Top banner right

Artikel filtreret på dato: Januar 2013
Fredag, 25 Januar 2013 13:00

Håber på filmpris for hotte homokys

FILM: Harry Potter stjernen Daniel Radcliffe håber på en MTV Award for ”bedste filmkys” for hans lidenskabelige og romantiske homokys med Dane Dehaan i filmen ”Kill Your Darling”.

25. januar 2013 af Frank Holm.

I filmen spiller Radcliffe den afdøde Beat poet, Allen Ginsberg, der møder forfatterne William Burroughs og Jack Kerouac på et college, hvor, der er sket et mord.

”Jeg vil gerne vinde en MTV Award for de kys, der både var oprigtige, lidenskabelige og romantiske”, fortæller Radcliffe til ContactMusic.

”I øvrigt tror jeg ikke, at et homokys nogensinde har vundet den pris”, tilføjer den 23- årige skuespiller.

Radcliffe afslører, at han på forhånd lidt nervøs for de mere romantiske scener i filmen om den homoseksuelle Beat-Poet.

”Jeg var nok også lidt tøvende, da vi begyndte at kysse. I hvert fald råbte instruktøren John Krokidas pludseligt, ”KYS ham NU. FOR HELV…,stik din tunge helt ned i halsen på ham!”, fortæller Radcliffe til sitet ContactMusic.com.

Radcliffe har tidligere udtalt, at han ikke havde tid til at tænke over de hotte homosexscener i filmen.

Filmen havde for nylig premiere på den anerkendte Sundance filmfestival.

MTV Filmpriserne uddeles den 14. april.

Arkiv ID: 4154

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv

MAD & DRIKKE: Restaurant & cocktailbar Evita Peron er inspireret af perioden i begyndelsen af det 20ende århundrede kendt som 'La Belle Époque' – Den Gode Tid. Det var en tid i historien, hvor fremskridt og optimisme herskede, og hvor nøgleordene var kvalitet og stil. Det efterleves på Evita.

Evita Peron ligger i Studiestræde 69.

24. januar 2013 af Bert Svalebølle.

Lokalerne er luksuriøst indrettet efter argentinsk 1920'er stil, og cocktailbaren er opdateret med alle de moderne klassikere.

Menuen på Evita Peron er nøje sammensat med henblik på at fremhæve den legendariske kvalitet, der kendetegner argentinsk kød. Med sin balancerede menu skaber kokkene optimale betingelser for at nyde den perfekte bøf – midt i hjertet af København.

Evita Peron er den eneste restaurant i Europa, som kan præsentere den originale 1. klasses Titanic menu. Menuen serveres af 5 omgange og indeholder 23 retter. Menuen skal dog forudbestilles.

Hver fredag og Lørdag er der live smooth lounge jazz fra kl. 21.00. Her præsenteres nogle af de bedste danske og internationale jazz navne.

På Evita Peron kan du nyde en velsmagende menu med dejlig vin, de lækreste cocktails og lækker lounge jazz i verdensklasse.

Se mere på www.evitaperon.dk

Evita Peron, Studeistræde 69, 1455 København V.

På Evita Peron kan du nyde de lækreste cocktails.

Uanset hvad lejligheden er, så kan man reservere VIP loungen til mindre selskaber.

Hver fredag og lørdag byder Evita på autentiske sessioner af Live Jazz, hvor talentfulde jazzmusikere fylde atmosfæren med toner af jazz.

Restaurant Evita Peron er inspireret af perioden i begyndelsen af det 20ende århundrede.

Arkiv ID: 4149

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
Torsdag, 24 Januar 2013 13:00

V-politiker beklager Anne Linnet-kommentar

MEDIER: Regionsmedlem Timo Jensen (Venstre) afviser at have noget imod homoseksuelle efter en uheldig Twitter-kommentar om, at Anne Linnet venter barn.

Sanger og X Factor-dommer Anne Linnet.
Foto: Agnete Schlichtkrull.

24. januar 2013 af Thomas R. Kristensen.

”Come on, Anne Linnet skal ikke have barn. Hendes samlever skal have barn med en donor. LOL #dkpol #sygverden”

Det skrev regionsrådsmedlem Timo Jensen fra Venstre den 23. januar på Twitter, efter det var kommet frem, at Anne Linnets kæreste er gravid.

Timo Jensens kommentar om den kendte sanger og X Factor-dommer har skabt vrede blandt andre brugere på Twitter, skriver dr.dk.

”Jeg skal lige sidde på mine hænder. Jeg er mor, men kan ikke få børn uden hjælp. Brækker mig over sådanne holdninger!” skrev Nina K. på Twitter.

Til dr.dk afviser Timo Jensen, at han har noget imod, at homoseksuelle får børn.

”For det første vil jeg gerne sige, at det ikke var ment som et indlæg om bøsser og lesbiske. Jeg har slet ingen problemer med, at homoseksuelle får børn. Og jeg har absolut heller ingen problemer med reagensglasbørn. Historien er, at jeg sidder og kigger på min telefon efter spændende nyheder, og så dukker den her historie op om, at Anne Linnet skal have et barn,” siger Timo Jensen.

Han forklarer til dr.dk, at han følte sig ”lidt snydt”, da han læste en nyhed med overskriften om, at Anne Linnet venter barn.

”Jeg tænkte: helt ærligt, 59 er en lidt for høj alder at blive gravid i. Jeg bliver lidt irriteret over overskriften, fordi det jo så ikke er Anne Linnet, der er gravid. Det er bare en hel banal historie om to kvinder, der har betalt penge for at få fertilitetsbehandling,” siger Timo Jensen til dr.dk.

”Folk må gerne være efter mig. Jeg kan sagtens se det her bagefter, at det ser forkert ud. Jeg skulle ikke have skrevet syg verden, men hellere at overskriften var elendig,” siger Timo Jensen.

Arkiv ID: 4150

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
Torsdag, 24 Januar 2013 13:00

Topdesigner viser lesbisk brudepar

EUROPA: Chanels chefdesigner Karl Lagerfeld viser din støtte til lovforslaget om homoægteskaber i Frankrig, ved at lade et lesbisk brudepar afslutte det store Chanel modeshow.

24. januar 2013 af Frank Holm.

Lagerfeld sendte som afslutning på modehusets store modeshow i Grand Palais i Paris to kvindelige modeller i brudekjoler ledsaget af en ung dreng ned af den lange catwalk.

Adspurgt om det stunt var en støtteerklæring til lovforslaget, svarede den 79 årige Lagerfeld kort og kontant,

”Selvfølgelig var det det ”.

”Jeg kan slet ikke forstå den ophede debat”, tilføjer topdesigneren og fortsætter,
”I Frankrig har kirke og stat været adskilt siden 1904”. Det skriver nyhedstjenesten AP.

Modstanden mod regeringens planer om at indføre homoægteskaber kommer mest fra den romersk-katolske kirke, med pave Benedikt XVI i spidsen, der har opfordret kirken i Frankrig til at kæmpe imod, at Frankrig bliver den 12. nation til at legalisere homovielser.

Arkiv ID: 4151

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
Onsdag, 23 Januar 2013 13:00

Pet Shop Boys indtager igen Danmark

KONCERTER: Den populære engelske popduo Pet Shop Boys er snart klar med en ny turne. Den bringer dem til Falkoner Salen i København den 9. juni.

23. januar 2013 af Frank Holm.

Pet Shop Boys udgav sidste år deres 11. studiealbum ”Elysium” og det følger drengene fra dyrehandlen nu op med en turne.

Der er naturligvis både kælet for det visuelle udtryk og det det musikalske når duoen til sommer spiller op til dans i København. Seneste drengen besøgte Danmark var det som opvarmning for Take That, hvor de eftertrykkeligt fik vist at de stadig kan skrue en koncertoplevelse sammen.

Koncertarrangøren lover masser af de gamle hits som ”Go West”, ”Always On My Mind” og naturligvis gennembrudshittet ”West End Girls”, men vi bliver heller ikke snydt for sange fra det seneste album.

Mon ikke Pet Shop Boys igen formår at give det danske publikum en koncertoplevelse af de helt store, som de gjorde på deres sidste turne i 2009, hvor de lagde en totalt udsolgt K.B. Hallen for deres fødder.

Arkiv ID: 4146

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
Onsdag, 23 Januar 2013 13:00

Axel Axgil får plads opkaldt efter sig

DANMARK: Homoforkæmperen Axel Axgil, får nu plads opkaldt efter sig i København.

23. januar 2013 af Bert Svalebølle.

HOMOAKTIVISTEN AXEL AXGIL, døde i 2011, 96 år gammel. Han får nu pladsen mellem Københavns Rådhus, Vartov, Oscar og Heaven opkaldt efter sig.
”Danmark var i mange år foregangsland, hvad angår homoseksuelles rettigheder. En stor del af kampen havde base i København. Derfor finder jeg det helt naturligt, at vi opkalder en plads efter Axel Axgil, der har været en af de helt store frontfigurer i homobevægelsen gennem mange år,” siger teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF).

Enighed i Vejnavnenævn
Københavns Vejnavnenævn er enige om, at den nyrenoverede plads ved Vester Voldgade bør opkaldes efter Axel Axgil. I pressemeddelelse fremhæves, at Axel Axgil stiftede Forbundet af 1948, som senere blev til LBL og LGBT Danmark, samt at han var den første person til at indgå et registreret partnerskab med en anden mand. Hvilket skete på Københavns Rådhus den 1. oktober 1989.

”Med Axel Axgils Plads ærer vi en af de største danske forkæmpere for homoseksuelle rettigheder. Men kampen for lige rettigheder og for seksuelle minoriteter er slet ikke overstået, og Danmark er for længst overhalet som foregangsland på området. Derfor skal pladsen også være med til at skabe grobund for de kampe, der stadig skal kæmpes,” siger Morten Kabell, der er medlem af Vejnavnenævnet og Borgerrepræsentationen for Enhedslisten.

Minoriteters rettigheder
Med opkaldelsen af en plads efter Axel Axgil håber Ayfer Baykal også på at sætte fokus på samfundets behandling af minoriteter og den fortsatte kamp for at sikre deres rettigheder.

”Da Axel Axgil kastede sig ind i kampen for at sikre homoseksuelles rettigheder, var det en kamp forbundet med store personlige omkostninger. I dag har meget ændret sig til det bedre, men mange minoriteter kæmper stadig med forskelsbehandling, ligesom hadforbrydelser er en del af alt for mange minoriteters hverdag. Jeg håber, at vi ved at opkalde en plads efter Axel Axgil kan inspirere alle minoriteter til at kæmpe for deres rettigheder og minde flertallet om vigtigheden af et åbent sind og behovet for at behandle alle lige,” siger Ayfer Baykal.

I høring
Den endelige politiske behandling om at opkalde pladsen efter Axel Axgil bliver taget inden sommerferien. Inden da skal forslaget i høring hos blandt andet Indre By Lokaludvalg og berørte ejere og lejere, og derefter behandles i Teknik- og Miljøudvalget.

Den kommende Axel Axgils Plads er i dag en del af Rådhuspladsen. Men der er behov for at finde et eget navn til pladsen, da adresserne på stedet ikke grænser ud til selve Rådhuspladsen.

Bog om Axel Axgil
I efteråret 2012 udkom bogen om Axels liv, "Axel Axgil - Kampen for kærligheden", se mere på axel-axgil.dk, hvor du også kan bestille bogen.

Axel Axgil får pladsen mellem Københavns Rådhus, Vartov, Oscar og Heaven opkaldt efter sig.

Arkiv ID: 4147

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
Tirsdag, 22 Januar 2013 13:00

I hælene på de kongelige

DANMARK: Out & Abouts fotograf er med i DR's nye reality-serie, 'Royalisterne', om mennesker, der til daglig på den ene eller anden måde beskæftiger sig med den kongelige familie.

Chris Christophersen medvirker sammen med komtesserne af Rosenborg i DR1's Royalisterne.
Foto: Anastasia af Rosenborg.

22. januar 2013 af Frank Holm.

Out & Abouts fotograf Chris Christophersen dukker op i DR's nye serie om royalisterne, hvor han fortæller om sit forhold til de royale.

Chris Christophersen er en af de danske fotografer, der til daglig følger de royale tæt, når de er til gallamiddage, på udlandsrejser og ved andre officielle lejligheder, hvor han helt tæt på følger og fotografere for billedbureauet Royal Press Photo. Det er i årenes løb blevet til flere tusinde billeder af de royale.

Jobbet som fotograf har med årene gjort, at han er blevet nære venner med de tre komtesser af Rosenborg, som er en del af den danske royale familie.

"Jeg var ikke mere end 12 år, da jeg første gang mødte komtesserne ved åbningen af en udstilling på Fyn, og med mit lille amatørkamera fyrede flere rullefilm af. At forholdet skulle udvikle sig til, hvad det er i dag, hvor vi også ses privat, havde jeg ikke turde drømme om dengang."

Royalisterne sendes første gang i aften, tirsdag den 22. januar, klokken 20.40 på DR1 og derefter de næste ti uger frem.

Arkiv ID: 4143

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
Tirsdag, 22 Januar 2013 13:00

Hatecrime i Aftenshowet

KENDTE: For radioværten Marcel Juul Østergreen udviklede en hyggelig aften i byen sig til et sandt mareridt, da han og vennen Martin Skotte blev ofre for et voldsomt hatecrime overfald.

Foto: Chris Christophersen.

22. januar 2013 af Chris Christophersen.

Aftenshowet på DR1 satte mandag aften fokus på det voldsomme hatecrime overfald, hvor både Marcel Juul Østergreen og Martin Skotte kunne fortælle historien om et brutalt og umotiveret overfald.

En hyggelig aften med et par øl, blev hurtigt til et sandt mareridt, da Marcel Juul Østergreen i følgeskab med Martin Skotte, havde forladt Can-Can, og var på vej op af Mikkel Bryggers Gade i det indre København, hvor det brutale overfald fandt sted.

'Vi kommer ud fra Can Can, og vi ser en bil. Vi er begge to i godt humør, og min kammerat råber efter bilen: 'Hvad så - hygger I jer?', fortæller Marcel Juul Østergren'

'Med det samme tager personen i bilen telefonen frem og siger 'Det skal være lige nu' og få sekunder efter bliver vi omringet af personer fra både nord, syd, øst og vest' udtalte venneparret under aftenens tv-interview.

Både Marcel Juul Østergreen og Martin Skotte bliver gennemtæsket af de mange overfaldsmænd, og både spark og slag hagler ned over de to.

Efter noget tid stopper volden, og de to ofre når at flygte ned på Strøget, hvor de hurtigt finder vejen ind til Burger King, hvor personalet bag kassen straks fik ringet efter politiet.

Uden for Aftenshowets studie på Islands Brygge var der arrangeret en demonstration mod hatecrimes. Her var op mod 50 mennesker mødt frem for at gøre opmærksom på at hatecrimes stadig er et problem, også i Danmark.

Martin Juul Østergreen og vennen Morten Skotte gæstede DR1's Aftenshowet, for at fortælle om overfaldet, natten mellem søndag og mandag.
Foto: Chris Christophersen.

Foto: Chris.

Foto: Chris Christophersen.

Foto: Chris Christophersen.

Arkiv ID: 4145

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
Mandag, 21 Januar 2013 13:00

“Harry Potter” i hede sexscener

FILM: Skuespilleren Daniel Radcliffe beskriver de hede homosex scener han i sin senste film “Kill Your Darlings” som “en helt ny oplevelse”.

Harry Potter stjernen, Daniel Radcliffe, har hede homosexscener i "Kill Your Darlings".

21. januar 2013 af Frank Holm.

I filmen ”Kill Your Darlings” er omdrejningspunktet et mord begået i 1944, og Radcliffe spiller den homoseksuelle beat generation poet Allen Ginsberg.

”Instruktøren John Krokidas fik mig til at slappe af under optagelserne. Han fortalte mig meget grafisk, hvordan sceneren skulle være”, afslører Daniel Radcliffe til E! Online.

”Sexscenerne optog vi på godt halvanden time, og der var fart over feltet. Der var slet ikke tid til at stoppe op og bekymre sig. Men det var helt klart en helt ny oplevelse”, tilføjer den 23- årige engelske skuespiller.

At der også var tid til at ”hænge ud” med skuespilleren, som spiller den sømand, Radcliffe har hed sex med i filmen, gjorde også sceneren noget lettere at gennemføre.

”Kill Your Darlings” havde premiere på den anerkendte Sundance Film festival i weekenden. Filmen er desværre ikke planlagt til at få dansk biografpremiere.

Arkiv ID: 4142

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
Lørdag, 19 Januar 2013 13:00

Stalins Støvler

SCENE: Verdens formodede næststørste massemorder Josef Stalin, kun overgået af Mao, er på sine gamle dage blevet bekymret for sit eftermæle og lader en forfatter skrive på memoirerne. Men da hun bliver for kritisk, får hun samme tur som Stalins millioner af fjender.

Stalin (Lars Knutzon) og Anna (Ina-Miriam Rosenbaum).
Foto: Susanne Mertz.

19. januar 2013 af Niels Kaae.

Vi kender alle en Stalin – en stærk leder, der ser stort på andres rettigheder og som rydder sine fjender af vejen. Med en sådan historisk person skulle man tro, at en dramatisering ville få os ud på kanten af stolene. Men Stalins Støvler er desværre ikke vellykket. Manuskriptet fra Rhea Leman er kedsommeligt, tandløst og slet ikke på højde med Stalins meritter som folkemorder.

Ina-Miriam Rosenbaum gør hvad hun kan for at ruske op i det tunge, uskarpe og indforståede forlæg. Lars Knutzon som Stalin kan man ikke blive bange for – selv om han er i sine sidste dage og svækket af alder og alkohol. Han får ikke lov at folde sig ud og drukner i sidehistorier og harmonikamusik.

I rammefortællingen er Ole Lemmeke en vattet dansk professor, som er blevet inviteret til en litteraturkonference i Moskva og tvinges til handling i en aktuel sag om ytringsfrihed. Sagen minder til forveksling om Pussy Riot og sender dermed en historisk parallel fra Stalin til Putin.

Stykket er 2. del i en trilogi om store despoter. Sidste del skal handle om senator McCarthy, der sendte amerikanske kommunister i fængsel – godt hjulpet af advokat Roy Cohn, hvis skæbne kan lige nu ses på Edison i Engle i Amerika. Lad os håbe på mere drama i sidste omgang.

Stalins Støvler går på Teater Grob frem til 9. februar 2013.

Out & Abouts anmelder giver 2 ud af 6 stjerner.

Arkiv ID: 4136

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
Side 3 ud af 6