KONKURRENCER

Ukraine og mangfoldigheden

Eurovision Song Contest blev skabt efter 2. verdenskrig for at samle europæerne omkring en fredelig sangdyst i stedet for en kamp med bombefly og maskingeværer.

Artikel filtreret på dato: maj 2012
fredag, 01 juni 2012 00:00

#114 juni 2012

 

Kategori Udgivelser 2012
torsdag, 31 maj 2012 14:00

Homosocialt Fællesskab fylder 1 år

DANMARK: For et år siden åbnede Homosocialt Fælleskab en afdeling i Århus. På et år har fælleskabet spredt sig til hele landet og har nu hele 23 afdelinger. Torsdag den 31. maj kan Homosocialt Fælleskab så fejre sin første fødselsdag.

31. maj 2012 af Frank Holm.

Homosocialt Fælleskab (HS-F) var i starten en non-profit-organisation, men i begyndelsen af 2012 omdannede man fælleskabet til en forening.

”Det gjorde vi for, at vi lovligt kan modtage donationer til foreningens arbejde. Et af foreningens hovedformål er nemlig, at det skal være gratis at være med”, fortæller foreningens stifter Jobbe Joller.

I januar måned lancerede man så også en boligportal. En portal, der næsten øjeblikkelig blev en succes.

”Jeg er virkelig overrasket over, hvor langt Homosocialt Fællesskab er nået på denne relativt korte tid. Vi har ramt hovedet på sømmet, men vi har også været heldige, at være det rigtige sted, på det rigtige tidspunkt, med de rigtige idéer”, udtaler formand og stifter Jobbe Joller.

"Selvom HS-F kun har eksisteret i et år nu og muligvis er Danmarks mindste forening, så er vi alligevel en af de homo-organisationer, som har flest tilhængere – og det er vi ærligt talt hamrende stolte af", tilføjer formanden.

Planer er der stadig mange af. Foreningens Spring Ud Linie skal som det næste nemlig relanceres.

Arkiv ID: 3657

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

  
Kategori Arkiv

HIV & AIDS: AIDS-Fondets protektor, prinsesse Marie, overrækker 1. juni en særlig erhvervspris til Ida Davidsen. Den kendte og karismatiske smørrebrødsjomfru har støttet AIDS-Fondet gennem mange år. Prisoverrækkelsen sker sammen med uddelingen af AIDS-Fondets tre årspriser.

Ida Davidsen med AIDS-Fondets røde aids-sløjfe.
Foto: AIDS-Fondet.

30. maj 2012 af Thomas R. Kristensen.

”Ida Davidsen har støttet AIDS-Fondet gennem mange år, og hun har bidraget med både sin personlige historie, sin virksomhed og sit netværk – altid med den røde aids-sløjfe på sit revers. En sløjfe båret med stolthed og som en stædig påmindelse til omverden om, at kampen mod sygdommen endnu ikke er vundet, og at hiv-smittede som alle andre, der lever med en alvorlig sygdom, har ret til omsorg, værdighed og respekt.”

Sådan lyder AIDS-Fondets motivation for her i 2012 at uddele en særlig erhvervspris, ud over AIDS-Fondets tre traditionelle årspriser.

”Det har uden tvivl afgørende betydning, når anerkendte personer fra dansk erhvervsliv viser, at de støtter AIDS-Fondet. Det inspirerer, og gør, at der bliver lyttet og reflekteret ekstra over sagen. I Ida Davidsens tilfælde er der tilføjet et stærkt personligt engagement, og derfor er Ida Davidsen også en særdeles værdig modtager af AIDS-Fondets Erhvervspris 2012,” skriver AIDS-Fondet i sin motivation.

Prisen overrækkes den 1. juni af prinsesse Marie, som har været AIDS-Fondets protektor siden World Aids Day, 1. december 2011.

