KONKURRENCER

Da Annemette blev et symbol

KOMMENTAR. Da Annemette Vedel Augustesen søndag aften den 25. juni blev anholdt i Istanbul, skete det ganske fredeligt og under klapsalver. Men anledningen var brutal og farlig. Farlig i situationen og farlig for de titusinder af tyrkiske LGBTQ'ere hvis fremtid er på spil.

Artikel filtreret på dato: marts 2009

Onsdag den 1. april har Folketeatret premiere på Almodovárs oscarvindende mesterværk Alt om min Mor.

31. marts 2009 af Thomas R. Kristensen.

Alt om min Mor er en gribende fortælling om en mors søgen efter sin søns far. Historien fører os gennem Barcelonas gader og en broget verden af skæve skæbner og livshistorie, lige fra den egoistiske junkie og den borgerlige mor over den idealistiske nonne til den forfængelige diva og den bramfri trans Agrado.

I forestillingen medvirker Peter Oliver Hansen som transen Agrado. Den Reumert- belønnede skuespiller Karen-Lise Mynster spiller hovedrollen som moderen og Özlem Saglanmak spiller den hiv-smittede nonne i stykket. Derudover medvirker Anders Hove, Thorbjørn Kruse Olesen, Julie Carlsen, Hanne Hedelund, Pia Jondal, Joy-Maria Frederiksen, Jan Meyer og Frank Rubæk.

Stor popularitet i London
Alt om min Mor er dramatiseret af Samuel Adamson og fik utallige anmelderroser og stor publikumstilslutning, da forestillingen sidste år havde premiere i London.

Forestillingen har danmarkspremiere på Folketeatret den 1. april og spiller frem til den 8. maj.

Du kan også læse et stort interview med Peter Oliver Hansen i april-nummeret af Out & About, som kan downloades her på www.out-and-about.dk eller hentes gratis på de fleste steder i homomiljøet.

Arkiv ID: 1100

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
tirsdag, 31 marts 2009 14:00

Danmark er et godt sted for homoseksuelle

En ny stor undersøgelse af homofobi i Europa viser at Danmark er et godt sted at bo hvis man er homoseksuel. Det er en af konklusionerne på undersøgelsen som offentliggøres i Bruxelles i dag.

31. marts 2009 af Frank Holm.

”Danmark ligger i top. Men selvom vi er højt placeret, må det ikke blive en sovepude for der er stadig problemer”, siger afdelingsleder ved Institut for Menneskerettigheder, Mandana Zarrehparvar til DR.

Danskerne accepterer ifølge undersøgelsen både homoparader og at homoseksuelle kan adoptere.
Men når det kommer til ægteskabslovgivningen diskrimineres homoseksuelle fortsat også i Danmark.

Arkiv ID: 1101

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
tirsdag, 31 marts 2009 14:00

Storby får lesbisk borgmester

Zürich, den største by i bjerglandet Schweiz har fået ny borgmester. Den nye borgmester Corine Mauch er foruden at være socialdemokrat også åben lesbisk.

31. marts 2009 af Frank Holm.

Hendes politiske modstandere forsøgte at inddrage Mauch’s seksualitet i valgkampen, men det gav bagslag, da Mauch, med stort flertal, blev valgt som byens næste borgmester.

”At Mauch er åben lesbisk, er kun en fordel for hende. Zürich har et stort homomiljø, og folk i storbyerne vil gerne vise, de er åbne”, fortæller en schweizisk valgforsker til Pinknews.co.uk.

”Mit privatliv spiller åbenbart ikke nogen rolle for folk i Zürich. De har stemt på mig på grund af det, jeg står for”, sagde en glad nyvalgt borgmester til avisen ”Blick”.

Den 48 årige Mauch kan sidst i april hænge byens borgmesterkæde om halsen, kort tid før byen til sommer skal være vært for Europriden.

Valget af den lesbiske Mauch kommer kun få måneder efter at den lesbiske Jóhanna Sigurðardóttir er blevet Islands statsminister.

Arkiv ID: 1102

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
tirsdag, 31 marts 2009 14:00

Homostjerne tjente millioner på en time

Den engelske popstjerne George Michael har tjent op til 16 millioner kroner for kun en times arbejde viser bilagene fra Michaels revisor.

31. marts 2009 af Frank Holm.

Således optrådte Michael for den russiske millionær Vladimir Potanin med et sæt på kun tretten sange, og kunne for dette lille show hæve det nette honorar på 16 millioner kroner.
Men også ejeren af Topshop, Sir Phillip Green, har haft den store pengepung fremme. Han havde hyret Michael til at optræde ved sin 55 års fødselsdagsfest på en tropeø for små 15 millioner kroner.

Regnskabet fra Michaels turneselskab Twentyfive Live viser også, at sangeren tjente 480 millioner kroner på den lange "Twentyfive Live" turne, stjernen var på mellem april 2006 til marts 2008. En turne der bragte Michael fire gange til Danmark, hvor han spillede for godt 200.000 danskere ved de totalt udsolgte koncerter i København og Århus.
Indtægter fra cdsalg og Michaels omfattende bagkatalog af sange skal lægges oveni indtægterne fra turneen.

Under turneen måtte Michaels dog udføre samfundstjeneste gratis, for at aftjene den straf han fik for at køre bil, mens han var påvirket. Men mon ikke han havde smør til brødet alligevel.

Arkiv ID: 1103

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv

Der bliver alligevel ingen ændring af forholdene for homoseksuelle i det amerikanske forsvar foreløbigt. Barack Obama havde ellers under valgkampen lovet, at han ville gøre op med den forhadte regel om, at åbne homoseksuelle ikke kan gøre tjeneste i hæren.

30. marts 2009 af Frank Holm.

Forsvarsminister Robert Gates sagde sent i går til tv-stationen Fox, at præsident Barack Obamas regering har rigeligt andet at tage sig til indtil videre.

I øjeblikket gælder en upopulær regel om at bøsser og lesbiske i militæret i USA ikke bliver spurgt om deres seksuelle præference, men samtidig må de ikke offentligt vise, at de er homoseksuelle.

Således blev hele 11 soldater smidt ud af de amerikanske styrker alene i januar, fordi det ikke lykkedes dem at skjule deres homoseksualitet.

Arkiv ID: 1098

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
mandag, 30 marts 2009 14:00

Konference om homoer i Mellemøsten

Homoseksuelle fra Mellemøsten mødes ved en stor konference i København til sommer. Bag konferencen står Sabaah og en række mellemøstlige homoorganisationer samt Mellemfolkeligt Samvirke, der støtter projektet økonomisk.

30. marts 2009 af Pressemeddelelse.

På konferencens dagsorden er homoseksuelles vilkår og muligheder i Mellemøsten. I alt deltager 24 deltagere fra lande som Syrien, Libanon, Ægypten, Palæstina og Tunesien. Nogle af dem har gennem mange år arbejdet for at forbedre homoseksuelles vilkår. Andre er kun ved at starte op.

Målet med konferencen er at skabe et bedre netværk mellem de forskellige homoseksuelle organisationer i Mellemøsten samt at give aktivisterne inspiration til deres arbejde, fortæller Kassem Ibrahim, der er koordinator for konferencen:

”Det betyder utroligt meget for aktivisterne fra Mellemøsten at møde andre, der laver det samme som dem selv og udveksle erfaringer. Ofte er det de samme udfordringer i forhold til kultur, religion og tradition, der kæmpes med”, siger han.

International inspiration
Mellemøstkonferencen bliver holdt fra den 23. til den 25. juli. Det er lige op til World Outgames’ menneskerettighedskonference om homoseksuelles vilkår på verdensplan.

”At der er så mange andre homo-aktivister, eksperter og politikere i København netop på det tidspunkt, giver vores deltagere mulighed for at få adgang til et vigtigt internationalt netværk, som kan hjælpe dem videre i deres arbejde. Desuden giver det dem mulighed for at præsentere et mere nuanceret billede af forholdene i Mellemøsten end det, som man normalt får fra medierne”, fortæller Kassem Ibrahim.

Stor opbakning til projektet
Konferencen er støttet af midler fra Det Arabiske Initiativ fra en pulje, der administreres af Mellemfolkeligt Samvirke. I alt 458.000 kroner er der bevilliget til projektet.

Desuden har World Outgames valgt at benytte en stor del af de midler, de har sat af til at hjælpe mindre bemidlede deltagere til Outgames, til at støtte 14 deltagere i Mellemøst-konferencen. Deltagerne vil desuden blive budt velkommen til København på en reception med københavnske politikere.

”Vi er utrolig glade for den store støtte, som projektet har modtaget fra alle sider. Det her er en banebrydende konference, der kommer til at betyde meget for dem, der deltager. Jeg er stolt over, at København kan lægge hus til”, fortsætter Kassem Ibrahim.

Forberedelser i fuld gang
Konferencen kommer også til at betyde noget for Sabaah, der sammen med en homo-organisation i Palæstina og i Libanon står som hovedarrangør. Sabaah er en forening for homoseksuelle med etnisk minoritetsbaggrund her i Danmark.

”Medlemmerne af Sabaah, der for manges vedkommende selv har rødder i Mellemøsten, vil få meget ud af dette arrangement. Ved at møde andre, der på mange måder har de samme udfordringer, for eksempel når det kommer til at kombinere egen seksuel identitet og forholdet til familien, får de nye perspektiver på deres egne liv”.

Arrangørgruppen bag konferencen er allerede i fuld gang med forberedelserne. Der er nedsat en række arbejdsgrupper med frivillige aktivister. Inden konferencen åbner en hjemmeside, som dækker projektets emner.

Arkiv ID: 1099

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv

Fængselskomedien ”I love You Phillip Morris” med Ewan McGregor og Jim Carrey i hovedrollerne, som de to indsatte, der forelsker sig i hinanden, har endnu ikke fundet en distributør. Folk i filmbranchen mener det skyldes de udfordrende homosexscener, skriver avisen ”The Times".

29. marts 2009 af Frank Holm.

Filmen, der har kostet knap 70 millioner kroner at lave risikerer dermed slet ikke at få premiere i biograferne, men at ryge direkte ud på DVD.

”De mange sexscener i filmen overraskede mig. De er meget vovede i en mainstreamfilm med så kendte skuespillere”, udtaler Lewis Tice, som er marketingchef for TLA, som har specialiceret sig i udgivelser af film med homotemaer.
”Men jeg er vild med den film. Specielt med en skuespiller som Carrey, der har været så åben omkring homoscenerne”, lyder det fra Lewis Tice.

”I Love You Phillip Morris”, er baseret på en virkelig hændelse. Carrey spiller rollen som Steve Russell, den gifte familiefar, der i fængslet ender med at forelske sig hovedkulds i en medindsat, Phillip Morris, som spilles af McGregor.

Arkiv ID: 1096

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv

Den amerikanske pornostjerne Barrett Long afslører i den provokerende radiovært Howard Stern’s radioshow, at han har haft sex med en af spillerne fra Dallas Cowboys. Holdet tilhører eliten i amerikansk fodbold.

29. marts 2009 af Frank Holm.

Stern’s medvært begyndte da også straks at gætte på, hvilken atlet, som det kunne dreje sig om. Men Barrett Long nægtede at bekræfte eller afkræfte nogen af forslagene.

I interviewet påstod Long til radioværtens store overraskelse også, at han rent faktisk er 100 procent heteroseksuel, på trods af, at han har spillet med i flere end 100 homopornofilm.

Hvem fra Dallas Cowboys, som har moret sig på lagnerne med den veludstyrede Long, holder pornostjernen indtil videre dog for sig selv. Men mon ikke det emne bliver diskuteret heftigt i omklædningsrummet hos Dallas Cowboys.

Arkiv ID: 1097

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
lørdag, 28 marts 2009 13:00

STOP AIDS udvider arbejdsfelt

STOP AIDS vil forebygge røg, druk, fedme og manglende motion. Samtidig skal målgruppen udvides til også at omfatte lesbiske og transseksuelle.

28. marts 2009 af Thomas R. Kristensen.

Projektet med at udvide STOP AIDS’ arbejdsfelt og målgruppe blev præsenteret på STOP AIDS’ årlige repræsentantskabsmøde i København den 28. marts. Her fortalte professor Bente Klarlund om den store betydning af kost, rygning, alkohol og motion. Forskellen mellem sund og usund livsstil kan betyde en forskel på 14 raske år i det enkelte menneskes levetid.

STOP AIDS’ formand, Anders Pedersen fortalte i sin årsberetning, at det er veldokumenteret i Norge, Sverige og Holland, at rygning, stoffer og højt alkoholforbrug er langt mere udbredt blandt homoer end i den øvrige befolkning. STOP AIDS har derfor søgt økonomisk støtte fra satspuljemidler til at omstille organisationen til at arbejde med bredere sundhedsforebyggelse i forhold til nu, hvor STOP AIDS arbejdsområde er begrænset til hiv og andre sexsydomme.

Den nytiltrådte sekretariatschef i STOP AIDS, Klaus Legau, understregede, at udviklingen ikke vil ske på bekostning af STOP AIDS’ hiv-forebyggende arbejde. Det hiv-forebyggende arbejde skal fortsætte og styrkes, og en bredere forebyggelsesindsats skal finansieres gennem fundraising af penge ud over den bevilling, som STOP AIDS modtager til at bekæmpe spredningen af hiv.

STOP AIDS forventer at være klar med en endelig strategi for omstillingen mod et bredere arbejdsfelt til november 2009. I begyndelsen af 2010 vil STOP AIDS’ bestyrelse efter planen kunne tage stilling til vedtægtsændringer og en ændring af organisationens navn.

Arkiv ID: 1095

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
fredag, 27 marts 2009 13:00

Kampvalg i STOP AIDS

Ved årets repræsentantskabsmøde i STOP AIDS bliver der kampvalg om pladserne i bestyrelsen.

27. marts 2009 af Thomas R. Kristensen.

Det sker lørdag den 28. marts, hvor fem pladser er på valg, og seks kandidater stiller op.

Fra den nuværende bestyrelse er formand Anders Pedersen og næstformand Dan Bjørndahl Pedersen på valg. På valg er også to af de menige bestyrelsesmedlemmer, Thomas Hübertz og Fahad Saaed.

I kampen om de fem pladser stiller også to nye kandidater op: Jeremiel R. Jonasson og Henrik Münthe. Man bliver valgt til STOP AIDS’ bestyrelse for to år ad gangen.

Ud over bestyrelsesvalget bliver de delegerede ved repræsentantskabsmødet præsenteret for en ny vision for STOP AIDS. Idéen går ud på at supplere STOP AIDS’ hiv-/aids-indsats med en indsats mod andre dokumenterede sundhedsproblemer, som især rammer homo-, bi- og transseksuelle.

Det kan være emner som alkohol og stoffer samt depressioner og andre mentale og fysiske sygdomme. Formålet er at fremme såvel fysisk som mental, social og seksuel sundhed for målgruppen.

Enhver etableret gruppe af bøsser (eller bøsser og lesbiske) i Danmark kan være repræsenteret i STOP AIDS’ repræsentantskab. Dette skal sikre en bred og demokratisk styring af STOP AIDS som organisation.

Arkiv ID: 1092

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
Side 1 ud af 6
Sponsor