KONKURRENCER

Da Annemette blev et symbol

KOMMENTAR. Da Annemette Vedel Augustesen søndag aften den 25. juni blev anholdt i Istanbul, skete det ganske fredeligt og under klapsalver. Men anledningen var brutal og farlig. Farlig i situationen og farlig for de titusinder af tyrkiske LGBTQ'ere hvis fremtid er på spil.

Artikel filtreret på dato: november 2011
onsdag, 30 november 2011 13:00

Homostjerne gæster Danmark

KONCERTER: Den åbne homoseksuelle stjerne, Rufus Wainwright og band giver mandag 23. april 2012 koncert i Falconer Salen i København.

30. november 2011 af Frank Holm.

Den 38 årige Rufus Wainwright er ikke bange for at kaste sig over andre homo-ikoners værker. I 2007 udgav Wainwright albummet Rufus Does Judy at Carnegie Hall, hvor han genskabte Judy Garlands koncert fra 23. april 1961. Judys koncert beskrives ofte som den største aften i show business.

Wainwright har også brugt sin status for at kæmpe for homorettigheder. Blandt andet er han fortaler for homoægteskaber. Wainwright vil nemlig gerne gifte sig med sin partner Jörn Weisbrodt.

Koncerten i Falconer Salen skal følge op på Wainwrights kommende album, som forventes udsendt i begyndelsen af næste år. Albummet er produceret af den engelske mester Mark Ronson, som også har produceret for Amy Winehouse, Duran Duran og amerikanske Christina Aguilera.

Billetsalget åbner den 5. december via Billetnet.

Arkiv ID: 3200

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
tirsdag, 29 november 2011 13:00

Rainbow Reykjavik

UDLAND: Den islandske hovedstad er vært for en ny international LGBT-event fra 16.-19. februar 2012.

Reykjavik Gay Pride.
Foto: ©pinkisland.is .

29. november 2011 af Thomas R. Kristensen.

Arrangørerne af Rainbow Reykjavik prøver især at lokke gæster til fra de skandinaviske lande samt USA, Canada, Tyskland, Holland og Frankrig. Og det islandske flyselskab, Icelandair, bakker op om initiativet som hovedsponsor og med særtilbud på pakkerejser.

Borgmester i drag
Island er et af de lande i verden, som er mest åben over for homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede.

I 2010 vedtog det islandske parlament enstemmigt at tillade homoseksuelle ægteskaber. Og samme år vakte Reykjaviks borgmester, Jón Gnarr, vild jubel, da han åbnede Reykjavik Gay Pride som drag queen – iført blomstret kjole, blond paryk og rød læbestift.

Hvert år i begyndelsen af august deltager en stor del af Reykjaviks befolkning i priden, som er Islands næststørste begivenhed efter nationaldagen den 17. juni. Men med den nye internationale LGBT-event er der nu endnu en god grund til at besøge Reykjavik og Island.

Heftigt natteliv
I Reykjavik finder man både lækre restauranter, luksuriøse hoteller og hyggelige guest houses, gode shoppingmuligheder og et ganske heftigt natteliv.

Homoer og heteroer blander sig generelt meget med hinanden i Reykjaviks natteliv. Og selv om byen er forholdsvis lille, med blot 200.000 indbyggere, er der tre homosteder: Natklubben Barbara Sunshine, café- og dansebaren Trúnó samt Our Boys Club, hvor der, som navnet antyder, kun er adgang for mænd.

I løbet af Rainbow Reykjavik-dagene bliver der formentligt godt fyldt op på de tre homosteder. Men dagene byder også på koncert om fredagen, cocktailparty på rådhuset lørdag eftermiddag samt vikingefest lørdag nat.

Islandsk natur
Programmet for Rainbow Reykjavik giver ikke blot mulighed for at feste, men også mulighed for at opleve den islandske natur.

Ved ankomsten til Reykjaviks lufthavn kan man besøge den berømte Blå Lagune på vejen ind til Reykjavik. Torsdag nat kan man opleve nordlys og om fredagen er der arrangeret en tur til det store vandfald Gullfoss og den verdensberømte gejser Geysir – som nogle islændinge foretrækker at kalde Gaysir.

Læs mere om programmet for Rainbow Reykjavik:
Rainbow Reykjavik

Book billetter:
icelandair.dk

Den Blå Lagune.
Foto: ©www.visitreykjavik.is.

Nordlys over Hallgrimskirken.
Foto: ©www.visitreykjavik.is.