Prinsesse Marie overrækker den 1. juni også AIDS-Fondets tre årspriser. I år går Forskningsprisen til Nina Friis-Møller, Informationsprisen til Soroptimist International Danmark og Patientprisen til Preben Bakbo Sloth.

Ninna Friis-Møller er en af Danmarks førende hiv-forskere, og hun har været med til at forske i hiv-smittedes særlige risiko for at få hjerte-kar-sygdomme. Forskningsresultaterne er offentliggjort i verdens mest velestimerede medicinske tidsskrift og har haft stor betydning for behandlingen af tusindvis af hiv-smittede over hele verden, skriver AIDS-Fondet i sin motivation.

Soroptimisterne er en kvindeorganisation, som siden 2004 har samlet ind til AIDS-Fondets arbejde. Derudover har de direkte støttet AIDS-Fondets samarbejdspartner i Kenya, der arbejder med hiv-smittede kvinder.

Preben Bakbo Sloth har i mange år fungeret som en ambassadør for hiv-smittede i både Danmark og Afrika, og han har arbejdet frivilligt i mange hiv-organisationer, heriblandt Den Folkekirkelige Aids-tjeneste, Folkekirkens Nødhjælp og Cross-Over.

Arkiv ID: 3655

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

  
Kategori Arkiv
onsdag, 30 maj 2012 14:00

Beckham hot, våd og halvnøgen

KENDTE: Den engelske fodboldstjerne og homikon David Beckham pryder helt alene forsiden af juni-nummeret af Elle Magazine.

30. maj 2012 af Frank Holm.

Den 37-årige Beckham, der tidligere var anfører for det engelske fodboldlandshold optræder i juni nummeret af Elle halvnøgen og dryppende våd. Håret er stylet og de mange tatoveringer bliver flashet på den hotte måde.

Beckham, der efterhånden er far til fire, erklærer at han er yderst beæret over at optræde på forsiden af modemagasinet.

”Han er en national helt, og den første mand, der helt alene pryder forsiden”, skriver chefredaktøren Lorraine Candy.

”Han er et ikon, og jeg tror, han er elsket af både mænd og kvinder. Hvem gider ikke se lækre hotte mænd på forsiden af et magasin”, tilføjer hun.

Allerede nu er magasinet med den drivvåde Beckham på vej op af vandet i bar overkrop, og drivvåde jeans blevet et samleobjekt.

Arkiv ID: 3656

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

  
Kategori Arkiv
tirsdag, 29 maj 2012 14:00

Kæmpe Sankt Hans after party

FEST: Lørdag den 23. juni fejrer Johnnie Rocco Sankt Hans med en megafest med to dansegulve og masser af glødende hot underholdning.

29. maj 2012 af Frank Holm.

PH Cafeen på Halmtorvet 9, danner rammen om den store Sankt Hans Fest.
I det store ballroom, som i aftenens anledning er omdøbt til Pink Room, spiller DJ BEBSE alle de nye hits og alle gayklassikerne.

I Cafeens forreste rum, er der LE FREAK, med DJ MIKAEL COSTA ved house dj roret.
Frække gogo dansere, kommer og går amok i LE FREAK rummet.

Johnnie Rocco har sørget for en stor udendørs lounge med stille lækker house, så der er mulighed for at slappe af og nyde en drink, eller en snak med vennerne.


Indgangsprisen inkl. en drink er kun 100.-
Baren kører med billige priser hele natten, lover Johnnie Rocco.

HUSK KONTANTER TIL FESTEN, eller hæv i nærmeste bank på Halmtorvet, så er du festklar til Sankt Hans festen.

Læs mere om Sankt Hans festen lige[her]

Arkiv ID: 3654

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

  
Kategori Arkiv
mandag, 28 maj 2012 14:00

Magisk time med Scissor Sisters

ALBUMS: Scissor Sisters indbyder på bandets fjerde album til en magisk time fyldt med det som bandet kalder fremtidspop krydret med hårde beats. Men de magiske tricks holder desværre ikke hele timen.

28. maj 2012 af Frank Holm.

Tre homoer og en fag-hag udgør det altid feststemte Scissor Sisters. Bandet er nu tilbage med fjerde albumudspil, som har fået titlen ”Magic Hour”.

Scissor Sisters er på ”Magic Hour” vendt tilbage til den glade pop, som også i Danmark skaffede dem en solid base af festelskende popfans. Væk er den opkørte stemning, som prægede forrige album ”Night Work”, og tilbage er den dansevenlige pop, som naturligvis har fået et Scissor Sisters tvist fyldt med humor og fest.

At bandet af mange som betragtes som et homoband skinner helt klart igennem på flere af numrene, Specielt den lettere kinky ”Lets have a Kiki”, har fået et divatouch og begynder med ordene ”Uuchy.. I have been a bitch tonight”.

Som noget nyt har bandet denne gang valgt at arbejde sammen med forskellige producere som Calvin Harris, Pharell Williams og Alex Rihda. De mange ”kokke” er både en fordel og ulempe for albummet. ”Magic Hour” når rundt om mange forskellige musikalske udtryk og stilarter.

Scissor Sisters burde nok have strammet lidt mere op, og droppet et par af de ret så ligegyldige numre som ”Self Control” og ”Somewhere”.

”Magic Hour” viser, at Scissor Sisters stadig kan betage, men det magiske rækker desværre ikke helt til hele timen.

Få din helt egen magiske time. Vind det nye Scissor Sisters album lige her på [Out&About.dk]

Du kan også købe musikken her: [Klik her]

Scissor Sisters forstår at holde fest. Nu er bandet klar med en magisk time.

Arkiv ID: 3652

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

  
Kategori Arkiv
mandag, 28 maj 2012 14:00

Pan Retro goes black or white

FEST: Lørdag den 26. maj slog det gamle PAN for 7. gang dørene op til en ny omgang af de populære Pan Retro fester, som i år havde temaet black or white. Out & About var naturligvis med.

Dansegulvet var fyldt til bristepunktet.
Foto: Chris Christophersen.

28. maj 2012 af Frank Holm.

Blandt de mange fremmødte var blandt andre Sidney Lee, spa-guruen Rasmus Raz, Mogens Jensen samt Nicolai Schwartz og Mary Swan, der begge er tidligere deltagere i Paradise Hotel.

Så var der ellers dømt fest til den lyse morgen, hvor forskellige Dj´s sørgede for den helt rette Pan Retro sound.

Dj´s sørgede for de helt rette retrorytmer på Pan.
Foto: Chris Christophersen.

Der var superhot på Pan. Så der var masser af bar hud.
Foto: Chris Christophersen.

Realitystjernen Sydney Lee og Miriam Rivera kiggede også forbi til retrofesten.
Foto: Chris Christophersen.

Den socialdemokratiske politiker Mogens Jensen fik en hyggelig snak med sangeren Martin Knudsen, som for tiden kan opleves i Tivolis nye Cabaret.
Foto: Chris Christophersen.

Paradisedeltagerne Nicolai Schwartz og Mary Swan snavede til ære for fotografen.
Foto: Chris Christophersen.

"Fik du billedet", spurgte de to paradise deltagere Out & Abouts fotograf.
Foto: Chris Christophersen.

Spa-guruen Rasmus "Raz" Andersen var i godt selskab. Raz er til august vært ved den store MrGay.dk finale på Rådhuspladsen sammen med Bill Holmberg.
Foto: Chris Christophersen.

Bjerne og Ciano.
Foto: Chris Christophersen.

Arkiv ID: 3653

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

  
Kategori Arkiv
søndag, 27 maj 2012 14:00

Homofavorit henter grandprix storsejr

GRAND PRIX: Svenske Loreen satte alle konkurrenter til vægs, og vandt overbevisende det internationale melodi grand prix i Baku.

