Top banner right

Artikel filtreret på dato: Juni 2012
Fredag, 08 Juni 2012 14:00

Silikonesnyd standser ikke Malene

DANMARK: Malene Lang ærgrer sig over at blive snydt i Kostbars konkurrence om silikonebryster, men glæder sig over den store opbakning fra blandt andet LGBT-miljøet. På nettet er en indsamling nu sat i gang.

Malene Lang.

8. juni 2012 af Thomas R. Kristensen.

En bar i København udlovede et par silikonebryster til den kvinde, som kunne vinde en afstemning på barens facebook-side.

Men da en transkønnet kvinde også stillede op i konkurrencen, stivnede smilet hos bagmændene på Kostbar i Gothersgade 33. Den transkønnede kvinde blev slettet fra konkurrencens facebook-side.

”Vi var nogle, som blev vrede over, at de udelukkede hende, så vi valgte selv at stille op i konkurrencen. Og vi syntes, at konkurrencen passede godt til os transkønnede kvinder, for vi har om nogen brug for præmien. Transkønnede kvinder får nemlig ofte små bryster, selv om vi tager kvindelige hormoner,” fortæller den 27-årige Malene Lang.

Fiflet med konkurrencen
Malene Lang var nær ved at vinde konkurrencen. Og hun ville formentlig have vundet stort, hvis ikke det var fordi, at der blev fiflet med konkurrencen.

”Jeg fik ret hurtigt mange stemmer, men så flyttede Kostbar konkurrencen til deres egen hjemmeside, og vi blev slettet. Og da Malene Andreasen og jeg efter en del protester blev lagt ud på konkurrencens hjemmeside igen, havde vi mistet alle vores stemmer,” siger Malene Lang.

Takket være stor opbakning fra især LGBT-miljøet fik Malene Lang dog hurtigt så mange stemmer igen, at hun stod som en klar vinder.

”Men få dage før konkurrencens afslutning dukkede en mystisk pige op med over 3700 stemmer. Ingen vidste, hvem hun var. Heller ikke selv om Politiken udsendte en efterlysning,” siger Malene Lang.

Udelukket som transkønnede
”Det er jo aldrig rart at blive snydt. Men det værste var, at vi blev udelukket fra konkurrencen, blot fordi vi er transkønnede,” siger Malene Lang.

”Men samtidig har det vist, at rigtig mange mennesker bakker op om transkønnedes ret til at blive behandlet som alle andre mennesker.”

LGBT Danmark ser nu på, om der er basis for at køre en diskriminationssag mod Kostbar ved Ligebehandlingsnævnet eller Forbrugerombudsmanden.

”Det bør undersøges nærmere, om Kostbar har fusket med konkurrencen. Det er meget problematisk, hvis nogle mener, at transkønnede ikke kan deltage i en konkurrence på lige fod med andre,” siger Sebastian Svegaard, der er transpolitisk talsperson i LGBT Danmark.

Flere samler ind
Radikal Ungdom er også gået ind i sagen og holder fest den fredag den 8. juni fra klokken 20, i Kronprinsessegade 20, hvor hele overskuddet skal gå til Malene Langs brystoperation.

“Malene og de andre transkønnede deltagere er lige så berettigede til at vinde en brystforstørrende operation, som de andre deltagende kvinder. Kostbars forsøg på at udelukke transkvinder fra konkurrencen lugter langt væk af transfobi,” siger Radikal Ungdoms ordfører for kultur, ret og etik, Mette Frees.

Derudover er der startet en indsamling på nettet til fordel for de bryster, som Malene Lang skulle have vundet. Her kan folk donere et beløb til brystoperationen og samtidig sige nej til diskrimination af transkønnede.

Link til indsamlingen: Hjælp Malene med at få sine bryster

For Malene Lang handler kampen både om transkønnedes rettigheder, men også om hendes eget personlige liv.

”Jeg er stadig i en transitionsproces fra mand til kvinde, og jeg tager kvindelige kønshormoner. Med tiden vil jeg udvikle kvindelige bryster, men de bliver formentlig små. Det bliver ikke i morgen, men på et tidspunkt skal jeg have en brystimplantation,” siger Malene Lang.