Det islandske flyselskab, Icelandair, er hovedsponsor på Rainbow Reykjavik.
Foto: ©icelandair.com .

Arkiv ID: 3197

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
tirsdag, 29 november 2011 13:00

Nye værter til Dansk Melodi Grand Prix

GRAND PRIX: Sexministeren Emil Thorup og Aftenshow-vært Louise Wolff bliver grand prixets helt nye værtspar. Begge får taget deres grand prix mødom, når de går på scenen den 21. januar 2012 for at præsentere de ti sprit nye grand prix sange, som skal konkurrere om en billet til Aserbajdsjan

Foto: Bjarne Bergius Hermansen / DR.

29. november 2011 af Frank Holm.

Emil Thorup kan for tiden ses på DR MAMA, hvor han i debatprogrammet Sexministeriet udforsker sex og kærlighed. Første gang Emil Thorup dukkede op på de danske tv-skærme var som den blonde assistent i Casper Christensens talkshow Aloha. Louise Wolff har ledt efter forsvundne familiemedlemmer i Sporløs og senest har hun været værtinde på DR´s Aftenshowet.

Det danske Melodi Grand Prix afholdes næste år i Gigantium i Aalborg den 21. januar, hvor vinderen sikrer sig en plads i den internationale finale, der næste år afholdes i Baku i Asabajdsjan.

Arkiv ID: 3198

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
tirsdag, 29 november 2011 13:00

Tag med til snigpremiere den 1. december

FILM: MIX Copenhagen og Out & About markerer World Aids Day med en snigpremiere på Tom Tykwers nye film ’3’ (Drei), der har dansk bio-premiere den 8. december.

Simon møder Adam i filmen '3' (Drei)

29. november 2011 af Bert Svalebølle.

Hanna og Simon er moderne storbymennesker. De har rundet de 40 år og har været sammen i de 20 af dem og tingene kører egentlig meget godt. De bor i Berlin, hvor de færdes i kreative kredse og ønsker ingen børn til at ændre på deres liv.

Men Hanna møder Adam, og de indleder en affære. Simon møder også Adam, de tiltrækkes af hinanden og indleder også en affære. Pludselig befinder de sig i et trekantsdrama, som alle holder skjult for hinanden.

Men da Hanna opdager, at hun er gravid, kan det ikke længere forblive en hemmelighed…

Tom Tykwer blev født den 23. maj 1965 i Wuppertal i Tyskland. Han opdagede tidligt sin interesse for film og arbejdede flere år som operatør og programplanlægger i forskellige biografer, før han lavede sin første spillefilm DEADLY MARIA i 1993.

Snigpremieren finder sted torsdag den 1. december kl. 20 i Empire Bio. Fra kl. 19.30 spreder vi julestemning med glögg og æbleskiver i Empires foyer.

Køb eller bestil dine billetter på empirebio.dk og husk at hente dem senest 45 minutter, før filmen starter.

Vi glæder os til se dig til film og julehygge!

Arkiv ID: 3199

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
mandag, 28 november 2011 13:00

World Aids day på Custom House

HIV & AIDS: På torsdag den 1. december er det World Aids day. Custom House viser sin støtte ved at donere 25 kroner pr. solgt kuvert på dagen til AIDS-fondet.

28. november 2011 af Bert Svalebølle.

Custom House vil gerne vise sin støtte, for at fremme AIDS-fondet arbejde og forskning på området, samt for at være med til at sætte emnet højere på dagsordenen, og støtte dem som er ramt socialt eller helbredsmæssigt.

I Danmark lever 5.500 mennesker med Hiv.

AIDS-Fondet har fornyelig lanceret en kampagne, der skal gøre op med den usikkerhed mange danskere har, når man møder en hiv-smittet. Selvom de fleste ved, hvordan hiv smitter, og hvordan det ikke smitter, bliver vi nemlig usikre på, om der alligevel er en risiko. Det har alvorlige konsekvenser for hiv-smittede, der oplever, at andre tager afstand, og frygten for fordomme afholder folk fra at lade sig teste for hiv.

Læs mere om kampagnen [Klik her]

Arkiv ID: 3195

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv

KENDTE: Chers transseksuelle søn Chaz Bono har forlovet sig med son kæreste Jennifer Elia for åben tv-skærm.

Foto: OWN.

28. november 2011 af Frank Holm.

I det seneste afsnit af dokumentaren ”Being Chaz”, som bliver sendt i bedste primetime på Oprah Winfrey Network friede Chaz til Jennifer på toppen af det 184 meter høje Space- Needle tårn i Seattle.

