KONKURRENCER

Da Annemette blev et symbol

KOMMENTAR. Da Annemette Vedel Augustesen søndag aften den 25. juni blev anholdt i Istanbul, skete det ganske fredeligt og under klapsalver. Men anledningen var brutal og farlig. Farlig i situationen og farlig for de titusinder af tyrkiske LGBTQ'ere hvis fremtid er på spil.

Artikel filtreret på dato: juni 2011
torsdag, 30 juni 2011 14:00

BEGINNERS, spring ud i kærligheden

FILM: Da Olivers mor dør, springer hans far ud af skabet som 75årig. Oliver kommer tættere på sin far og lærer en masse om kærlighed og lyst til livet.
Filmskaberen Mike Mills fortæller sin personlige historie i dramakomedien BEGINNERS, der sprudler af humor og skæve blik på livet.

Olivers (Ewan McGregor) far, Hal (Christopher Plummer), springer ud af skabet og begynder at leve det glade homo-liv som 75årig i BEGINNERS.
Foto: BEGINNERS/SF Film.

30. juni 2011 af Walther Griesé.

Springer ud som 75årig
”I’m gay, and I want to explore that side of my life,” fortæller Hal sin forbløffede søn Oliver.
Hal er 75, og hans kone – Olivers mor – er lige død af kræft.
Kort tid efter får Hal selv konstateret kræft, men det stopper ikke hans ukuelige livslyst og mod på at udforske den spændende verden, som han netop har åbnet skabsdøren til.
Efter Hals død møder Oliver den søde, franske skuespillerinde Anna, og med Hals fornyede livslyst i baghovedet forsøger Oliver for første gang i sit liv at give slip og åbne op for kærligheden …

”En film med et stort hjerte”
”Jeg får kun chancen for at fortælle denne historie én gang,” siger filmskaber Mike Mills om filmen Beginners, der er inspireret af historien om hans egen far, der sprang ud som homo i en sen alder.
”Så jeg ville gerne have, at det blev en film med et stort hjerte; progressiv, innovativ og – som min far – med et inderligt ønske om at skabe kontakt mellem mennesker.”

Personlig historie får større perspektiv
Det lykkes Mike Mills at sætte sin og farens personlige historie i et større perspektiv med referencer til historie, politik og glansbilledagtige idealbilleder af familie, kys og skønhed.
Mike Mills arbejder også som illustrator og har produceret prisvindende musikvideoer. Det udnytter han til at understrege sine pointer med stregtegninger og lynhurtigt klippe mellem alvor, humor og ironi.
Han har sat sin danske cheffotograf Kasper Tuxen på en svær opgave, som denne udfylder lydefrit.

Hollywood-veteranen er fantastisk
Ewan McGregor (Oliver) – bedst kendt som den unge Obi-Wan Kenobi i Star Wars – underspiller suverænt på sin karakteristiske, britiske måde, mens franske Mélanie Laurent (Anna) er sød og sårbar.
Men det er Hollywood-veteranen Christopher Plummer (Hal) – der brød igennem som familiefaren Von Trapp i den legendariske musical Sound of Music (1965) - som du husker, når filmen er slut. Han stråler af livsglæde og brillerer som den 75årige, der begærligt suger til sig af livet. Du fryder dig, når han opdager house-musik; og får en klump i halsen, når han ikke kan fortælle sin yngre kæreste, at han er blevet sendt hjem fra hospitalet for at dø.
I en charmerende birolle stjæler Jack Russell-terrieren Cosmo (Arthur) dit hjerte – og stort set alle de scener han medvirker i.

Sprudler af humor og stof til eftertanke
Beginners behandler stærke emner som homofobi og kræft, men sprudler af humor og skuespillere, du kommer til at holde af som venner. Med (pop)kulturelle referencer og sin progressive fortællestil lykkes det Mike Mills at give sin personlige historie universelt perspektiv.
Du forlader biografen med røde øjne og et eftertænksomt smil.

Beginners (SF Film) har dansk biografpremiere torsdag den 30. juni.
Læs mere om Beginners i julinummeret af Out & About.

Den amerikanske filmskaber Mike Mills fortæller en meget personlig og inspirerende historie om kærlighed og livslyst i BEGINNERS.
Foto: BEGINNERS/SF Film.

Arkiv ID: 2856

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv

LIVSSTIL: Hvis din hud er tør, stram, kedelig, rynket og ru, har du brug for en seriøs omgang ansigtspleje.

Gerald Butler er spokesperson for 'Hydra Energetic', der en del af Men Expert serien fra L'Oréal Paris.
Foto: .

30. juni 2011 af Kenni Kjær Rasmussen.