Arkiv ID: 3685

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
Torsdag, 07 Juni 2012 14:00

After Dark på Malmø Opera

SHOW: Dragshow i verdensklasse på Malmø Opera: Et overdådigt show med Christer Lindarw og Lars-Åke ”Babsan” Wilhelmsson samt det stramme ensemble på 13 sixpack-dansere og drags.

After Dark med ensemble på Malmø Opera.
Foto: Malin Arnesson.

7. juni 2012 af Niels Kaae.

Hvor parykker, håndtasker og løse håndled efterhånden er forsvundet fra store dele af det danske bøssemiljø, så trives drag-kunsten i Sverige – tæt forbundet med Melodi Grand Prix og den succesfulde svenske popkultur.

Hos After Dark er der ingen tabuemner. Selv ikke på Malmø Operas store scene med et feststemt, men også lidt gråhåret publikum.

Kanonsalutten bliver skudt af, og Hr. og Fru Jönsson hopper i sædet. Først af forskrækkelse og senere over de åbenlyse homoerotiske optrin. De kåde scenerier kulminerer med fem tyrolerpiger, der holder en sprudlende afklædt fyr og forårsager vandsprøjt over de forreste rækker.

After Dark kommer vidt omkring med stand-up, burlesque, Lady Gaga, Madonna, Lill-Babs og det svenske kongehus. Der serveres friske fortolkninger af Loreens Euphoria samt After Darks eget hit, La Dolce Vita, som de forsøgte sig med i det svenske Melodi Grand Prix i 2004.

Abonninerne i Malmø Opera får sig også et par homopolitiske indspark. I en monolog om homovielser og religion messer Christer Lindarw: Kirken er som et diskotek, hvor man står og venter udenfor i kulden, og når man endelig må komme ind, så er man blevet træt og går hjem.

Festen vil ingen ende tage, og publikum står op i det meste af den sidste halve time, når Christer Lindarw smider parykken og får rørt alle i den 1500 gæster store sal. Christer Lindarw har produceret dragshows i 36 år og er Sveriges største af slagsen. Har man ikke set ham, kan det nås endnu – og mon ikke også mange år frem?

After Dark kan opleves frem til 9. juni på Malmø Opera.

Arkiv ID: 3679

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
Torsdag, 07 Juni 2012 14:00

85 for og 24 imod

POLITIK: Med et meget stort flertal vedtog Folketinget den 7. juni at ophæve forbuddet mod homoseksuelle ægteskaber.

Et meget klart flertal i Folketinget stemte for at tillade ægteskaber mellem homoseksuelle.
Foto: Thomas R. Kristensen.

7. juni 2012 af Thomas R. Kristensen.

Socialdemokraterne, Radikale, SF, Enhedslisten og Liberal Alliance stemte samlet for at tillade homoseksuelle par at indgå ægteskab på lige fod med alle andre.

Dansk Folkeparti stemte imod, mens Venstre og Konservative var delt i spørgsmålet.

I alt stemte 85 for og 24 imod, mens to stemte hverken for eller imod. Dermed opnåede loven et endnu større flertal end i 1989, hvor Folketinget vedtog loven om det registrerede partnerskab. Dengang stemte 71 for og 47 imod, mens fem stemte hverken for eller imod.

DF om hash-rygende borgerlige
På trods af det meget overbevisende flertal, som er tilhængere af den ny lov, varede debatten i Folketinget over tre timer.

Især Dansk Folkeparti kæmpede ihærdigt imod den ny lov med adskillige indlæg fra partiets kirkeordfører, Christian Langballe, samt Marie Krarup, Martin Henriksen, Søren Espersen og Alex Ahrendtsen.

Alex Ahrendtsen nøjedes ikke med korte bemærkninger. Efter ordførerrækken tog han også ordet som privatist, hvor han langede hårdt ud efter de borgerlige, som stemte for den ny lov:

”Er I borgerlige, eller er I venstreorienterede i denne sag? Er I hashrygende borgerlige?” sagde han fra Folketingets talerstol.

”Kristendommen har lært os, at ægteskabet er mellem mand og kvinde, og det kan ingen ændre på, heller ikke dette folketing. Heller ikke selv om det består af hashrygende borgerlige,” argumenterede Alex Ahrendtsen, som er Dansk Folkepartis kultur- og uddannelsesordfører.

Sammenlignet med iman fra Saudi-Arabien
Tidligere på dagen havde Alex Ahrendtsen eller udtrykt sin forargelse over en bemærkning fra Özlem Cekic (SF). Hun havde sammenlignet Dansk Folkepartis kirkeordfører, Christian Langballe, med en iman i Saudi-Arabien.

“Når jeg hører Dansk Folkepartis ordfører, er det lidt ligesom at se etnisk TV, hvor man hører en eller anden imam fra Saudi-Arabien, der argumenterer, som han gør i forhold til homoseksuelle. Det er faktisk lidt rystende, vil jeg sige,” sagde Özlem Cekic.

Ikke blot Alex Ahrendtsen, men også flere andre folketingsmedlemmer var forargede over Özlem Cekics sammenligning. Men Alex Ahrendtsens forargelse tidligere på dagen, mente flere folketingsmedlemmer stod i strid kontrast til hans bemærkning om hash-rygende borgerlige.

”Jeg kan forstå, at Dansk Folkeparti går meget op i tonen, og jeg vil høre, om det er udtryk for en god tone at beskylde de folketingsmedlemmer fra højrefløjen, der er af en anden holdning end ordføreren, for at være hashrygende?” spurgte Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten.

Hvortil Alex Ahrendtsen svarede, at han blot havde et ”blomstrende sprog”, samt at det var en historisk dag, når man i Folketinget kunne høre et ”kommunistisk medlem” tale for frihed.

Her greb Folketingets formand, Mogens Lykketoft, ind og pointerede over for Alex Ahrendtsen, at der ikke var nogle medlemmer i Folketinget, som var indvalgt for et kommunistisk parti.

Efter at være under angreb også fra Jan E. Jørgensen (V) og Lisbeth Bech Poulsen (SF), krøb Alex Ahrendtsen dog til sidst til korset og beklagede sit ordvalg.

Arkiv ID: 3680

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
Torsdag, 07 Juni 2012 14:00

Nyt Condomeri i Aarhus.

SUNDHED: Den 1. juni slog foreningen Sex og Sundhed dørene op til landets fjerde Condomeri. I butikken kan man udover Danmarks største udvalg i kondomer også få basal vejledning om prævention (især kondomer) og sexsygdomme.

7. juni 2012 af Bert Svalebølle.

Butikken ligger i Jægergårdsgade 46 – altså lige midt i alting. Der sælger kondomer i alle farver, faconer og størrelser. Overskuddet fra salget går til fremme af seksuel sundhed og bekæmpelse af sexsygdomme og hiv/aids i Danmark, Europa og i Afrika Syd for Sahara.

Alle arbejder frivilligt i butikken (undtagen den butiksansvarlige) og har gennemgået et kursus i prævention og sexsygdomme, så de er godt klædt på til at hjælpe kunderne.

Sex & Sundhed driver nu butikker i Odense, København, Randers og Århus.

Condomeriet er en del af Sex & Sundhed - et uafhængigt videns- og forebyggelsescenter indenfor sundhedsområdet, der særligt beskæftiger sig med sund seksualitet, seksualundervisning for unge, og forebyggelse og oplysning om sexsygdomme.

Arkiv ID: 3681

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
Torsdag, 07 Juni 2012 14:00

Priden forbudt de næste 100 år

EUROPA: Byretten i Moskva har netop stadfæstet bystyrets beslutning om at forbyde pride-parader frem til 2112.

7. juni 2012 af Frank Holm.

Russiske homoaktivister har hidtil hvert år ansøgt om at holde en pride i den russiske hovedstad. I år fik ansøgningen ikke bare et stort ” NJET”, men også et 100-års forbud. Det skriver homositet Pink News.

Byretten stadfæstede efterfølgende bystyrets beslutning. En afgørrelse den kendte russiske homoaktivist Nikolay Alekseyev nu vil appelere til byrettens præsidium og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvis det bliver nødvendigt.

Den russiske regering overvejer i øjeblikket om den skal vedtage et lovforslag der gør det strafbart at ”fremme homoseksualitet”.

En lov der allerede er vedtaget i flere russiske regioner, herunder den russiske storby Sankt Petersborg.

Det anslås, at der bor godt 8,5 millioner homoseksuelle i Rusland.

Arkiv ID: 3682

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
Onsdag, 06 Juni 2012 14:00

MrGay 2012 finalisterne afsløres

MRGAY: Kampen om at finde Danmarks hotteste homo er i fuld gang. Hvem, der skal videre til den store MrGay finale på Rådhuspladsen afgøres den 16. juni, hvor der er semifinale på Cosy Bar i København.

6. juni 2012 af Frank Holm.

Frem til den 15. juni kan du være med til at sende din favorit videre til finalen Så har du ikke allerede stemt på din favorit til titlen som Danmarks MrGay 2012, så kan du stadig nå det. Ca. 3500 har allerede stemt på deres favorit. Har du ikke allerede tjekket de mange frække kandidater ud kan du stadig nå det på [MrGay.dk.]

Semifinale på Cosy Bar
Den spændende MrGay semifinale finder sted den 16. juni på Cosy Bar i det Indre København. Her afsløres det, hvilke fire deltagere fra hver af de to aldersgrupper 18-25 og 25 +, som har fået stemmer nok til at gå direkte til den store MrGay.dk finale, som rammer Rådhuspladsen den 16. august midt under prideugen til Copenhagen Pride. Derudover vil Boyfriend.dk og Cosy Bar uddele hver et wildcard. Dermed når finalefeltet op på ti deltagere.
Semifinalen på Cosy Bar styres hårdt og kompetent af spa-guruen Rasmus ”Raz” Andersen og modeeksperten Bill Holmberg.

Du kan naturligvis også møde alle de hotte kandidater til MrGay-titlen, der naturligvis alle være til stede, i håb om, at netop de har sikret sig en af de eftertragtede finalepladser.

Fra klokken 22 bydes der på en kølig velkomstdrink, den nye Somersby ginger lemon, så du kan komme i den rette MrGay stemning til afsløringen af finalefeltet.

MrGay indtager Rådhuspladsen
Allerede nu kan du godt begynde og glæde dig til ti hotte kandidater og et forrygende finaleshow, når Danmark den 16. august skal kåre den nye MrGay.dk 2012. Selveste Rådhuspladsen i København vil danne den storslåede ramme om det store danske MrGay show, hvor kandidaterne både skal vise et talentshow, masser af bar hud i den sidste nye bademode og formal wear.

Vinderen af MrGay.dk 2012 vil udover flotte præmier også få æren af at skulle repræsenterer Danmark ved næste års udgave af MrGay Europe og MrGay World.

Arkiv ID: 3676

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
Onsdag, 06 Juni 2012 14:00

MrGay 2012 finalisterne afsløres

MRGAY: Kampen om at finde Danmarks hotteste homo er i fuld gang. Hvem, der skal videre til den store MrGay finale på Rådhuspladsen afgøres den 16. juni, hvor der er semifinale på Cosy Bar i København.

6. juni 2012 af Frank Holm.

Frem til den 15. juni kan du være med til at sende din favorit videre til finalen Så har du ikke allerede stemt på din favorit til titlen som Danmarks MrGay 2012, så kan du stadig nå det. Ca. 3500 har allerede stemt på deres favorit. Har du ikke allerede tjekket de mange frække kandidater ud kan du stadig nå det på [MrGay.dk]

Semifinale på Cosy Bar
Den spændende MrGay semifinale finder sted den 16. juni på Cosy Bar i det Indre København. Her afsløres det, hvilke fire deltagere fra hver af de to aldersgrupper 18-25 og 25 +, som har fået stemmer nok til at gå direkte til den store MrGay.dk finale, som rammer Rådhuspladsen den 16. august midt under prideugen til Copenhagen Pride. Derudover vil Boyfriend.dk og Cosy Bar uddele hver et wildcard. Dermed når finalefeltet op på ti deltagere.
Semifinalen på Cosy Bar styres hårdt og kompetent af spa-guruen Rasmus ”Raz” Andersen og modeeksperten Bill Holmberg.

Du kan naturligvis også møde alle de hotte kandidater til MrGay-titlen, der naturligvis alle være til stede, i håb om, at netop de har sikret sig en af de eftertragtede finalepladser.

Fra klokken 22 bydes der på en kølig velkomstdrink, den nye Somersby ginger lemon, så du kan komme i den rette MrGay stemning til afsløringen af finalefeltet.

MrGay indtager Rådhuspladsen
Allerede nu kan du godt begynde og glæde dig til ti hotte kandidater og et forrygende finaleshow, når Danmark den 16. august skal kåre den nye MrGay.dk 2012. Selveste Rådhuspladsen i København vil danne den storslåede ramme om det store danske MrGay show, hvor kandidaterne både skal vise et talentshow, masser af bar hud i den sidste nye bademode og formal wear.

Vinderen af MrGay.dk 2012 vil udover flotte præmier også få æren af at skulle repræsenterer Danmark ved næste års udgave af MrGay Europe og MrGay World.

Arkiv ID: 3677

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
Onsdag, 06 Juni 2012 14:00

Homoterapi fjernes fra tilskudslisten

EUROPA: Terapier, der lover at kunne kurere homoseksualitet vil ikke længe indgå i den basale sygeforsikringspakke i Holland. Det meddeler den hollandske sundhedsminister.

6. juni 2012 af Frank Holm.

Homoseksualitet er ikke en psykisk lidelse, fastslår ministeren og konkludere at personer der har det svært med deres seksuelle orientering bør tilbydes pastoral vejledning snarere end medicinsk behandling.

Ændringen kommer i sær til at ramme den kristne organisation ”Different”, der længe har tilbudt terapi for homoseksuelle og organisationen hævder at terapien hjælper homoseksuelle med at ”undertrykke deres syndige drifter”.

Tidligere havde forsikringsselskaberne ikke mulighed for at nægte at betale for disse terapier. ”Different” er nemlig anerkendt som psykologisk hjælpeorganisation.

"Homoseksualitet er ingen psykiatrisk diagnose og kræver ingen behandling. Derfor bør staten heller ikke betale for disse terapiforløb. Folk, der er utilfredse med deres homoseksuelle følelser, må derfor i fremtiden selv betale”, lyder det fra sundhedsminister Edith Schippers.

Med ændringen forstummer også kritikken af den hollandske regering, der på grund af tilskuddet til disse terapiformer, er blevet beskyldt for at støtte tanken om at homoseksualitet kan helbredes.

Arkiv ID: 3678

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
Tirsdag, 05 Juni 2012 14:00

Weekend i Wien

REJSE: Den østrigske hovedstad, WIEN, er perfekt til en forlænget weekend, hvor du både kan opleve byens historiske storhed og det varierede homonatteliv.

5. juni 2012 af Tonny og Claus Bønløkke Hertz.

Wiens lufthavn ligger tæt på bymidten, og transporten klares på kun 16 minutter, nonstop med lufthavnstoget CAT. Du kan tage et fly fra København klokken 10.10 og være fremme til at spise frokost i Wien. Gerne i MuseumsQuartier, hvor du blandt andet kan finde den gay friendly Café Halle.

Herefter er det tid til at gå på opdagelse i denne helt fantastiske smukke by, som oser af svunden storhed. Frem til 1918 var Wien hovedstad i et enormt kejserrige, som omfattede det nuværende Østrig, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Kroatien, Bosnien-Hercegovina samt flere andre dele af nærliggende lande.

En vandretur gennem området ved det gamle kejserslot, Hofburg, er et must. Derefter kan du tage en tur rundt i den gamle bydel med hestevogn. Eller ose lidt rundt i Volksgarten eller Burggarten, der har en af byens smukkeste statuer af Mozart.

Stort homomiljø
Om aftenen er det naturligvis oplagt til at besøge nogle af Wiens mange homosteder. Start for eksempel med at spise på den overdådige Café Savoy, med Europas største spejl, eller på den trendy restaurant Motto. Og gå herefter på Alte Lampe, Wiens ældste homobar.

Er du mere til det rå, så er Eagle-Bar stedet, med mulighed for sex i det mørke. Sling og Hard On kan også sætte gang i de mandlige hormoner; det samme kan Sport Sauna ved homohotellet Wild, samt Kaiserbründl-saunaen, som er en af verdens smukkeste saunaer, med søjler og flotte udskæringer.

Why Not er Wiens traditionelle homo-diskotek, med et stort dansegulv samt tre barer fordelt på to etager. På de fleste lørdage er der også andre fester i Wiens homomiljø. For eksempel den store månedlige bjørnefest Pitbull, Vienna Bear & Butch. Der er bjørnefest 15. juni, dagen før den store parade under Vienna Pride 2012.

Andre forlystelser
En weekenddag kan gå med et besøg i Volksprater, der er en verdens ældste forlystelsespark og åbnede i 1766. Pariserhjulet er fra 1897 og har en fantastisk udsigt over Wien. Det er endda muligt at bestille bord til op til otte personer i en af Pariserhjulets vogne.

Frokosten kan sagtens indtages i Volksprater. Oplagt er det naturligvis at prøve byens klassiker, en wienersnitsel, der ofte serveres med pommes frites.

Før turen går tilbage til Danmark, kan du komme bag facaden i Wiens lufthavn. Kom i god tid, så du kan besøge Visitair-centeret. Du kan endda booke en bustur ud mellem flyvemaskiner og hangarer. Guiden på denne bustur taler dog kun tysk.

Sponsorer
Austrian Airlines flyver fire gange dagligt hver vej mellem København og Wien. Priser fra 774 kroner tur/retur, inklusive alle skatter samt snack, drikkevarer, bagage og Eurobonuspoint.
austrian.com

Hotel Pension Wild er stedet, hvis du vil bo på homohotel. De udlejer også nærliggende lejligheder til turister. Beliggenheden er central og god, både i forhold til seværdigheder og natteliv.
pension-wild.com

Arkiv ID: 3673

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
Tirsdag, 05 Juni 2012 14:00

Hancock havde det hele fremme

FEST: Hancock CPH rykkede i weekenden ind i den hotte Culture Box i Kronprinsessegade i København. En helt ny homo-event under mottoet ”Vis os din Hancock, og vi vil vise dig vores”.

Foto: Mikael Costa.

5. juni 2012 af Frank Holm.

Målet med Hancock, er ifølge arrangørerne at give homoerne en fed festoplevelse. En homo-event, for alle homoseksuelle med hang til den fedeste nye clubmusik.

Ved Hancock premieren i weekenden havde men derfor en fantastisk line-up af nogel af de bedste Dj´s i København. John Eltong (ROCCO/ Le Freak), Mikael Costa (Oscar Bar/Cafe) og Tim Andresen (Culture Box) sørgede for de sidste nye hotte og svedige beats i Culture Boxen, mens Mai Schaarup og Svensker, der er kendte fra ”Meat Club” i Kødbyen styrede pulten i Cocktail Box.

Arrangørerne er i gang med et nyt Hancock arrangement, men endnu holder de kortene meget tæt til kroppen.

Foto: Mikael Costa.

Der var hot på dansegulvet til Hancock festen.
Foto: Mikael Costa.

Joachim og Cessy ville lige tjekke Hancock ud.
Foto: Chris Christophersen.

Elif og Fatih nød de svedige beats.
Foto: Chris Christophersen.

Goran og Viclar var i dansehumør.
Foto: Chris Christophersen.

Omar
Foto: Chris Christophersen.

Arkiv ID: 3674

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
Side 5 ud af 6