KONKURRENCER

Homoer på Helgoland

KOMMENTAR. Hver sommer solbader mange bøsser på badeanstalten Helgoland. Sådan var det på det gamle Helgoland, som lukkede i 2004. Og sådan er det på det ny Helgoland, som åbnede i 2008. En tradition, kan man sige. 

Artikel filtreret på dato: december 2013
mandag, 30 december 2013 13:00

Kendt nyheds-vært springer ud

UDLAND: Robin Roberts, der er medvært på det mest sete morgen nyhedsprogram i USA , Good Morning America, springer ud i en opdatering på hendes Facebook profil.

Foto: Facebook.

30. december 2013 af Frank Holm.

I en opdatering på Facebook takker den anerkendte tv-vært sin kvindelige partner for den støtte, hun har været for tv-værten i 2013. Roberts blev i 2012 diagnosticeret med en blodsygdom som følge af den brystkræft, hun var blevet opereret for i 2007. En blodsygdom, der gjorde, at hun måtte have sin søster til at donere noget knoglemarv.

Roberts, der siden 2005 har været medvært på det populære morgen nyhedsprogram på den amerikanske tv-station ABC, har ifølge People Magazine de sidste ti år dannet par med massageterapeuten Amber Leign.

Roberts klare udmelding på Facebook fik USA´s førstedame Michelle Obama til at tweete sin klare støtte tilden populære nyhedsvært.

”Du bliver ved med at gøre os stolte”, skrev Michelle Obama.

Arkiv ID: 4834

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
søndag, 29 december 2013 13:00

Homoikon står for årets nytårsknald

FEST: Den engelske verdensstjerne, Boy George lægger vejen forbi København og indtager nytårsaften DJ-pulten på KB3 i Kødbyen.

29. december 2013 af Frank Holm.

Boy George slog i 1980´erne igennem med Culture Club og er lige nu aktuel med albummet ”This Is What I Do”, som er sangerens første album med nyt materiale i 18 år. Første single udspil fra det anmelderroste album hedder ”King of Everything”. Den hærger allerede verdens hitlister.

Udover at have solgt over 50 millioner albums og 100 millioner singler igennem tiden, har Boy George siden 90’erne også slået sit navn fast som DJ og har optrådt verden over på de største og mest prestigefulde klubber.

At Boy George har valgt, at tilbringe sin nytårsaften i København er hans kærlighed til byen og de danseglade danskere. Og George lover ifølge arrangørerne at traktere danskerne med et af sine "fedeste DJ dance-sets.

Så mangler du en nytårsfest er der billetter lige ´[her]´.

Arkiv ID: 4833

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
fredag, 27 december 2013 13:00

AXGIL GayGalla 2014

SCENE: Årets prisuddelingsfest finder sted den 5. februar i Cirkusbygningen, og du kan være med til at bestemme, hvem der skal have årets AXGIL-priser.

27. december 2013 af Bert Svalebølle.

Årets hovednavne bliver Lucy Love og Lars ’funny bones’ Hjortshøj. Lucy Love er super aktuel med hittet Take Me Back:

Der udover byder showet også en helt unik musikalsk oplevelse med Vokalselskabet GLAS. Og et dragshow der ikke har set sin lige før, nemlig når vinderen af Frk. Verden 2013, Miss Bonnie Honey, og vinderen af Nattens Dronning 2013, Carma Corset, optræder sammen.

Som altid vil der være et storslået åbningsnummer. Denne gang i form af en kærlig hilsen til Rusland, og mon ikke der sniger sig lidt mere ind i programmet.

Gennem hele januar kan du på outandabout.dk stemme på dem, som du mener, skal hædres. Afgørelsen træffes dels på baggrund af disse stemmer og dels af en jury udpeget af arrangøren, Copenhagen Gay & Lesbian Chamber of Commerce (CGLcc).

Billetsalget er allerede i fuld gang. Du kan købe billetter på billetnet.dk.

Arkiv ID: 4831

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
torsdag, 26 december 2013 13:00

Kina: Homoseksualitet fordømmes stadig

UDLAND: Homoseksualitet er stadig et stort tabu i Kina. Således viser en ny undersøgelse, at to ud af tre voksne kinesere mener, at homoseksualitet er uacceptabelt.

26. december 2013 af Frank Holm.

Ifølge undersøgelsen, der er foretaget af Shanghai Jiao Tong Universitetet, har kinesernes personlige værdier ændret sig meget de seneste 30 år, men de traditionelle værdier dominerer stadig når de sociale holdninger skal fastsættes

Universitetet spurgte næsten 3500 indbyggere i 34 forskellige byer om deres holdninger til emner som homoseksualitet, selvmord, vold og abort. Her skulle de adspurgte så graduere deres accept ved at give mellem et og fem point. Et point, hvis de fandt emnet uacceptabelt og fem, hvis de mente at samfundet godt kunne rumme emnet.

Hele 58 procent af de adspurgte havde noteret et ettal ud for homoseksualitet, skriver avisen Shanghai Daily.

Selvom homoseksualitet ikke er forbudt i Kina, har landet stadig ingen love der forbyder forskelsbehandling eller diskrimination på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet.

Homosex mellem to samtykkende voksne blev legaliseret i 1997, mens homoseksualitet blev taget af listen over psykiske sygdomme i 2001.

Kinesiske medier beskyldes ofte for at censurere positive skildringer af homokultur og relationer. Tidligere på året blev homosex scener i filmen Cloud Atlas skåret ud af filmen før den fik kinesisk biografpremiere.

Arkiv ID: 4832

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
mandag, 23 december 2013 13:00

Homofilm topscorer til Golden Globe

FILM: Hele fire Golden Globe nomineringer blev det til for Liberace filmen ”Behind the Candelabra”, der handler om den flamboyante entertainers homoseksuelle forhold til den unge Scott.

23. december 2013 af Frank Holm.

Da nomineringerne til Golden Globe i den forgangne uge blev offentliggjort, var der hele fire nomineringer i de store kategorier til filmen om Liberace.

Matt Damon, Michael Douglas og Rob Lowe er alle nomineret i henholdsvis bedste mandlige skuespiller og bedste mandlige birolle, ligsom ”Behind the Candelabra” er nomineret til en Golden Globe som bedste tv-film.

”Behind the Candelabra”, der tidligere på året havde dansk biografpremiere, er egentlig produceret til tv af den store amerikanske betalings kanal HBO. Alle de store amerikanske Hollywood-studier havde inden da afvist at producere filmen, som de mente, havde et alt for homoseksuelt omdrejningspunkt.

Om der bliver mere hæder til filmen om Liberace, der allerede har hentet flere EMMY-priser, afsløres den 12 januar, hvor Golden Globe showet afvikles.

Også tv-serien ”Orange is the new black” hentede en Golden Globe nominering. Serien har fået stor ros for sin skildring af en transperson.

Arkiv ID: 4830

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
søndag, 22 december 2013 13:00

VIDEO - Show Your Joe

SHOPPING: Ring julen ind med Joe Boxer fra Kmart… sjov eller stødende?

22. december 2013 af Bert Svalebølle.

Den kommercielle video er en del af en ny reklamekampagne for Joe Boxer, et mærke af undertøj og relateret tøj der udelukkende sælges på Kmart og Sears, der begge ejes af Sears Holdings.

Videoen har resulteret i en byge af kritik på Kmart Facebookside , hvor ord som "ulækkert" og "usmageligt" krydret mange af brugernes kommentarer.

Jeg kan nu ikke se problemet med denne video, som jeg finder morsom. Jeg har set reklamevideoer der er meget mere upassende.

Bedøm selv.

God Jul

Arkiv ID: 4828

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
lørdag, 21 december 2013 13:00

Omstridt homolov kan koste dansk bistand

POLITIK: Hvis Ugandas præsident Yoweri Musevenis underskriver den omstridte homolov, som parlamentet i sidste uge vedtog, kan det få direkte indflydelse på den støtte landet får fra Danmark.

Foto: Udviklingsministeriet.

21. december 2013 af Frank Holm.

Selv om det allerede er forbudt at være homoseksuel i Uganda, strammede parlamentet i det afrikanske land i den forgangne uge loven yderligere ved at vedtage en ny lov, der forbyder alle at ”fremme” homoseksuelles rettigheder, ligesom visse homoseksuelle handlinger kan straffes med fængsel på livstid.

”Diskrimination af homoseksuelle er fuldstændig uacceptabel og dybt problematisk”, udtaler udviklingsminister Rasmus Helveg Petersen til dr.dk.

”Vi vil lægge maksimalt pres på de folk i Uganda, der kan gøre en forskel i denne sag. Vores stilling i denne sag er meget klar”, tilføjer ministeren.

Helveg Petersen lægger ikke skjul på, at hvis præsidenten vælger at underskrive den nye anti-homolov, så kan det få betydning for de 100 millioner danske bistandskroner som landet modtager.

Præsident Musevenis har nu tredive dage til at underskrive den omdiskuterede lov. En lov som præsidenten tidligere har markeret sin modstand i mod.

Arkiv ID: 4827

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
fredag, 20 december 2013 13:00

Endnu en sportsstjerne springer ud

SPORT: Den amerikanske Kunstskøjteløber og OL- guldmedaljer vinder Brian Boitano springer ud godt en måned før vinter-OL går i gang i Rusland.

20. december 2013 af Frank Holm.

Brian Boitano, der vandt guld i kunstskøjteløb ved vinter OL i 1988 er blandt de ti personer, der skal repræsentere det officielle USA ved det kommende vinter-OL som i februar 2014 skydes i gang i russiske Sochi.

Med Boitano stiller USA med tre åbne homoseksuelle topidrætsfolk, der foruden Boitano også tæller tennislegenden Billie Jean King og ishockeyspilleren Caitlin Cahow.