Selvom flere og flere mænd bruger ansigtscreme, plejer hovedparten ikke deres hud – og det kan hurtigt sætte sine kedelige spor i ansigtet.

Mænds hud er 22 % tykkere i ansigtet og mere fedtet end kvinders, hvilket kan give anledning til mere uren hud. Og selvom mænds hud ældes senere end kvinders, bliver rynkerne til gengæld mere markante med alderen. Også mange års barbering kan gøre huden irriteret og sætte alvorlige spor i ansigtet.

L’Oréal Paris´ laboratorium har identificeret 5 tegn på kedelig og træt hud:

1. Tør hud
2. Stram hud
3. Kedelig hud
4. Mindre fast hud
5.Ru hud

Den daglige rutine

For at få en flottere og sundere hud er det vigtigt at pleje sin hud hver morgen – og aften. Den daglige rutine behøver ikke være besværlig. L’Oréal Paris anbefaler tre enkle trin.

1. Vask ansigtet morgen og aften – for at undgå hudorme, bumser og fedtet hud
2. Anvend ansigtscreme – for at give huden fugt, så den ikke tørrer ud og bliver rynket
3. Brug øjencreme – for at passe på det sarte område om øjnene, så du strammer huden op og undgår mørke rander

Arkiv ID: 2858

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv

Knap er Erasure trådt af scenen i Operaen efter et anmelderrost show i går aftes, før sløret løftes for endnu en koncert med den britiske duo i København den 7. november i Falkoner Salen.

Erasure fyldte i går aftes Operaen i København. Selv om publikum hovedsageligt var 40+, var der stående klapsalver og dansende publikummer i salen og på alle balkoner, under det meste af koncerten.
Foto: Bert Svalebølle.

29. juni 2011 af Bert Svalebølle.

Erasure alias Vince Clarke & Andy Bell har haft helt ufatteligt stor succes siden de fandt hinanden via Vince’s annonce i Melody Maker tilbage i 1985, hvor han søgte en vokalist til sit nye projekt. Resultatet blev Erasure: Sangsmeden & Stemmen - to talenter, der komplimenterer hinanden perfekt.

Siden er det blevet til en lang række af meget iørefaldende hits – Ship of Fools, Always, Oh l’Amour, Who Needs Love (Like That), A Little Respect, Stop – og det stopper tilsyneladende aldrig.

Der er nu gået 4 år siden Erasure sidst sendte et album på gaden, men til efteråret er de klar til at præsentere Tomorrow’s World, der består af elektroniske sange som både er nutidige og klassiske. Alle sangene på det nye album er skrevet af Clarke og Bell. Der vil for det danseglade publikum være mulighed for ståpladser i Falkoner Salen.

Billetsalget til koncert med Erasure starter lørdag den 9. juli kl. 10 gennem BILLETnet/ www.billetnet.dk / tlf. 70 15 65 65/ Posthuset

Arkiv ID: 2852

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
onsdag, 29 juni 2011 14:00

New Yorker-shopping fra sofaen

MODE: Nu behøver du ikke tage til New York for at shoppe i de legendariske stormagasiner Marcy’s og Bloomingdale’s. Det er nu muligt at handle fra sofaen i Danmark.

RLX Ralph Lauren Gauzy Knit Henley til 387 kr. på udsalg på Bloomingdale’s hjemmeside.
Foto: .

29. juni 2011 af Kenni Kjær Rasmussen.

Endelig! Nu kan man shoppe amok i de to newyorker stormagasiner – Macy’s og Bloomingdale’s - uden at skulle booke en kæmpe dyr flybillet for at få fingrene i deres eksklusive mærker. De har netop åbnet for webshopping til en række lande i både Afrika, Asien og i Europa – herunder Danmark.

Alle leveringsomkostninger, skatter og moms er indregnet på forhånd, så du kender altså den præcise pris og kan betale med en enkelt transaktion.

Amerikanske mærker
Det er især de amerikanske mærker som Calvin Klein, Ralph Lauren, Marc Jacobs, Levi’s, Michael Kors, Tommy Hilfiger, Ray Ban, der er interessante at lure på, fordi udvalget ofte er større.

Et lynhurtigt tjek viser, at man på udsalg kan købe Calvin Klein CK One Microfiber Hip Brief til kun 79 kroner, mens en polo fra Ralph Lauren kan rekvireres for kun 387 kr.

Størstedelen af de to stormagasiners tøj, accessories og tilbehør til hjemmet kan ekspederes internationalt – dog ikke elektronik, skønhedsprodukter, parfume og store genstande som eks. møbler.

God NY’er shopping!

Tjek:
http://www1.bloomingdales.com/index.ognc
http://www1.macys.com/index.ognc

CK One Microfiber Hip Brief til 79 kroner på udsalg på Bloomingdale’s hjemmeside.
Foto: .

Levi's Made & Crafted Tapered Chino Pants til 783 kr. på udsalg på Bloomingdale’s hjemmeside.
Foto: .

Arkiv ID: 2853

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
onsdag, 29 juni 2011 14:00

Første Pride på Cuba

UDLAND: Homoseksuelle på Cuba fejrede i denne uge østatens første Pride nogensinde.

Foto: .

29. juni 2011 af Frank Holm.

Det lille Pride optog gik godt 500 meter gennem det centrale Havana. For bare få år siden ville dette have været utænkelig. Den kommunistiske nation var tidligere meget fjendtlig overfor bøsser og lesbiske, hvilket tvang mange homoseksuelle til at leve et liv i skabet.

Men siden Mariela Castro, som er datter af Cubas nuværende præsident og Fidel Castros niece er blevet leder af Cubas Nationale Center for Sex oplysning har cubanerne været vidne til et hav af forandringer og nye rettigheder for homoseksuelle.

Arkiv ID: 2855

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
tirsdag, 28 juni 2011 14:00

Serbien får homomagasin

EUROPA: “Optimism” hedder det nye homomagasin som The Gay Info Center i Beograd netop har sendt på gaden.

Foto: .

28. juni 2011 af Frank Holm.

Første nummer er på 64 sider og ligger gratis på homoklubber, barer og andre homovenlige steder i Beograd, Novi Sad og andre store serbiske byer.

Det første nummer fokuserer på serbiske homoseksuelles rettigheder. Magasinet må dog konkludere at homoseksuelle har juridisk beskyttelse så længe man er single. Homoseksuelle par figurerer slet ikke i den serbiske lovgivning.

Gay Lesbian Info Center (GLIC) håber på, at kunne samle en fast kreds af sponsorer, så bladet bliver en fast bestanddel af det serbiske homomiljø.

Arkiv ID: 2851

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
mandag, 27 juni 2011 14:00

Stem på alle tiders bedste film

FILM: Inden Copenhagen Pride vil LOVEFiLM.dk og Out & About bede dig som læser af Out & About om at hjælpe os med at kåre alle tiders bedste film som omhandler lesbiske, bøsser og transpersoner.
Vi vil også bede dig om at vælge hvilken ikke-homoseksuelle filmstjerne, du helst kunne tænke dig var homoseksuel.

Foto: .

27. juni 2011 af Poul Hermann.

Alle tiders bedste lesbiske film

Fucking Åmål (2000) Bound (1996) My summer of Love (2004)
Kissing Jessica Stein (2001) The kids are all right (2010) High Art (1998)
Desert Hearts (1985) Gia (1998) Better than Chocolate (1999)
   
If These walls could talk 2 (2000)    

[Stem på alle tiders bedste lesbiske film]

Alle tiders bedste bøssefilm

Brokeback Mountain (2005) Milk (2008) A single man (2009)
Broderskab (2009) The Birdcage (1996) En kort en lang (2001)
I love you Philip Morris (2009) La mala educacion / Dårlig Dannelse (2004) Capote (2005)
My own private idaho (1991) Mysterious Skin ( 2004) My Beautiful Laundrette (1985)

[Stem på alle tiders bedste bøssefilm]

Alle tiders bedste transpersonfilm

Boys don’t cry (1999) Pricilla – Queen of the desert (1994) Transamerica (2005)
Orlando (1992) Venus boyz (2001) Kiss of the Spider Woman (1985)
Hedwig and the Angry Inch (2001) En Soap (2006) Beautiful boxer (2004)

[Stem på alle tiders bedste transpersonfilm]

Hvilken af disse ikke-homoseksuelle filmstjerner, så du helst var homoseksuel?

Jake Gyllenhaal Brad Pitt Daniel Craig
Johnny Depp James Franco Rudi Køhnke
Robert Pattinson Christian Bale George Clooney
Colin Farrell Angelina Jolie Scarlett Johansson
Cameron Diaz Kate Winslet Penelope Cruz
Christiane Schauemburg-Muller Laura Drasbæk Megan Fox
 
Emma Watson Jessica Alba  

[Stem på hvilken filmstjerne, du helst så var homoseksuel]

Arkiv ID: 2848

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
mandag, 27 juni 2011 14:00

Skuespiller vil giftes

KENDTE: Skuespilleren Niel Patrick Harris vil nu giftes med sin partner efter at senatet i New York har gjort det muligt for homoseksuelle at blive gift.

Foto: .

27. juni 2011 af Frank Holm.

Via Twitter annoncerede 38-årige, at han nu vil gifte sig med sin ven David Burtka.
"David og jeg har længe ønsket os at blive gift. Vi har været forlovet i meget lang tid”, skriver Harris, der i Danmark for tiden kan ses i tv-serien ”How I Met Your Mother”.

