KONKURRENCER

Prisuddelingsfest og Winter Pride

Den 8. februar holder LGBTQ-miljøet sin årlige prisuddelingsfest i Cirkusbygningen, København.

Artikel filtreret på dato: maj 2013

POLITIK: Stine Brix fra Enhedslisten får ikke fjernet transkønnede fra listen over psykiske sygdomme i denne omgang. Resten af Folketinget siger nej til Enhedslistens forslag.

Stine Brix er sundhedsordfører for Enhedslisten.
Foto: folketinget.dk.

30. maj 2013 af Thomas R. Kristensen.

Folketinget behandlede 17. maj et forslag fra Enhedslisten om at ”fjerne kategorien transseksuelle fra sundhedsvæsenets klassifikationssystem, hvor transpersoner klassificeres i kategorien ‘psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser’.”

De øvrige partiers ordførere udtrykte stor forståelse for Enhedslistens forslag.

Alligevel valgte de at afvise det. Og efterfølgende er de øvrige partier blevet enige om et ændringsforslag, som pålægger regeringen at arbejde for at få Verdenssundhedsorganisationen WHO til at fjerne transkønnede fra den internationale sygdomsliste.

Dette er dog langt fra tilfredsstillende, mener Enhedslistens ordfører, Stine Brix.

”Jeg synes, det er rigtigt ærgerligt, at resten af Folketinget ikke vil være med til at gøre Danmark til et foregangsland og fjerne transkønnede fra listen om psykiske sygdomme her i Danmark. Når man nu i stedet vil afvente Verdenssundhedsorganisationen (WHO), så risikerer vi, at der går rigtigt mange år, før vi får gjort op med denne diskrimination af transpersoner,” siger Stine Brix til Out & About.

Frankrig og Argentina foran
I Folketingsdebatten fremhævede hun, at blandt andet Frankrig og Argentina allerede har fjernet transkønnede fra deres nationale sygdomslister.

”Så man kunne jo slutte sig til dem og på den måde være med til at lægge et pres på WHO, hvor det ikke er givet, at det bliver sådan i det kommende diagnosesystem, at den her kategori bliver taget af sygdomslisten,” sagde Stine Brix i Folketinget.

Til Out & About uddyber hun:

”Da Danmark i 1981 fjernede homoseksualitet fra samme liste, gik vi netop foran og var på den måde med til at lægge pres på WHO, som først sløjfede homoseksualitet som en psykiatrisk diagnose så sent som 1990.”

Forståelse fra de øvrige partier
I debatten i Folketinget understregede sundhedsminister Astrid Krag (SF), at hun ikke anser transkønnede for i sig selv at lide af en medicinsk eller psykiatrisk lidelse.

”Jeg er helt enig med forslagsstillerne i, at en persons kønsidentitet ikke i sig selv er en medicinsk eller psykiatrisk lidelse. Alle mennesker har en kønsidentitet. Transseksualitet omhandler den situation eller tilstand, hvor en person oplever en forskel mellem sit biologiske køn og oplevelsen af egen kønsidentitet,” sagde sundhedsministeren i Folketingsdebatten.

Ud over de tre regeringspartier udtrykte også de borgerlige oppositionspartier forståelse for ønsket om at få fjernet transkønnede fra listen over psykiske sygdomme.

LGBT Danmark og Amnesty ser det som diskrimination
Men Stine Brix fra Enhedslisten giver ikke meget for de øvrige partiers forståelse, når de alligevel fastholder transkønnede på sygdomslisten.

”Jeg er skuffet over regeringspartierne, som jeg ellers opfatter som progressive på LGBT-området. Og jeg er faktisk også skuffet over Liberal Alliance, som jeg også havde ventet mere af.”

Stine Brix bemærker, at både LGBT Danmark og Amnesty nu i flere år har krævet, at transkønnede fjernes fra listen over psykiske sygdomme, og at de to organisationer betragter den nuværende situation som diskrimination.

Arkiv ID: 4442

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv

PRIDE: I 2012 blev Jesper Nohrstedt nummer to ved Dansk Melodi Grand Prix og i 2010 nummer tre ved X Factor. På lørdag optræder han ved pride-festen i Aarhus.

Foto: Pressefoto.

29. maj 2013 af Thomas R. Kristensen.

Lørdag den 1. juni er der pride i Aarhus. Selve paraden begynder klokken 14, med opstilling fra klokken 12. Klokken 16 forventes paraden at nå frem til Pride Lounge på Officerspladsen.

Om aftenen står FRÅS for den officielle pride-fest, som holdes i Centralværkstedet, lige ved Aarhus Hovedbanegård og Bruuns Galleri.