Boitano har altid værnet om sit privatliv og i en pressemeddelelse skriver 50-årige Brian Boitano blandt andet at der ikke vil ske ændringer på den front.

”Jeg er mange ting. Søn, bror onkel, ven og atlet. At være homoseksuel er blot en del af, hvem jeg er”, skriver skøjteløberen videre i pressemeddelelsen.

Boitano ser frem til at repræsentere sit land ved vinter-OL.

” Først og fremmest er jeg en amerikansk atlet , og jeg er stolt over at leve i et land , der tilskynder til mangfoldighed, åbenhed og tolerance. Som en atlet, håber jeg, det lykkes os at fokusere på den olympiske ånd , og kan anerkende atleternes præstationer uanset, hvor de kommer fra”, slutter Boitano.

Arkiv ID: 4826

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv

SPORT: Hverken Frankrig, Tyskland eller USA sender højtstående repræsentanter til vinter-OL i russiske Sochi. USA sender derimod den lesbiske tennis legende Billie Jean King og den lesbiske ishockeyspiller Caitlin Cahow som repræsentanter. ”De skal repræsentere USA´s mangfoldighed”, hedder det i en erklæring fra det Hvide Hus.

18. december 2013 af Frank Holm.

Når vinter-OL begynder i februar næste år vil den danske kulturminister Marianne Jelved være til stede ved åbningsceremonien.

”Jeg tager afsted for at støtte de danske atleter, når de skal i kamp”, udtaler den radikale kulturminister til Politiken.

Mange fremtrædende politikere verden over har opfordret til boykot af legene på grund af den yderst kontroversielle russiske anti homolov, der blandt andet forbyder homoseksuelle at holde i hånd eller at kysse offentligt.

”Jeg er i mod at boykotte legene, og det bakker regeringen op om. Vi vil hellere møde op og tage diskussionen direkte med russerne”, lyder det fra Jelved.

”Det er demokratisk at møde op og diskutere med dem, vi er uenige med”, tilføjer Marianne Jelved, der kalder en boykot udemokratisk.

Arkiv ID: 4825

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv

FEST: Pan Idræt holdt lørdag den 14. december sin årlige julefrokost, hvor op i mod 200 feststemte sportsfolk, havde en forrygende aften i KFUM og KFUK’s lokaler i indre København. Der blev også løftet sløret for en teaser-video til næste års Pan Games i København.

Der var god stemning til Pan Idræts julefrokost og den efterfølgende fest.
Foto: Christian Bigom.

17. december 2013 af Mark Hildebrandt.

Julefrokosterne “peaker” for tiden og for de københavnske homoidrætshold er der ingen undtagelse! Med en fest i grand prixets tegn, dystede 6 videoer om hæder og ære fra festsalens glade publikum, der bestod af sportsudøvere fra hele paletten af sportsgrene i Pan Idræt.

Navnet til årets fest, var da også døbt Julevision 2013. Det store festudvalg, som bestod af afdelingerne fra hockey, boksning og rugby, var strålende tilfreds med aftenen, som bortset fra en lidt skral lyd, ikke kunne sætte fingeren på noget.

- Vi er vildt tilfredse med festen, de fredelige og glade deltagere og diskoteket efter maden var helt fabelagtig, fortæller kommunikationsansvarlig for Pan Idræt, Christian Bigom, til Out&About.dk.

Undervejs i festen, mens den ene strålende ret efter den anden blev kørt ind anført af kokkene Thomas Andersen og Mikhael Andrew Hansen samt en stab af frivillige, blev “video grand prixet” gennemført, med afstemning og hvad dertil hører.

Det sejrende hold, Pan Badminton, gav af sig selv og gav den fuld gas med en af Spice Girls’ berømte ørehængere. Det var også aftenen, hvor Søren Aare Jensen, projektleder på Pan Games 2014, Pan Idræts store jubilæumsstævne i august, kunne fortælle om statusen i forberedelserne samt vise en lille smagsprøve på de videospots man er ved at producere til stævnet. Det skulle gerne være med til at tiltrække mænd, kvinder og transkønnede fra hele kloden, så man kan fejre et brag af en fest i sportens tegn. Til aftenen var der til lejligheden produceret en “behind the scenes”-video til den første spot, som er under produktion. Selvom der er tale om en intern teaser, har Out&About fået lejlighed til at vise den for vores læsere, som en lille opvarmning til en spændende sommer i København.

Pan Games 2014-teaser "behind the scenes" for the coming promo videos to the event. from mediame on Vimeo.

Det var ikke kun sporty fyre, som deltog i Pan Idræts julefrokost. Her ses de to dejlige damer, Jenny og Mariya, der havde en festlig aften!
Foto: Christian Bigom.

Der blev festet og danset til Pan Idræts julefrokost i KFUM/KFUK's lokaler i det indre København.
Foto: Christian Bigom.

Arkiv ID: 4824

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
Side 1 ud af 4
Sponsor