Top banner right

Mink er også for mænd

MODE: Jokeren er ny kampagnemodel for Kopenhagen Furs 2011 kampagne.


Foto: .

27. september 2011 af Kenni Kjær Rasmussen.

Traditionen tro markerer årets kampagne starten på pelssæsonen og fungerer som blikfang for de danske pelsforhandlere. Samarbejdet med Jokeren slår samtidig fast, at pels er fremtidens materiale - i høj grad også til mænd.

Det er første gang, kampagnen bygges op omkring en mandlig rollemodel, og det overraskende valg er kulminationen på Kopenhagen Furs ønske om at se pels fra et mandligt perspektiv og leve op til de krav, den moderne mand stiller til sin garderobe.

De markante billeder er derfor skudt med Jokerens hjemmebane - de københavnske brokvarterer - som kulisse, og viser dansk raps førstemand i topform som pelsklædt urban cowboy i nærkontakt med smukke kvinder.

Patrizia Venturelli Christensen, marketingdirektør for Kopenhagens Furs center for kreativitet, innovation og håndværk, Kopenhagen Studio, fortæller:

"Med kampagnen ønsker vi at udfordre den traditionelle opfattelse af pels og vise, at pels er fuldt ud konkurrencedygtigt med de øvrige materialer, vi i dag bruger til beklædning. Hos Kopenhagen Fur er vi desuden overbeviste om, at pels til mænd har en stor fremtid for sig, og til kampagnen har vi derfor skabt en håndfuld funktionelle designs fuld af underspillet luksus som sneakers og hat i minklæder samt frakke med pelsfor og - krave".

Forud for kampagnen har Jokeren fået en grundig introduktion til pelsverdenen. Han har besøgt tre forskellige minkfarme, og han har samtidig været dybt involveret i kampagnens kreative udformning; fra ide til endeligt koncept. Alt det tøj og tilbehør, Jokeren bærer på billederne, har han selv været med til at udvikle i samarbejde med designeren Camilla Stærk, og mødet med Kopenhagen Fur har i det det hele taget ændret sangstjernens opfattelse af pels.

"Før mit samarbejde med Kopenhagen Fur havde jeg intet forhold til pels. Hverken for eller imod. Men efter at jeg har været med i hele processen, har jeg ingen skrupler omkring at reklamere for pels. Tværtimod er jeg stolt af resultatet og kan stå inde for dyrenes forhold de steder, jeg har besøgt", udtalerJokeren. Og han tilføjer:

"Jeg ved, at der eksisterer både stærke meninger og fordomme omkring pels, selv i min egen omgangskreds, men mit indtryk er, at det ofte bygger på fejlinformation og uvidenhed. Og det er sgu ærligt talt svært at tage folk alvorligt, når de sidder i ko-læder sneakers og spiser æg og bacon, mens de er forargede".

At valget faldt på Jokeren som årets kampagnemodel var ifølge Patrizia Venturelli Christensen oplagt:

"Jokeren er en af de mest etablerede kunstnere på den danske musikscene, men samtidig også den, der hele tiden søger nye veje, hvor ingen har gået før. Han er nysgerrig, alsidig, dybt professionel og med stor personlig integritet, og jeg er sikker på, at han er den rette til at bane vejen for pels til mænd herhjemme, ligesom han i sin tid gjort det med rap-musikken. Og så taler det jo sit tydelige sprog, at Jokeren flere gange er kåret til en af landets bedst klædte mænd og dermed fungerer som et stilikon for mange".

Arkiv ID: 3043

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

  
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies