede kommunikationschef hos DBU, Lars Berendt, følte sig ofte misfortolket og fordrejet, når han blev interviewet om emnet og derfor tog Out&About tidligere på året kontakt med Berendt, for at han kunne give sin version af sagen. Berendt blev dog blev afskediget efter 22 år på posten inden vi nåede at et møde med den, nu forhenværende, indflydelsesrige kommunikationschef.

Derfor er det først nu, hvor en ny ledelse er på plads, at man har gjort sig overvejelser om en ny linje på blandt andet dette område, kampen mod homofobi i fodbold. Det tyder altså på at nye vinde blæser i de ellers grå fodboldbygninger i Brøndby, hvor DBU har til huse.

Out&About arbejder på en kommentar fra den nytiltrådte formand for Pan Idræt, Carsten Friis Overby.


Christian Bigom, kommunikationsansvarlig for vores homoidrætsorganisation, oplyser at han vender tilbage så snart der er hul igennem fra Carsten Friis Overby, der for tiden er på ferie med familien i Sverige.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies