KONKURRENCER

Skal man absolut stemme på en LGBTQ-kandidat?

KOMMENTAR: Kommunalvalget nærmer sig, og politikere med forhåbningsfulde smil lokker med smiger og valgflæsk fra lygtepæle landet over. Se mig, husk mig, giv mig dit kryds. Men skal vi vælge med hjerte, hjerne eller regnbue?

Artikel filtreret på dato: januar 2008
torsdag, 31 januar 2008 13:00

Kun få bryllupsklokker

Det ser ikke ud til at de tjekkiske homoseksuelle gør overdreven brug af muligheden for at indgå registreret partnerskab. Det har siden juli 2006 været muligt for homoseksuelle i Tjekkiet at indgå registreret partnerskab.

31. januar 2008 af Frank Holm.

Men kun 353 bøsse par og 134 lesbiske par har i 2007 ladet sig registrere, skriver den tjekkiske homoportal Colour Planet.

Tjekkiet var det første ekskommunistiske land som indførte mulighed for at homoseksuelle par kunne indgå partnerskab. Den tjekkiske partnerskabslov dækker over arv og sygeforsikring men omfatter ikke adoption.

Hele 70 procent af den tjekkiske befolkning støtter i en helt ny meningsmåling fra 2007 da også at homoseksuelle skal have muligheden for at få registreret deres partnerskab.

Arkiv ID: 548

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv

20 kendte danskere er med i en ny bog skrevet af Out & Abouts tidligere redaktør Bjarne Henrik Lundis.

31. januar 2008 af Bert Svalebølle.

I bogen Hvor regnbuen ender medvirker både heteroseksuelle som Helle Thorning-Schmidt, Margrethe Vestager og Pia Kjærsgaard, men også en lang række kendte homoseksuelle som Bjørn Lomborg, Carsten Nagel og Jakob Hougaard.

I åbenhjertige interviews fortæller homoerne om egne oplevelser lige fra spring ud-fasen og omgivelsernes reaktioner til mødet med den store kærlighed og tabet af venner, der døde af aids.

Du kan læse mere om bogen i det nye nummer af Out & About, hvor du også har mulighed for at vinde bogen.

Arkiv ID: 549

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv

Det er almindeligt anerkendt, at en vis procentdel af befolkningen beskriver sig selv som homoseksuel. Ofte antages det, at én ud af ti mænd beskriver sig selv som homoseksuel. Dette tal er lidt højere hos kvinder.

29. januar 2008 af Frank Holm.

Nu viser en undersøgelse fra den engelske regering dog, at færre englændere opfatter sig selv som homoseksuel, eller også er de ikke parate til at stå åbent frem som homoseksuel.

Undersøgelsen, som er foretaget af Whitehall, viser, at kun én ud af 100 briter beskriver sig selv som bøsse eller lesbisk. Ni procent af briterne beskriver sig selv som biseksuelle.

Det er de første resultater fra den store officielle undersøgelse af briternes seksualitet, som af flere regeringskilder betegnes som noget forvirrende.

Arkiv ID: 547

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
mandag, 28 januar 2008 13:00

Boy George: Vær åben om homoseksualitet

Den tidligere Culture Club frontmand, Boy George, vil gerne gøre det lettere for unge at være åbne omkring deres homoseksualitet.

28. januar 2008 af Frank Holm.

”Mange unge opdrages til ikke at tale åbent om deres seksualitet. Mange tror, at man opmuntrer til homoseksualitet ved at tale om det. Homoseksualitet er jo ikke noget man kan fortie. Jeg vil i hvert fald ikke gå på kompromis. Jeg elsker at være den jeg er,” udtaler den skandaleombruste sanger.

Boy George er senest blevet anklaget for at have holdt en callboy som gidsel i sit hus i London.

Men nu vil George gøre det lettere for unge at springe ud og stå ved deres seksualitet.

”Det gælder om at tro på, at de følelser den unge har, er reelle og må tages alvorligt,” udtaler George til sitet Femalefirst.

Arkiv ID: 546

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
søndag, 27 januar 2008 13:00

International Mr. Gay kåret

Det blev den 20 årige argentiner Carlos Fabian Meli, der det næste år kan kalde sig International Mr Gay.

27. januar 2008 af Frank Holm.

På scenen i et total pakket Henry Fonda Theater i Hollywood henviste den sexede argentiner sine yderst velproportionerede konkurrenter fra Tyskland, Irland, England og Brasilien til de sekundære placeringer. Alle deltagerne skulle på scenen hele tre gange. Her skulle de vise det sidste nye badetøj, lave et dansenummer og svare på spørgsmål fra dommerne.

Juan Bracho fra Venezuela og Mark Edward Carter fra England løb med henholdsvis anden og tredje pladsen.

Arkiv ID: 544

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
søndag, 27 januar 2008 13:00

MrGay.dk 2008

Skal Danmark fortsat have sin egen MrGay?

Har du ideer eller lyst til at stable et arrangement på benene i år, så kan MrGay.dk kontaktes på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

27. januar 2008 af Bert Svalebølle.

Den oprindelige idé bag MrGay.dk var, at finde en model til et gratis-postkort, som skulle omdeles på homostederne i København.