Da senatet i New York i sidste uge stemte en lov igennem, der giver homoseksuelle mulighed for at gifte sig var Harris jublende glad.
”Tak til alle, der har knoklet så hårdt. Vi har taget et stort skridt fremad. Det er en historisk aften”, skrev Harris på Twitter.

Harris sprang ud i 2006, fordi han frygtede, at medierne ville drive hetz på ham, hvis han blev ved med at tie om sin seksualitet.

Parret har endnu ikke fundet en egnet dato for vielsen.

Arkiv ID: 2849

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
søndag, 26 juni 2011 14:00

Grand Prix diva udgiver Pride sang

PRIDE: Den danske Grand Prix diva Hera Björk er klar med pride sangen ”Feel the Love Tonight” som hun i øjeblikket præsenterer ved pride events verden over.

Foto: .

26. juni 2011 af Frank Holm.

Hera beskriver selv nummeret ”Feel the Love Tonight” som et uptempo nummer fyldt med frihed og kærlighed.

I øjeblikket er det amerikanerne, der nyder godt af Hera Björk. Her skal hun synge ved Gay Pride i New York, Los Angeles, Miama og Ft. Lauderdale.

Om vi i Danmark også kommer til at opleve divaen, når der er Copenhagen Gay Pride fra den 17.- 20. august kan vi kun håbe på.

Hera Björks Grand Prix hits som Someday fra 2009 og Je ne sais quoi fra 2010 står stadig superklar i erindringen.

Få et skud af Heras pride sang her:

Arkiv ID: 2843

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
søndag, 26 juni 2011 14:00

Babette Renard vinder Frøken Verden

BEGIVENHED: Den franske forførerske Mademoiselle Babette Renard løb med sejren ved Frøken Verden 2011. Miss OTB tog 2. pladsen, mens Tove Hansen kom ind på 3. pladsen.

Frøken Verden 2011, Mademoiselle Babette Renard, fotograferet backstage umiddelbart efter sejren. Vindertrofæet, den berømte Frøken Verden-hat, er i år designet af Søren Bach.
Foto: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

26. juni 2011 af Thomas R. Kristensen.

Den Grå Hal på Christiania var fyldt med 1000 mennesker, som var kommet for at opleve Bøssehusets legendariske Frøken Verden-konkurrence genopstå efter ni års pause. Det skete lørdag den 25. juni og markerede afslutningen på Bøssernes Befrielses Fronts 40 års jubilæum.

Nordeuropas førende dametøjskonkurrence, blev Frøken Verden udråbt til af skuespilleren Lars Gade, der var aftenens værtinde - eller konferenciøse, som det hed og blev stavet i de gode gamle Frøken Verden-dage. Med ironi i stemmen, for Frøken Verden er i virkeligheden en parodi på verdens skønhedskonkurrencer og homomiljøets dragshows.

Det havde langt de fleste af aftenens 10 modige frøkener forstået. Showet bød på den ene vanvittige kreation efter den anden, og vigtigst af alt: masser af personality.

Netop personligheden var formentlig det, som fik publikum til at give Tove Hansen en flot 3. plads. Den lille, søde husmodertype fra Sydhavnen slog dermed mange af de frøkener, som var gået på scenen i større og langt mere spektakulære outfits.

Frøken Verdens evige to’er, Miss OTB, blev også denne gang belønnet af publikum med en 2. plads. I kategorien festskrud løb hun endda med sejren efter et fantastisk show, hvor hun i første omgang overraskede ved at gå på scenen i et minimalistisk kostume, for så i løbet af nummeret at iføre sig endnu en af sine storslåede kreationer.

Aftenens vinder blev Mademoiselle Babette Renard. Denne franske forførerske tog blandt andet point hjem med et hyperprofessionelt show, som alligevel formåede at adskille sig klart fra traditionelle drag-optrædener. Mademoiselle Babette Renard bød blandt andet på heftig cancan-dans, bare bryster, som så påfaldende ægte ud på afstand, samt en spagat ned i en lagkage på catwalken.

De 10 frøkener havde selv udpeget en iblandt dem til Frøkenernes Specialpris, der gik til den sødeste og mest hjælpsomme af de opstillede deltagere. Denne pris gik til Chloé von Dame.

Aftenens placeringer:
10. Betty Boop Erkkileinen
9. Chloé von Dame
8. Miss Zofistica
7. Rebekkah Phjams du Nord
6. Miss Showtime
5. Frøken Viola
4. Patzy Stone
3. Tove Hansen
2. Miss OTB
1. Mademoiselle Babette Renard

Arkiv ID: 2844

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
Side 1 ud af 8
Sponsor