Soluna Samay: " Jeg havde ikke set det komme".
Foto: Frank Holm.

27. maj 2012 af Frank Holm.

Loreen sang som ventet ”Euphoria” helt til tops i Baku og hentede Sverige deres femte grand prix sejr. ”Euphoria” hitter allerede fælt på de fleste homodiskoteker i Europa.

Ellers var der dømt nordisk nedtur ved det års store melodi grand prix finale. Her forbigik de fleste landes seere og juryer både Norge, Island og Danmark, som alle ender i bunden af pointtavlen. Danmark kunne med Soluna Samay og ”Should have Known Better” kun skrabe sølle 21 points sammen, hvilket rakte til en 23 plads ud af 26 lande.

At Danmark ikke fik flere points kom bag på Soluna Samay, der var yderst skuffet efter afstemningen.

”Jeg havde slet ikke set det komme”, udtaler Soluna til Out & About, efter hun har sundet sig lidt.

”Lidt skuffet er jeg da over, at Europa ikke kunne lide min sang. Men sådan er Eurovision jo”, tilføjer Soluna, der på ingen måde fortryder hendes deltagelse i melodi grand prixet.

”Jeg har lært en masse og mødt mange skønne mennesker fra hele Europa”, slutter en træt dansk grand prix deltager.

Arkiv ID: 3651

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

  
Kategori Arkiv
lørdag, 26 maj 2012 14:00

Kvinder vandt Bøssehusets Grand Prix

MUSIK: Med en hyldest til pikken tog tre kvinder sejren hjem ved Bøssehusets Grand Prix. Nummer to blev Fissen Bisgaard, og på en delt tredjeplads kom sangene Irmapigen og Papirklip.

Rocket To Uranus på scenen efter sejren i Bøssehusets Grand Prix.

26. maj 2012 af Thomas R. Kristensen.

Bøssehusets Kønspolitiske Melodi GraM Prix – Med Glamour. Med denne lange titel holdt Bøssehuset på Christiania den 25. maj sit første melodi grand prix siden 1982.

Syv sange opstillede i konkurrencen – alle med original tekst, og de fleste også med original musik.

Det blev dog de to sange, som var baseret på gamle kendte melodier, som vandt afstemningen blandt publikum.

Fissen Bisgaard på andenpladsen
En af Bøssehusets mangeårige aktivister, Bisgaard, havde skrevet en tekst om sit eget liv og givet den titlen Fissen Bisgaard. Han sang den til musikken fra Shubidua-hittet Hvalen Valborg og gik på scenen iført en gammeldags selskabskjole.

”Det var jo som at se Nelly, købmandens datter, fra Det Lille Hus Prærien. Måske en lille smule ældre,” sagde Lars Gade, som var aftenens konferencieuse.

Om det var den fine kjole, Bisgaards blide sangstemme eller den meget direkte tekst, som tog kegler hjem hos publikum, vides ikke. Men som sangen skred frem, steg jublen, og publikum klappede igennem hele sidste del af sangen.

Feminister vandt med hyldest til pikken
Bisgaard var tæt på at vinde, men måtte dog se sig slået af kvindegruppen Rocket to Uranus. The artists formerly known as heteronormativity gangbang.

De tre kvinder kombinerede to rørende vers om alvorlige emner som overfiskeri, krybskytteri og folkemord med et iørefaldende omkvæd, som var en klar hyldest til pikken.

Versene var skrevet til den blide musik i Carpenters-sangen Close To You, også kendt som Why Do Birds Suddenly Appear, mens omkvædet gik på John Mogensen-klassikeren Der er noget galt i Danmark.

De tre kvinder beskriver sig selv som heteroseksuelle DJØF’ere med pæne karrierer i centraladministrationen. Men de er også feminister – nyfeminister, der ikke ser mænd som fjender, men som forbundsfæller og seksualobjekter.