Idéen udviklede sig hurtigt til ønsket om at skabe en dansk pendant til mange af de fra udlandet kendte skønhedskonkurrencer for bøsser, som populært går under betegnelsen Mr. Gay efterfulgt af det respektive lands navn eller forkortelse.

Danmarks første MrGay blev den da 23 årige Martin Lindsgaard. Han var en af de 11 bøsser mellem 19 og 48 år, der havde mod nok til at melde sig til konkurrencen i 2001.

MrGay.dk er blevet afholdt i 2001, 2002, 2003 og 2006.

MrGay.dk har tre gange deltaget i MrGay Europe.

Foto: Mikkel blev hele Danmarks MrGay i 2006 og fik muligheden for at repræsentere homo-Danmark ved Mr Gay Europe i Amsterdam senere i 2006, hvor han fik en første plads i talentkonkurrencen.

Arkiv ID: 545

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
lørdag, 26 januar 2008 13:00

En-to-tre - du er homo

En ny undersøgelse fra Tufts Universitetet i Medford, Massachusett viser, at man ikke behøver meget mere end 100 millisekunder for med rimelig sikkerhed at kunne bestemme en persons seksuelle orientering. Undersøgelsen er beskrevet i seneste nummer af Journal of Experimental Social Psychology.

26. januar 2008 af Frank Holm.

Psykologerne Nalini Ambardy og Nicholas Rule viste i undersøgelsen forsøgspersonerne 90 billeder af homo- og heteroseksuelle mænd. Derefter skulle forsøgspersonerne fastslå, hvilken seksualitet personerne på billedet havde. For at gøre forsøget sværere blev billederne ikke vist lige længe. Intervallet lå her mellem 33 millisekunder til ti sekunder.

Resultatet viste overraskende at 100 millisekunder er nok til, at man med 70 procents sikkerhed kender personens seksualitet. At vise billederne længere for forsøgspersonerne rykkede ikke resultatet.

Psykologerne Ambardy og Rule formoder at underbevidstheden ret hurtigt opfatter medmenneskers ”signaler”.

Arkiv ID: 543

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
fredag, 25 januar 2008 13:00

Film om homo-brandmænd dømt ude

For 28. gang uddeles Golden Raspberry priserne til årets værste film. Filmen ”I Now Pronounce You Chuck and Larry”, som foregår på en brandstation, har fået hele otte nomineringer, heriblandt i kategorien værste film 2007.

25. januar 2008 af Frank Holm.

Filmen, som var et stort hit i USA, handler om to små-homofobiske brandmænd, som spiller homopar for at få fingrene i partnerskabsbidrag.

Mange homoseksuelle organisationer var dog ikke imponeret over de homoseksuelle stereotyper, som filmen benytter sig af for at få det store heteroseksuelle publikum til at grine.

”Homoparret” spilles af Adam Sandler og Kevin James. Begge har flere gange forsvaret filmen mod beskyldningerne for homofobi. Men det har åbenbart ikke hjulpet, for de to skuespillere er også nomineret i kategorien årets værste skuespiller.

Arkiv ID: 542

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
torsdag, 24 januar 2008 13:00

Sportsdirektøren fylder rundt

For nogle år siden var Pan Idræt en forening, som levede et stille og roligt liv med få idrætsgrene. Men siden har tingene taget fart, og Pan Idræt tilbyder nu mellem 15 og 20 idrætsgrene.

24. januar 2008 af Bjarne Henrik Lundis.

Manden, som kom til København fra Fyn, var en vis herre ved navn Tommy Kristoffersen, og han havde på det nærmeste sit eget håndboldhold med sig. Siden blev han formand for Pan Idræt, og i dag er han sportsdirektør i World Outgames og har ansvaret for hen ved 40 idrætsgrene, når den store begivenhed løber af stablen i juli 2009.

Tommy Kristoffersen fejrer sin 40 års fødselsdag fredag den 8. februar. Det sker med manér fra klokken 15 i St. Kannikestræde 19, 1 (KFUM/K’s lokaler) i det indre København. Udover venner og familie, er hele Tommy Kristoffersens eget netværk også inviteret med – og det er bestemt ikke lille. Så læg endelig vejen forbi. Der skal nok være lidt vådt og tørt til ganen, lover Tommy, som til fødselsdagen netop er hjemvendt solbrændt fra seks ugers kombineret arbejde og ferie i Australien.

Arkiv ID: 540

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
torsdag, 24 januar 2008 13:00

Glæder sig til de hede homosex-scener

David Walliams, som er mest kendt fra komedie-serien Little Britain, skal i sin næste rolle som den homoseksuelle engelske komiker Frankie Howerd også spille hede sex-scener.

24. januar 2008 af Frank Holm.

Little Britain stjernen har sagt ja til at spille Frankie Howerd i en ny tv-film, der kommer til at hedde ”Rather You Than Me”.

Ifølge den engelske avis Daily Star glæder Walliams sig meget til de hede sex-scener med Rafe Spall, som skal spille Frankies elsker Dennis.

”At spille rollen som Frankie er noget, jeg altid har drømt om. Så er sex-scenerne bare et ekstra plus. Jeg har altid været en stor fan af ham,” siger Walliams til avisen.

Det lykkedes endda Walliams at få en autograf af komikeren efter et show. Howerd døde tilbage i 1992, 75 år gammel.

Arkiv ID: 541

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
Side 1 ud af 5
Sponsor