1000 gæster til pride-festen
Her optræder Jesper Nohrstedt og Hampenberg for de forventede 1000 gæster. Med sange som Take Our Hearts og Glorious vil de med garanti skabe en fantastisk stemning på gulvet.

Jesper Nohrstedt var meget tæt på at vinde Dansk Melodi Grand Prix i 2012 med Take Our Hearts, men blev slået af Soluna Samay med blot otte point. I 2010 nåede han finalen i X Factor, hvor han blev nummer tre.

Ud over Jesper Nohrstedt og Hampenberg har FRÅS booket Svenstrup og Vendelboe feat. Nadia Malm. Med det program vil FRÅS give deres bidrag til at gøre Aarhus Pride til noget ud over det sædvanlige.

Køb af billetter
Festarrangørerne oplyser, at der stadig er billetter, men at salget går stærkt. Derfor forventer de udsolgt, inden festens start. FRÅS åbner dørene til pride-festen allerede klokken 20, når Pride Lounge lukker ned på Officerspladsen.

Billetter til pride-festen kan købes på: fraas.safeticket.dk/events

Læs mere om Aarhus Pride på: aarhuspride.dk

Arkiv ID: 4438

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
onsdag, 29 maj 2013 14:00

Aarhus uddeler homopris

PRIDE: Aarhus Pride hylder hverdagens helte med en helt nystiftet pris, som uddeles af byens bormester Jacob Bundgaard på lørdag den 1. juni. Prisen er designet af den kendte guldsmed og designer Mads Heindorf,

Foto: Martin Ballund.

29. maj 2013 af Frank Holm.

Guldsmed Mads Heindorf har igen designet en flot pris til en stor homo-begivenhed. Tidligere har han designet MrGay.dk vindermedaljen og medaljerne som vinderne i 2009 fik overrakt under World Outgames i København.

Aarhus Pride Prisen er et spritnyt indslag under Aarhus Pride, som finder sted i Danmarks næststørste by på lørdag den 1. juni. Med prisen vil Aarhus Pride gerne hylde hverdagens helte, som med deres indsats gør det nemmere at være LGBT- person.

Vinderen af den allerførste Aarhus Pride Pris afsløres lørdag klokken ca. 17 på Officerspladsen, hvor borgmester Jacob Bundsgaard vil overrække den fornemme pris.

Arkiv ID: 4439

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
onsdag, 29 maj 2013 14:00

Jukebox – en sikker vinder

SCENE: Bent Fabricius-Bjerres musik holder. Det gør showet og koncerten af Fredericia Teaters også, men de medvirkende er klart stærkest i vokalen, hvor i mod det kniber med dansen.

Foto: Tivoli.

29. maj 2013 af Tonny og Claus Bønløkke Hertz.

Alle de kendte og nogle mere ukendte numre af Bent Frabricius-Bjerre er med. En hel del numre fremføres med fantastisk store stemmer og en uovertruffen sikkerhed.

Mads Æbeløe Nielsen, er en af dem der skal fremhæves. Han synger blandt andet ”Duerne Flyver”, som oprindeligt er fra film musicalen ”Jeg er sgu min egen”, hvor den blev sunget af Cæcar. Men altså her i denne version af Mads, som er en helt eminent sanger. Han fortjener de største roser både for dette nummer, for hans ageren igennem hele forrestilingen og ikke mindst for nummeret ”Arie” i anden akt, hvor han synger opera sammen med Christine Sannich Andersen.

Sidstnævnte er også en af dem, der skal fremhæves i denne forestilling. Hun gør det nemlig også vantvittigt godt og med et skønt glimt i øjet. Og så er de to – Mads og Christine også virkelig gode i deres performance i nummeret Arie.
En anden, der er værd at fremhæve, er den gravide solist, Sara Gadborg. Hun har en skøn udstråling og en helt vidunderlig sangstemme, som man kun kan blive høj i låget af. Hun formår, at komme langt ud over scenen.

Som skrevet i starten, så er sangen helt i top, men da det er en teaterkoncert og show, så skal der altså også være noget for øjet. Det kniber gevaldigt med noget for øjet i denne opsætning. Der mangler simpelthen dygtige dansere til at holde øjet på scenen. Men læn dig tilbage, nyd musikken, den dejlige sang og du har en dejlig aften i Tivoli.

Der er et enkelt, danse nummer der alligevel fortjener ros. Det er dansen til instrumentalnummeret ”Relax Fred”, hvor koreografien er sjov, anderledes og fornyende. Der danses med hænder, hofter og hår – og det virker!

Jukebox spiller frem til den 15 juni 2013

Arkiv ID: 4440

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv

BØGER: Forfatter Knud Heickendorff er aktuel med sin tredje roman. Som i de to foregående Kvababbelser og Krakeleringer er hovedpersonen i Gedser by night bøsse, men det er ikke nødvendigvis hovedtemaet.

28. maj 2013 af Bert Svalebølle.

Knud Heickendorffs romaner er nemlig først og fremmest bygget op omkring en godt fortalt historie med masser af humor og alvor og gnistrende replikker, således også i Gedser by night om bøssen Erling, der ikke kan tage sig sammen til noget som helst i sit ret sølle liv i en by, som på mange måder har det ligesom Erling.

”Jeg vil gerne vise, at vi bøsser nogle gange – eller hele livet som Erling – kan være præcis lige så kedelige og ugidelige som alle mulige andre. Og de problemer, vi tumler med, eller de omgivelser, vi har, er ikke forskellige fra de flestes. Hovedpersonen i Gedser by night kunne i og for sig sagtens være en straight kvinde, men nu er jeg nu engang selv bøsse, så det er den type, der ligger mig mest naturlig at skrive om,” fortæller Knud Heickendorff, der ud over at være forfatter også driver en frisørsalon i Nykøbing Falster.

Begge Knud Heickendorffs foregående romaner Kvababbelser og Krakeleringer er blevet vel modtaget og rost af de fleste af de anmeldere, der har læst dem.

Udkommer 30. maj på Skriveforlaget.

Arkiv ID: 4435

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv

SPORT: Den professionelle amerikanske fodboldspiller Robbie Rogers fik en varm velkomst fra fansene, da han i weekenden havde sin debut for den kendte fodboldklub Los Angeles Galaxy. Dermed får amerikansk fodbold sin første åbne mandlige homoseksuelle spiller.

28. maj 2013 af Frank Holm.

Den 26 årige Rogers blev modtaget med taktfast bifald, da han blev skiftet ind i løbet af fodboldkampen for Los Angeles Galaxy i den bedste amerikanske liga.
Rogers, der også har spillet på det amerikanske fodbold landshold, sprang ud i februar, og bekendtgjorde samtidig, at han stoppede sin aktive karriere.

Dengang fortalte Rogers i et interview med amerikanske CNN at han valgte at stoppe karrieren fordi han troede det ville blive for følelsesladet for ham både at springe ud som homoseksuel og forsætte som professionel fodboldspiller.

”Jeg har en forestilling om at det bliver et være cirkus, og det vil jeg ikke byde mit hold”, udtalte Rogers til tv-stationen.

I sidste uge kom så den overraskende melding fra Rogers, at han nu havde underskrevet en ny kontrakt med Los Angeles Galaxy.

”Jeg gik og følte mig lidt som en kujon. Jeg er 26, jeg har en god platform, en stemme til at være rollemodel. Hvis jeg skal være helt ærlig, synes jeg, det er fantastisk at være en del af noget, der ændrer vores samfund”, udtaler fodboldspilleren til avisen USA Today.

Arkiv ID: 4436

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv

MAD & DRIKKE: Jailhouse Restaurant er en hyggelig og imødekommende restaurant i hjertet af Københavns homo miljø, kun få hundrede meter fra Strøget, Rådhuspladsen og Nørreport Station.

28. maj 2013 af Bert Svalebølle.

Restauranten er en del af Jailhouse CPH, baren med fængselstemaet og en af byens festlige barer. Restauranten ligger på 1 sal, og bag tremmerne gemmer der sig en lys, venlig atmosfære og afslappet betjening.

Det danske køkken
Køkkenet på Jailhouse Restaurant tager udgangspunkt i det klassiske danske køkkens traditioner og servere mad med forkærlighed for gode råvarer og godt håndværk, og til maden kan der købes danske special øl og udvalgte vine til overkommelige priser.

Maden består af en ugentlig 3-retters menu til 160 kr., hvor gæsterne selv kan vælge hvorvidt de blot vil have en enkelt, to eller alle tre retter.

Den faste uge menu og yderligere priser kan ses på: jailhousecph.dk/restaurant/ - der kan du også benytte deres online bord booking.

Efter maden kan gæsterne nyde en kop stempelkaffe eller the, med en cognac eller likør, og derefter gå ned i baren, nyde den festlige stemning og drikke en øl, eller en cocktail.

Jailhouse Restaurant har åbent onsdag – torsdag – fredag fra kl. 18.00.

Jailhouse Restaurant
Studiestræde 12
1455 København K
ONLINE BORD BOOKING http://jailhousecph.dk/restaurant/
Telefon: (+45) 33 15 22 55 (Svarer når baren åbner alle dage efter kl.15.00)

Arkiv ID: 4437

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv

BØGER: Jonas er vinduespudser, far til Astrid på 13 og gift med Karina. Men parforholdet svinger ikke, som det har gjort, og han kan ikke længere undertrykke den hemmelighed, som han har gemt på længe - at han er bøsse.

27. maj 2013 af Bert Svalebølle.

I Tyrepose følger vi Jonas´ udvikling gennem udspringets mange stadier. Erkendelsen, bruddet og den første forelskelse. I historien introduceres han til det københavnske homomiljø, hvor kærlighed og sex ikke nødvendigvis hænger sammen.

Cecilie Rosdahl er 37 år og uddannet billedkunstner. Tyrepose er hendes tredje roman, hvor Cecilie gennem samtaler og research har fået et unikt indblik i et miljø, der ellers er lukket land for kvinder.

Bogen udkom den 24. maj på forlaget Herreværelset
216 sider/Pris er 249,95 kr.

Arkiv ID: 4432

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
mandag, 27 maj 2013 14:00

Ingen plads til Axel Axgil

DANMARK: Københavns Vejnavnenævn har besluttet at trække forslag om at opkalde plads efter homoaktivisten Axel Axgil

27. maj 2013 af Pressemeddelelse.

Axel Axgil, der stiftede Landsforening for Bøsser, Lesbiske, Biseksuelle og Transpersoner (LGBT Danmark) får alligevel ikke en plads opkaldt efter sig. Det har Vejnavnenævnet i København netop besluttet.

”Jeg var stadig parat til at opkalde en plads efter Axel Axgil, da jeg ikke mener, der var hold i de mange anklager, der er blevet rejst mod ham. Men vi har været for dårligt forberedte i denne sag. Det kan jeg kun beklage. Særligt over for afdøde Axel Axgil. Jeg vil nu arbejde for, at vi finder et andet navn med tilknytning til LGBT-miljøet, som vi kan opkalde pladsen efter,” siger teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF), der også er formand for Vejnavnenævnet.

”Jeg må konstatere, at der ikke er flertal for forslaget. Nu må vi tænke kreativt. Jeg mener, vi skal prøve at finde en ny repræsentant fra LGBT-miljøet, der fortjener at blive repræsenteret på bykortet i København,” siger Morten Kabell, der er medlem af vejnavnenævnet for Enhedslisten.

”For Liberal Alliance er det vigtigt, at vi opkalder vores veje og pladser efter personer, der nyder opbakning i brede kredse. Det mener jeg ikke har været tilfældet med Axel Axgil. Derfor bakker vi ikke op om forslaget,” siger Lars Berg Dueholm, der repræsenterer Liberal Alliance i Vejnavnenævnet.

”Jeg lægger vægt på, at der bliver fundet en meget bred løsning, når vi opkalder pladser og veje,” siger Bent Christensen, der er Socialdemokraternes repræsentant i Vejnavnenævnet.

Arkiv ID: 4433

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
mandag, 27 maj 2013 14:00

Lesbisk Love Story vinder i Cannes

FILM: Den lesbiske kærlighedshistorie La Vie d´Adéle fik den prestigefulde pris, de gyldne palmer som bedste film på Cannes Film Festival i Frankrig.

27. maj 2013 af Frank Holm.

Filmen, som er baseret på den franskeroman Le Bleu est un Couleur Chaude (blå er den varmeste farve) af Julie Maroh, er instrueret af Abdellatif Kechiche og har Adele Exarchopoulos og Lea Seydoux i hovedrollerne som det lesbiske par.

Exarchopoulos spiller en 15 årig pige, der tror, at det eneste rigtige er at date drenge. Da hun møder og forelsker sig voldsomt i en ældre kvinde, spillet af Seydoux vender mødet fuldstændigt op og ned på den unge piges liv.

"Filmen er en stor kærlighedshistorie, der får os alle til at føle os privilegeret over at være en flue på væggen, at se denne historie om dyb kærlighed og dyb hjertesorg udvikle sig fra starten", sagde den kendte amerikanske filminstruktør Steven Spielberg, da han skulle overække de gyldne palmer til filmens instruktør.

La Vie d´Adéle har tidligere fået stor opmærksomhed på grund af de meget hotte og grafiske sexscener mellem de to kvinder.

Arkiv ID: 4434

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
Side 1 ud af 7
Sponsor