Som ved det andet melodi grand prix – det som kaldes Eurovision Song Contest – fik også vindertrioen i Bøssehusets Grand Prix overrakt et vindertrofæ. Og det var selveste Ramona Macho, som kunne overrække det fornemme trofæ til de tre kvinder.

Bøssehuset vil have mere
Blandt de øvrige fem sange var der også masser af kreativitet, vanvid og sex. Alle blev mødt af jubel og store bifald fra publikum samt rosende ord fra de tre fagdommere, musikdommeren Minna Grooss, den kønspolitiske dommer Tove Jensen og showdommer Ole Håndsbæk Christensen fra Schwanzen Sänger Knaben.

En delt tredjeplads gik til Mikkel og Eva med sangen Irmapigen og Hairwerk med sangen Papirklip. Nummer fem blev Aupair Outrair med sangen Kender din pik fra boyfriend, nummer seks Dennis Agerblad med Forfør mig og nummer syv blev Mig og Mine.

Der var både udsolgt og venteliste til Bøssehusets Grand Prix, og da stemningen på selve aftenen nærmest nåede usete højder, regner Bøssehuset med at arrangere Grand Prix igen.

Foreløbig er planerne at holde Frøken Verden hvert andet år og Grand Prix hvert andet år. Dermed ser det ud til, at vi kan se frem til Frøken Verden i juni 2013 og Grand Prix i maj 2014.

Ramona Macho var på scenen for at overrække vindertrofæet.

Bisgaard blev nummer to med sangen Fissen Bisgaard.

Arkiv ID: 3645

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

  
Kategori Arkiv
lørdag, 26 maj 2012 14:00

Bakkens Hvile

SHOW: Syngepigerne i Bakkens Hvile har slået dørene op for 135. sæson. Men de er stadig sprudlende og helt i top, når de fremføre pikante viser fra gamle dage og helt nyskrevne viser af blandt andre Niels Olsen.

To af Bakkens Hviles veloplagte syngepiger, Tina Grunwald og Dot Wessman.
Foto: Bakkens Hvile.

26. maj 2012 af Tonny og Claus Bønløkke Hertz.

Der er lagt op til en sjov og festlig aften, når man træder ind i Bakkens Hvile på Dyrehavsbakken, nord for København. Stemningen er knap så lummer, som den var dengang, man måtte ryge, men med bøgeblade i loftet og dæmpet belysning er der alligevel en god stemning i lokalet.

Pigerne kommer ud i tætsiddende kjoler med høje slisker, så man kan se deres strømpebånd, hvor publikum i øvrigt kan sætte pengesedler i. Syngepigerne har en del fælles sange, og ellers synger de skiftevis deres sange, som alle sammen har et vis erotisk strejf. Og hvis ikke teksten er helt tydelig på det punkt, så sørger pigerne for at understrege det med et lille svej i hoften, pirrende øjne eller ved at vende det hvide ud af øjnene.

Der serveres en god blanding af gamle frække viser og helt nye, hvilket giver en rigtig god blanding af tradition og fornyelse. Der skal nemlig ikke herske tvivl om, at Bakkens Hvile også er fuld af traditioner, og stedet har ligget på Dyrehavsbakken i 135 år.

I modsætning til gamle dage, så får pigerne i dag løn, men det betyder heldigvis ikke, at man snydes for sangen Køb blomster, køb blomster, hvor pigerne kaster blomster ud og går rundt med blomster, hvor man kan smide mønter i brysteholderen eller sætte sedler i strømpebåndene.

Det er både sjovt og underholdende at tage en tur på Bakkens Hvile, hvor man selv kan være med til at bidrage til en god fest. Det er derfor også sjovere, hvis man er en lille gruppe, og man har lyst til et par store fadbamser. Men selvfølgelig kan showet ses, også selv om man ikke drikker eller er i en stor gruppe.

Bakkens Hvile kan opleves frem til den 25. august.

Arkiv ID: 3646

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

  
Kategori Arkiv
Side 1 ud af 8
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies