KONKURRENCER

Homoer på Helgoland

KOMMENTAR. Hver sommer solbader mange bøsser på badeanstalten Helgoland. Sådan var det på det gamle Helgoland, som lukkede i 2004. Og sådan er det på det ny Helgoland, som åbnede i 2008. En tradition, kan man sige. 

Artikel filtreret på dato: oktober 2013
torsdag, 31 oktober 2013 13:00

Unge bliver hiv testet hurtigst

HIV & AIDS: Unge mænd, der har sex med mænd bliver testet meget tidligere end ældre. Ifølge en Statens Seruminstitut tyder det på, at unge bedre tager et test-budskab til sig.

31. oktober 2013 af Frank Holm.

I 2012 blev der i Danmark fundet 199 nye hiv-smittede. Den største gruppe er stadig blandt mænd, der har sex med mænd.

Over halvdelen af dem, der blev testet hiv-positive i 2012 havde på test-tidspunktet et så dårlig immunforsvar pga. hiv, at de skulle i hiv-behandling med det samme. Det er især en barriere for forebyggelsen, fordi hiv-smittede, der ikke er i behandling, kan smitte videre. Langt størstedelen af hiv-smittede i behandling, undertrykker hiv så effektivt, at risikoen for at smitte andre er nær nul.

Den nye opgørelse fra Statens Seruminstitut viser også, at der er stor forskel på, hvornår man bliver testet. Unge mænd, der har sex med mænd er ifølge instituttet tilbøjelig til at lade sig teste meget tidligere end ældre.

”Det er positivt, at vi har så godt fat i de yngre bøsser med hensyn til at blive testet, fordi det er en vigtig del af forebyggelsen. Men det er også vigtigt, at bøsserne husker at bruge kondom, fordi hiv er udbredt i bøssemiljøet, og selvom vi har en effektiv behandling, er det stadig alvorligt at blive smittet med hiv, siger Per Slaaen Kaye, der er projektleder i AIDS-Fondet Checkpoint, der tilbyder gratis og anonym hiv-test.

Arkiv ID: 4739

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
onsdag, 30 oktober 2013 13:00

Mordnopolet

SCENE: Rammer det ene øjeblik to stjerner og det næste øjeblik rammer det seks stjerner

Foto: Teatret Bag Kroen.

30. oktober 2013 af Tonny og Claus Bønløkke Hertz.

Man kommer hele palletten rundt på teatret bag kroen. Til tider er det helt vildt plat og det næste øjeblik er det så genialt og morsomt, at det rammer toppen. Out & About lander solidt på samlet fire stjerner.

Husk din mobil telefon – der skal nemlig stemmes, som i bedste reality stil. Du har som publikum mulighed for at stemme på den af de mange medvirkende der er morderen. Det er nemlig et, vanvittig mordmysterium, man er vidne til i Mordnopolet på Teatret Bag Kroen i Ordrup.

Der er et renderi af mennesker i denne forestilling på trods af, at der på rollelisten kun står tre personer. De spiller alle en hel række figurer. Nogle hentet hjem fra junglen, nogle fra Østeuropa og så et par afdankede danskere.

Nogle af de virkelig gode figurerer, er Rengøringskonerne af Polsk afstamning Gosja Og Polka, Kosmo der er prædikant for, hvad som helst, Solomon som er Tenor og Pølsereklame.

Flemming Bang er virkelig morsom, som den ene af de to polske gulvmassøser. Ivonne Cadovius er klart bedst i rollen som Meriam, hvor hun spiller en tidligere kunstner på vej til et, nyt liv i en ordentlig brandert.

Som skrevet så svinger stykket en hel del undervejs – men uanset om det er to eller seks stjerner, så er det aldrig kedeligt. Det er plat og morsomt også når det er mindre godt. Og når det er godt, så er det virkelig godt. Det er blandt andet når Thomas Hübate giver den som Kate Bush – hold nu op, hvor den mand kan synge og det er så, man får gåsehud af det.

Konceptet på Teatret Bag Kroen er serveringsteater. Så der indgår i billetprisen en tre retters menu, hvor forretten kommer inden første akt. I pausen får man hovedretten og desserten serveres efter forestillingen. Maden kan der ikke sættes en finger på. Det var smagsfuldt og veltilberedt. Det hele bliver serveret af et veloplagt personale.

Mordnopolet spiller på Teatret bag Kroen i Ordrup frem til den 29. marts 2014

Arkiv ID: 4738

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
tirsdag, 29 oktober 2013 13:00

Har du tænkt på julegaven i god tid

SHOPPING: Julen nærmer sig med raske skridt. Og selvom vi er mange, der planlægger at være i god tid med julegaveindkøb, er vi også mange, som ender med at gøre indkøbene i sidste minut– oftest helt ideforladte.

Braun samlet de nyeste, mest innovative og populære produkter til inspiration.

29. oktober 2013 af Bert Svalebølle.

Derfor har Braun samlet de nyeste, mest innovative og populære produkter til inspiration, Produkterne kan nemt klikkes hjem online, hvad enten du søger den perfekte gave til ham eller hende.

Til kæresten, din bror eller far:
Barbermaskine – Braun CoolTec
Brauns topmoderne °CoolTec barbermaskine leverer et enestående resultat og perfekt til dig med en følsom hud. Det indbyggede køleelement af aluminium fjerner den varme, der opstår, mens du barberer dig og efterlader huden opfrisket og fri fra irritationer.
Vejlende udsalgspris: Fra 1599 kroner.

Barbermaskine – Braun cruZer6 Face
Et 3-i-1 værktøj, der kombinerer banebrydende teknik og ekstra mange funktioner til dig, som vil have valgmuligheden mellem at barbere, style eller trimme dit skæg. Den vinklingsbare trimmer er ligeså god til at skabe skarpe linjer og konturer, som den er til at trimme skæg i den helt rigtige længde.
Vejlendende udsalgspris: 949 kroner.

Næse-og øretrimmer– Braun EN 10
Til den perfektionistiske mand tilbyder Braun Exact Series øre-og næsetrimmer et præcist, sikkert og praktisk værktøj, der fjerner uønsket hårvækst, udformet i et ergonomiske kvalitetsdesign. Øre-og næsetrimmeren giver en nem hårfjerning af uønsket hår i øre og næse.
Vejledende udsalgspris: 249 kroner.

Til din søster, kæreste eller mor:
Hårstyler – Braun SensoCare
Det nye SensoCare glattejern er verdens første, intelligente hårstylingsværktøj, som med hjælp af en innovativ teknologi, udviklet af forskere og ingeniører hos Braun, sikrer den perfekte stylingtemperatur tilpasset det enkelte hårstrå, der sikrer en skånsom styling. derefter.
Vejledende udsalgspris: 1199 kroner.

Føntørrer – Braun Satin Hair 7/Color
Føntørren, er udstyret med Satin Ion teknologi samt tre forskellige varme-og luftindstillinger, der giver et glansfuldt og smukt resultat, udover varmetilpasning, giver SatinProtect Drying teknologien en skånsom føntørring uanset hårtype.
Vejlendende udsalgspris: fra 499 kroner.

Epilator – Braun Silk-épil 7 SkinSpa
Til dig, som vil sikre silkeglatte og hårfri ben i længere tid og samtidig have mulighed for at exfoliere på professionelt niveau. Den smarte epilator kombinerer to anerkendte skønhedsbehandlinger – epilering og exfoliering. Den er vandtæt og ledningsfri og kommer i en lille opbevaringspose, der gør den nem at tage med på rejse.
Vejlendende udsalgspris:1699 kroner.

Til både ham og hende:
IPL – Venus Naked Skin powered by Braun
For dig, som vil have et langvarigt hårfrit resultat og efterstræber den glatte og hårfri krop er Braun og Gillette Venus nye IPL-system er godt bud. Med hjælp fra en ny, innovation teknik og den specialdesignede hudtonesensor sikres optimal indstilling tilpasset din personlige hudtone, for et langvarigt og hårfrit resultat. IPL (Intensivt Pulserande Lys) er et professionelt hårfjerningsværktøj, der fungerer ved, at et intensivt lys svækker hårstråene og giver et perfekt resultat på både mænd og kvinder.
Vejledende udsalgspris: 3999 kroner.

For flere tips og læs mere om Brauns sortiment: [Klik her]

Arkiv ID: 4735

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
tirsdag, 29 oktober 2013 13:00

Bøssestudier på DR3

TV: Ny dokumentarserie der vil forsøge at nuancere mediebilledet af at være bøsse anno 2013, har premiere på mandag den 4. november kl. 21:30 på DR3.

29. oktober 2013 af Bert Svalebølle.

Har bøsser mere sex end andre? Kan man være muslim og bøsse? Og hvordan får to mænd børn?

Programserien undersøger hvad det vil sige at være bøsse anno 2013 både i tørre tal og gennem personlige historier, med meget forskellige mænd fra hele landet. Første program handler om sex. Både når det er uforpligtende, når det er en livsstil og når det betyder noget helt særligt.

Bøssestudier er den mandlige variant af programserien HomoLesbians, der blev vist på DR3 tidligere på året.

HomoLesbians kan stadig ses online [Klik her], og serien var nomineret til BENT-prisen 2013, der hylder film og serier med fokus på LGBT-emner.

Arkiv ID: 4736

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
tirsdag, 29 oktober 2013 13:00

Storm udsætter Pridens generalforsamling

PRIDE: Copenhagen Pride måtte på grund af den kraftige storm, der i den uge ramte ramte Danmark, udsætte den årlige generalforsamling. Ny dato er den 11. november. Her kan du møde op og være med til at sætte dit fingeraftryk på næste års Pride.

Foto: Chris Christophersen/Royal Press Photo.

29. oktober 2013 af Frank Holm.

Copenhagen Pride skal i år desuden have ny formand, da Ole Santos efter fem år i spidsen for Danmarks største pride ikke genopstiller.

”Mit håb for Copenhagen Pride er, at den må forblive, og om muligt, blive en endnu større, smukkere, favnende og mangfoldig begivenhed fremover”, lyder det fra den afgående formand, der naturligvis håber på at rigtig mange møder op for at være med til at videreudvikle på Priden.

Generalforsamlingen finder nu sted mandag den 11. november kl. 19 på restaurant Sankt Nikolaj, Nikolajsgade 18, 1068 København K.

Dagsorden er som altid ifølge Pridens vedtægter.

Arkiv ID: 4737

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
mandag, 28 oktober 2013 13:00

STOMP

SCENE: STOMP – endelig tilbage i København

Foto: STOMP.

28. oktober 2013 af Claus Bønløkke Hertz.

Hører du til en af dem der ikke ved, hvad STOMP er? Så er du gået glip af noget.
STOMP er an blanding af rytmik, musik og dans. Det udsædvanlige ved STOMP er, at der ikke spilles på helt almindelige instrumenter. Der spilles til gengæld på næsten alt andet. De kan få lyde ud af koste, olietønder, skraldespande og meget meget andet. Det er en sand fornøjelse at se de meget energiske mennesker sprælle rundt på scenen i bevægelser der til tider ligner bande kamp og det næste øjeblik nærmest som ballet tilsat lidt breakdance.

STOMP er rytmik på højt plan og er bestemt en fornøjelse værd.

STOMP har ikke været i Danmark i 7 år.

STOMP kan opleves i:

Falkonersalen, København: fredag den 15. november kl. 20, lørdag den 16. november kl. 20 og søndag den 17. november kl. 20.

Musikhuset, Esbjerg: tirsdag den 12. november kl. 20 og onsdag den 13. november kl. 20.

Billetter til Falkonersalen kan købes via Billetnet og Billetlugen: www.billetnet.dk og www.billetlugen.dk

Billetter til Musikhuset i Esbjerg kan købes via Musikhusets hjemmeside: www.mhe.dk

Arkiv ID: 4732

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
mandag, 28 oktober 2013 13:00

Julen har atter overmandet Centralhjørnet

BEGIVENHED: At julen snart er på trapperne kan man som altid opleve først på Centralhjørnet i København. Her er hver en centimeter udsmykket og iklædt julens farver.

Foto: Frank Holm.

28. oktober 2013 af Frank Holm.

Julestemningen lader da heller ikke vente på sig når man besøger, det kendte hjørne i Kattesundet i det Indre København. Her er hver en kvadratmeter udsmykket med overdådig julestads i julens mange glimtende farver.

Julestads som allerede i januar blev bestilt og indkøbt, så ”Hjørnet” som altid kunne være klar til at iføre sig julens farver til tiden.

Allerede fredag den 1. november kan man opleve Centralhjørnets store julemarked på første sal, hvor man kan erhverve sig enestående og unik julestads. Markedet åbner kl. 16.

Så er der vist kun tilbage og ønske glædelig jul.

Foto: Frank Holm.

Foto: Frank Holm.

Arkiv ID: 4733

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
søndag, 27 oktober 2013 13:00

Biseksuel rocklegende død

MUSIK: Musikeren Lou Reed, der især er kendt for klassikere som ”Perfect Day ” og ”Walk On The Wild Side” er død. Han blev 71 år gammel

27. oktober 2013 af Frank Holm.

Allerede som teenager blev Lewis Allan Reed sendt i elektrochok-terapi for at komme hans biseksualitet til livs. En behandling, der dog på ingen måde kurerede den spirende musiker.

Reed var i 1960´erne frontfigur i bandet The Velvet Underground, som blev opdaget af popkunstneren Andy Warhol. Interne konflikter fik dog Reed til at gå solo og i 1972 hittede han med solopladen ”Transformer”, som indeholdt ”Walk On The Wild Side”, som handler om eksperimenter med både sex og substanser i kunstkredsene i New York og ”Perfect Day”. Albummet var produceret af selveste David Bowie.

Lou Reed gæstede så sent som sidste år Danmark.

Arkiv ID: 4731

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv

BEGIVENHED: Ifølge recentpoker.com barsler WPT med ideen om at lave en serie pokerturneringer kun for homoseksuelle.

Jason Somerville og Vanessa Selbst er begge åbne homoseksuelle, og højt profilerede pokerturnerings spillere.

24. oktober 2013 af Bert Svalebølle.

Efter planen spilles den første af i alt seks turneringer til februar næste år i San Francisco.

En del af hvert buy-in gives til at støtte LGBT-organisationer i USA.

Recentpoker mener at vide, at tre professionelle pokerspillere allerede har sagt ja til at spille. Hvem det er, er indtil videre en hemmelighed, men et godt bud på to af dem er Jason Somerville og Vanessa Selbst, der begge har været åbne om deres privatliv.

Poker-pro’en Jason Somerville fortalte sidste sommer, at han var homoseksuel, og at det var en af de bedste dage i hans liv.

Læs mere: [Klik her]

Den lesbisk poker stjerne Vanessa Selbst har gjort historien, som den højeste profilerede kvindelige turneringsspiller i poker.

Arkiv ID: 4725

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv

DANMARK: De Radikale i Hovedstaden vil gøre København til Europas førende LGBT-by. Der skal afsættes minimum 10 millioner kroner til at øge accepten og forståelsen af LGBTer, styrke trygheden i nattelivet samt forbedre psykisk og fysisk sundhed hos LGBTer.

24. oktober 2013 af Frank Holm.

I en ny samlet LGBT-pakke vil de Radikale i Hovedstaden konkret sætte ind på fire områder. Der skal sættes massivt ind over for hadforbrydelser og sundheden blandt LGBTere skal op på niveau med resten af Københavnerne. Så skal der gøres noget ved diskrimination på arbejdspladserne, og så skal der i København skabes Nordens største pride.

”Vi bliver simpelthen nødt til at samle de mange små og fragmenterede indsatser i en samlet pakke, hvis indsatsen skal virke og have den bedste effekt”, udtaler Tommy Petersen, der sammen med beskæftigelse-og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev, er initiativtager til udspillet.

”Størstedelen af indsatsen skal målrettes de unge, da det er her fordommene grundlægges. Men der er også en særlig udfordring i etniske minoritets miljøer med at skabe større accept for homoseksualitet.I Sverige viser undersøgelser, at der er en klar overvægt af svenskere med anden etnisk baggrund blandt dem, der begår hadforbrydelser. I Danmark registrerer vi ikke etnicitet, men der er ingen grund til at tro at det ikke forholder sig på samme måde”, udtaler den radikale topkandidat i København, Tommy Petersen.

”Vores drøm og mål er, at København skal være Europas LGBT-by nr. 1, og at københavnere og besøgende skal føle sig trygge og velkomne”, tilføjer Tommy Petersen.

Man kan læse de Radikales LGBT-pakke lige ´[her

Arkiv ID: 4726

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
Side 1 ud af 6
Sponsor