Her hiver Chaz en lille æske frem fra lommen.

”Jeg ville gerne give dig den på et meget specielt sted. Jeg håber du kan lide den”, lyder det fra Chaz, da han giver sin kæreste en smuk diamantring.
Jennifer er da også helt vild med den smukke ring.

”Being Chaz” er en dokumentarserie, som følger dagligdagen og forholdet mellem Chaz og Jennifer. Parret havde allerede i maj besluttet sig for at gifte sig, men mangler stadig at fastsætte den endelige dato.

Nu er parret i hvert fald forlovet.

Arkiv ID: 3196

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
søndag, 27 november 2011 13:00

Homoseksuelle er svin, mener præsident

UDLAND: Robert Mugabe kalder den britiske premierminister David Cameron for "satanisk", fordi han bakker op omkring homoseksuelles rettigheder.

Foto: .

27. november 2011 af Frank Holm.

Kommentarerne fra Mugabe kommer efter den britiske premierminister har truet Zimbabwe og andre afrikanske lande med homofobisk lovgivning med at trække i bistanden, hvis homoseksuelles rettigheder ikke overholdes.

Mugabe mener, at Storbritannien burde stille pengene til rådighed uden at stille krav, på trods af at homoseksuelle aktivt forfølges i Zimbabwe.

"Det er uforståeligt og nærmest satanisk, når en premierminister som Cameron kræver, at landene skal accepterer homoseksualitet for at modtage støtte fra briterne”, udtaler Mugabe i en tale.

"At komme med sådan et diabolsk forslag er direkte dumt”, udtaler han videre ifølge den statsejede avis Herald.

For nylig truede Mugabe med at straffe alle homoseksuelle i landet.

"Bliv ikke fristet af homoseksualitet. Jeg kan forsikre, at de unge mennesker, der lader sig friste, vil blive straffet hårdt. Det er naturstridigt. De er som svin og hunde”, udtaler Mugabe ifølge The Herald.

Arkiv ID: 3194

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv

DANMARK: Vennerne i det bøsse/lesbiske-miljø og mange andre tager i dag et sidste farvel med homo-frontkæmperen Axel Axgil, som døde 96 år gammel den 29. oktober efter længere tids sygdom. Urnenedsættelsen foregår i dag lørdag kl. 14.00 på Assistent Kirkegaard, afdeling, nummer 635. Det er den særlige begravelsesforening for homoseksuelle ”Regnbuen”, hvor Axel Axgil efter eget ønske kommer til at hvile, og på den måde kan han slutte ringen – blandt homoseksuelle.

Foto: MariaLP.

26. november 2011 af Bert Svalebølle.

"Det giver mulighed for at markere det fællesskab, som vi som et seksuel mindretal har haft, og som vi vil have i fremtiden. Nogle føler det mere end andre. Jeg har altid følt det meget stærkt, og jeg tror, at der altid vil være brug for det. Jeg ser derfor det fælles gravsted ikke bare som en afslutning, men som en videreførelse af mine tanker og idealistiske arbejde. At der er en klar forbindelse mellem fortid, nutid og fremtiden. Et kredsløb. Så på en måde kan man godt sige, at mindestedet for mig slutter en ring," som Axel Axgil selv tidligere har sagt det.

"Som forfatter til bogen ”Hvor regnbuen ender”, hvor Axel Axgil medvirker, kom jeg tæt på ham, og vi blev siden venner," fortæller journalist og forfatter Bjarne Henrik Lundis, og fortsætter: "Hans indsats for os homoseksuelle kan ikke overvurderes. Det var ham, som skabte den første forening, hvor homoseksuelle herhjemme kunne møde hinanden, og som tilmed prøvede at skabe bedre vilkår. Og han var som sagt sammen med sin mand Eigil det første homoseksuelle par, som indgik registreret partnerskab i verden tilbage i 1989. Han var et internationalt homo-ikon, hvis historie jeg har lovet nok skal blive fortalt."

"Der er ingen tvivl om, at Axel Axgil vil være utrolig glad, hvis han var blandt os i dag. Udsigten til at vi efter mange års diskrimination endelig får lov til at blive viet i kirken, indgå ægteskab på lige fod med heteroseksuelle og dermed opnår den fulde ligestilling, var nemlig det han kæmpede for hele sit liv," slutter Bjarne Henrik Lundis.

Arkiv ID: 3192

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
lørdag, 26 november 2011 13:00

Et sidste farvel til Axel Axgil

DANMARK: Stort fremmøde til urnenedsættelsen af homo-frontkæmperen Axel Axgil i dag lørdag på Assistent Kirkegaard.

26. november 2011 af Bert Svalebølle.

Axels urne blev nedsat på den særlige begravelsesplads for homoseksuelle ”Regnbuen”, som Axel var medstifter af og hvor han efter eget ønske ender sin rejse, og på den måde kan han slutte ringen blandt homoseksuelle.

Regnbuen er et fællesgravsted på Assistens Kirkegård for homoseksuelle, som har valgt at have et fælles gravsted. Gravstedet består af 36 urnegravpladser. Det koster 2.500 kr. at blive medlem af Regnbuen.

Læs mere om fælles gravstedet Regnbuen: [Klik her], hvor du også kan se vedtægterne og downloade en optagelsesbegæring.

Vi har spurgt en erhvervsleder og en politiker, hvad Axel Axgil har betydet for dem:

Stig Elling, erhvervsleder:
”Han har betydet utroligt meget for os homoseksuelle. Han var i en meget svær tid den første, der fik taget huld på bylden og stod åbent frem med sin seksualitet. Det er altid sværest for den første, der bryder muren ned. Det skal vi huske på. Han har banet vejen for, at vi andre har kunnet og turde være så åbne og ærlige med vores seksualitet, som vi er. Og så skal vi ikke glemme, at det var her i Danmark, og netop ham, som var den første, som sammen med sin mand Eigil indgik registret partnerskab. Jeg har haft fornøjelsen at møde Axel et par gange. Han var et utroligt spændende menneske. Axel vil helt klart blive savnet. Og jeg glæder mig til, når der bliver udgivet en bog om ham.”

Flemming Møller Mortensen, MF for Socialdemokraterne:
”Jeg kan ikke lade være med at spejle mig i Axels liv. Jeg kommer ligesom ham fra landet. Og jeg kender også til lysten til at ville flytte væk fra det sted, hvor man kommer fra. Men jeg har modsat Axel valgt at blive boende her i Himmerland. Det er forskellen på de vilkår for os homoseksuelle, der var dengang og så nu. Jeg kan på samme tid bo på landet og leve åbent som bøsse. Det kunne Axel og var derfor nødt til at flytte. En anden ting er, at Axel levede et langt liv sammen med Eigil. Jeg har også været sammen med min mand, Erik, i mange år. Så på mange måder minder vores historie om hinanden. Derfor er jeg også så utrolig glad for, at jeg nåede at få nogle gode samtaler med ham. Og jeg har et billede, hvor vi er fotograferet sammen ved af Axel-prisuddelingen tidligere i år. Det er jeg meget glad for. Axel havde nemlig stor personlighed og et stort mod.”

Stig Elling.
Foto: .

Flemming Møller Mortensen.
Foto: Claudia Kent.

Arkiv ID: 3193

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
fredag, 25 november 2011 13:00

Tid til tjek

HIV & AIDS: Alle med et aktivt sexliv kan have brug for at blive tjekket for hiv, syfilis og andre sexsygdomme. Derfor lancerer STOP AIDS en ny og forbedret udgave af hjemmesiden tidtiltjek.dk

25. november 2011 af Thomas R. Kristensen.

Tid til tjek-kampagnen henvender sig primært til bøsser og andre mænd, der har sex med mænd. Udbredelsen af sexsygdomme er generelt større i denne gruppe end i resten af befolkningen - det gælder især hiv og syfilis, men også de fleste andre sexsygdomme.

Gennem tegnefilm forsøger STOP AIDS på en humoristisk måde at præsentere nogle af de ’undskyldninger’, som ofte bruges for at forklare, hvorfor man ikke er blevet testet.

Gennem tekstsiderne på tidtiltjek.dk giver STOP AIDS brugerne basisviden om bedre testadfærd. Og STOP AIDS gør det lettere og mere tilgængeligt for bøsser og biseksuelle mænd, at få ’tid til tjek’ gennem en sms-service - hvor en rådgiver ringer én op, så man er sikker på, at man bliver tjekket for det rigtige på det rigtige tidspunkt og med en regelmæssighed, der passer til ens sexadfærd.

Som en ekstra service holder STOP AIDS’ CheckPoint-klinikker ekstraordinært åbent i januar i både København, Odense og Aarhus.

Arkiv ID: 3190

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
Side 1 ud af 7
Sponsor