KONKURRENCER

Dandaras død må ikke være forgæves

KOMMENTAR: Fredag bragte vi den hjerteskærende historie om brasilianske Dandara dos Santos, som brutalt blev slæbt ud af sit hjem, mishandlet, dræbt og efterladt på gaden.
Historien er voldsom, billederne er voldsomme, og videoen nærmest ubærlig at se, så hvorfor valgte vi at vise dem?

Artikel filtreret på dato: marts 2012
søndag, 01 april 2012 00:00

#112 april 2012

Kategori Udgivelser 2012
lørdag, 31 marts 2012 14:00

Homofobisk reggae stjerne uønsket

MUSIK: Den homofobiske rapper, Sizzla, hvis tekster ofte handler om homohad, er uønsket i Stockholm. Her er rapperens koncert nemlig blevet aflyst.

31. marts 2012 af Frank Holm.

Jamaicanske Sizzla, hvis borgerlige navn er Miguel Orlando Collins, skulle have givet koncert i den svenske hovedstad i den kommende uge. Men kraftige protester fra blandt andet homoaktivister, fik arrangøren til at revurdere ideen om en koncert med Sizzla.

Efter de store protester mener arrangørerne nu, at rapperens tekster strider imod deres adfærdskodeks.

Nyheden om aflysningen kommer overraskende for Sizzla, der før har optrådt i Sverige.

Koncerten i Sverige skulle ellers have været en del af rapperens "The Reggae Compassionate Act” tour.

Sverige er dog ikke første land, hvor rapperen oplever stærke protester. Der har været demonstrationer i de fleste af de atten byer, som Sizzla besøger på denne turne.

Den jamaicanske rapper har blandt andet forbud mod at optræde i både Storbritannien og Canada.

I 2010 rejste Sizzla til Zimbabwe, hvor han optrådte på en stor fødselsdagsfest for landets yderst homofobiske præsident, Robert Mugabe.

Arkiv ID: 3509

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
lørdag, 31 marts 2012 14:00

Madonna låner fra homo-gruppe

MUSIK: Har Madonna søgt inspiration til videoen til seneste singeludspil ”Girl Gone Wild” hos den franske homo-gruppe The Burger Girl?

31. marts 2012 af Frank Holm.

Den franske homogruppe The Burger Girl udgav tilbage i 2010 en video til deres sang ”Juicy S…Y”. I videoen ser vi en sort silhuet, der bundet op med kæder vrider sig til sangens hotte toner.

Videoen til Madonnas seneste singleudspil "Girl Gone Wild" fra ”MDNA” albummet indeholder flere scener, der synes at være kraftigt inspireret af den fransk homogruppe.

Hvor videoen fra The Burger Girl ikke har oplevet at blive censureret på YouTube, har madonna fået at vide at hendes video er for skrap kost for folk under atten år. Den er indtil videre blokeret for folk under atten år.

Den frække video i sort/hvid overtræder videositets spilleregler, og derfor skal alle brugere bekræfte både fødselsdato og navn for at se den fem minutter lange Madonna video.

Videoen til Madonnas nye single "Girl Gone Wild" er for skrap kost for folk under 18 år, mener YouTube og blokerer for de unge brugere.

Madonna har fået en liste fra YouTube med de scener, der skal ”redigeres”, hvis hun vil have ophævet blokeringen.

Men indtil videre tyder intet på at popdroningen har tænkt sig at gøre videoen mere stueren.

Døm selv. Tjek videoen fra The Burger Girl.

Arkiv ID: 3510

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
lørdag, 31 marts 2012 14:00

Stupid Man

SCENE: Stupid Man er en helt fantastisk og unik teateroplevelse, som skal opleves! Kenneth Kreutzmann har begået et mesterværk som instruktør, og Jimmy Jørgensen og Bryan Rice er som skabt til deres roller i teaterkoncerten.

Bryan Rice i teaterkoncerten Stupid Man, med tekst og musik af Thomas Helmig.
Foto: Henrik Stenberg.

31. marts 2012 af Tonny og Claus Bønløkke Hertz.

Jimmy Jørgensen kan gå fra det mest hardcore og maskuline til ved et elegant skred med hofterne at blive en lille fisselette. Bryan Rice spiller en lidt genert, kejtet og sky zoombie, og han gør det på en dejlig skøn måde. Alle medvirkende gør deres til, at denne forestilling bliver til det, den er, og de har alle et glansnummer, hvor de kan folde sig ud - både som sangere og dansere.

Hvis man forventer at komme ind for at se en af de mest opløftende forestillinger i år, så tager man fejl. Faktisk er forestillingen lidt dyster. Den trækker tårer og går lige i maven. Her kan man opleve kampen mellem det gode og det onde, og det er en forestilling om ulykkelighed og sårbarhed – præcis som Thomas Helmigs tekster i bund og grund er det.

Der er en del af Thomas Helmigs engelske tekster, som mange af os måske ikke kender så godt som hans danske hits. Men det er en helt fantastisk måde at komme ind i Thomas Helmigs univers. Visuelt er det en rigtig dejlig oplevelse, og dertil kommer, at de medvirkende virkelig kan synge og danse.

Forestillingen foregår i en slags zombiemiljø med en fantastisk scenografi, hvor der reb rundt om scenen danner en slags edderkoppespind, som udnyttes til fulde af de medvirkende, som kravler rundt, mens de synger, danser og laver akrobatik.

Første akt går som allerede nævnt lige i maven, og det er derfor med spænding, at man går ind til anden akt: Kan det leve op til pragtforestillingen i første akt? Ja, det kan det. Det bliver på en cirkus-aktiv sjov måde med nytårshatte og penis-attrapper. Dog er der i anden akt et lille minut med stilstand i forestillingen, og man er ved at falde ud. Men heldigvis er forestillingen hurtigt tilbage på sporet.

Stupid Man er en forestilling, hvor følelserne er sat i spil. Men det er heldigvis på den fede måde.

Stupid Man spiller på Bellevue Teatret frem til 28. april.

Arkiv ID: 3511

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv

SPORT: Den professionelle amerikanske fodboldspiller Colin Clark er blevet idømt tre kampes karantæne, efter han tilsvinede en bolddreng under en fodboldkamp i den bedste amerikanske liga.

31. marts 2012 af Frank Holm.

Clark havde svært ved at styre følelserne efter, at hans hold havde tabt en kamp i Seattle. Det gik ud over en bolddreng, som Clark tilsvinede med homofobiske tilråb.
Senere undskyldte Clark dog overfor bolddrengen på sin Twitter-profil.

”I Major League Soccer vil vi ikke tolerere den form for adfærd, hverken fra spillere eller trænere”, udtaler Don Carber, der er kommissær i ligaen.

Udover karantænen på de tre kampe skal Clark også deltage i en temadag om mangfoldighed og accept.

Arkiv ID: 3512

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
fredag, 30 marts 2012 14:00

Mogens og Mahmoud

SCENE: Mogens og Mahmoud er et både morsomt og alvorligt stykke om kærlighed og religion - eller mangel på samme. Det er velspillet og giver stof til eftertanke.

Omar Marzouk og Flemming Jensen i forestillingen Mogens og Mahmoud på Folketeatret.
Foto: Thomas Petri.

30. marts 2012 af Tonny og Claus Bønløkke Hertz.

Flemming Jensen og Omar Marzouk spiller henholdsvis Mogens og Mahmoud, som er chef og ansat. Mogens ligger i skilsmisse med sin kone, som har smidt ham ud, og han har derfor lånt sofaen hos sin muslimske ven Mahmoud. Det kommer der masser af sjov ud af, da Mogens hele tiden prøver at være morsom – på den velkendte danske satiriske måde, som Mahmoud ikke helt forstår.

Det hele bliver ikke bedre af, at Mahmoud forelsker sig i overboen Lærke, som det skal vise sig er ud af en jødisk familie. Og da Mahmoud virkelig er opsat på at få Lærke som sin, så må det gøres på den rigtige måde. Det betyder, at han inviterer hendes forældre til middag i lejligheden i Vallensbæk. Da han jo ikke ved, at familien er jøder, så laver han flæskesteg.

Forvirringen og kaos bliver total, da den jødiske familie er ankommet, Lærke er også kommer uventet, imamen fra Brønshøj dukker op, og hoveddøren er gået i baglås, og alle bliver spærret inde i lejligheden.

Det er en skøn forestilling, hvor vi bliver præsenteret for en række fordomme og anskuelser om hinanden og samtidig en skøn fortælling om venskab og kærlighed. Vi finder blandt andet ud af noget, som nogle danskere ikke vidste om muslimer – de er forskellige. Ligesom alle andre er det.

Flemming Jensen og Omar Marzouk er virkelig gode sammen, og deres gensidig kærlighed til hinanden er smittende, og man får lyst til at være en del af det.

De fire andre medvirkende, Christine Gjerulff, Max Hansen, Claus Bue og Susanne Heinrich, gør sig godt som overboen Lærke, hendes jødiske forældre og imamen fra Brønshøj.

Mogens og Mahmoud spiller på Folketeatret til den 28. april 2012.

Arkiv ID: 3506

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv

EUROPA: En butik i den store supermarkedskæde Tesco i Covent Garden i London er tvunget til at holde lukket, fordi butikken er hårdt angrebet af mus. Men det er straffen for at støtte homorettigheder, mener den ekstremistiske kristne organisation, Christian Voice.

30. marts 2012 af Frank Holm.

”Tescos indtjening styrtdykker, aktiekursen falder og kæden har måttet fyre direktøren for det engelske marked. Ulykker, der hagler ned over kæden, efter de har valgt at donere 300.000 kroner til London Gay Pride”, hævder lederen af Christian Voice, Stephen Green.

”Intet er gået rigtigt for Tescos siden de valgte at støtte homo priden. Deres eneste håb er nu at trække den beslutning tilbage, og i stedet sætte deres lid til gud”, skrive Green videre i sin blog.

Supermarkedskæden Tesco sponsorerer regelmæssigt pride-events og Tescos personale deltager ofte i pride-paraderne.

Arkiv ID: 3508

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
torsdag, 29 marts 2012 14:00

Mørke

SCENE: I Mørke kommer man helt ind i den mørke verden i blanding mellem virkelighed, fantasi, drømme, stress og hallucinerende orme. Det er frit fald ind i en verden af kæmpe orme og edderkopper.

Thomas Corneliussen i stykket Mørke på Nørrebro Teater, Frederiksberg Scenen.
Foto: Palle Steen Christensen.

29. marts 2012 af Tonny og Claus Bønløkke Hertz.

Det er ensemblet Flyvende Grise, der står bag opsætningen af Mørke på Nørrebro Teater Frederiksberg Scenen.

Stykket handler om en mand, der har fuld gang i karrieren og rejser verden rundt og fortæller os alle sammen, hvordan vi får succes i livet og, hvordan vi realiserer vores drømme. Det handler om at starte at visualisere vores ønsker og mål.

Manden er det ene øjeblik i Danmark, så Hamburg, så Hong Kong og i takt med, at han bliver mere og mere stresset, bryder hans verden langsomt sammen, og en uvirkelig verden kommer frem og får frit spil. Det er en syret oplevelse og i Hong Kong opsøger han en læge, hvor han får noget medicin i form af nogle orme, der kan få tingene til at blive større. Og det bliver de så – og det er alt fra mælken til edderkopperne.

Thomas Corneliussen er eneste mand på scenen, og han bærer stykket med udmærkelse. I takt med at tempoet i stykket skrues op, og det bliver mere og mere syret, jo bedre bliver Thomas Corneliussen. Og stykket vokser og bliver bedre i samme tempo. Det er virkelig vellykket, og man sidder til tider og holder vejret i håbet om, at det snart må få en ende.

Scenografien og lyset er med til at gøre denne forestilling til noget helt særligt og fremmer oplevelsen af både stress, location og dyrene, der kravler og kribler i væggene. Det er uhyggeligt.

Mørke spiller på Nørrebro Teater, Frederiksberg Scenen frem til den 21. april 2012.

Arkiv ID: 3504

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
torsdag, 29 marts 2012 14:00

PINK lukker og slukker

FEST: PINK, popup, homo clubben, der de sidste to måneder har hittet stort i det nedlagte pølsemageri i Kødbyen, har været et projekt for event stylisten Johnnie Rocco. Men lørdag den 31. marts er det slut.

29. marts 2012 af Frank Holm.

PINK, der de sidste mange lørdage har sat gang i homolivet i Kødbyen har budt på mange forskellige slags underholdning. Musikken har også været valgt med omhu.

”Musikken skulle være musik man bliver glad af, og har lyst til at danse til”, fortæller Johnnie Rocco, der er i fuld gang med at ordne de sidste detaljer til den stort anlagte lukkefest lørdag den 31. marts.

”Det er lidt vemodigt at PINK nu stopper. Det har været sjovt og dejligt at se en masse stamkunder, og en masse nye dejlige ansigter. Men det har hele tiden været meningen at PINK, kun skulle have en holdbarhedsdato på to måneder”, udtaler Johnnie Rocco til Out & About.

Heldigvis har Johnnie Rocco allerede gang i nye partyplaner for det festglade homofolk.

”Så det er bare at glæde sig. Det gør jeg i hvert fald”, tilføjer Johnnie Rocco, der skal bruge ventetiden til at finde lidt inspiration.

”Men jeg håber da at vi snart ses igen”, lyder det fra den travle event stylist.

Arkiv ID: 3505

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
onsdag, 28 marts 2012 14:00

Gay & Grey Seniorboliger

DANMARK: I januar 2011 fremlagde arbejdsgruppen Gay & Grey tre tiltag for at skabe bedre forhold og større tryghed for ældre LGBT personer, de tre tiltag var: etablering af LGBT-plejehjem, etablering af LGBT-ældre egnede boliger og styrkelse af service og sundhedspersonalets LGBT-kompetencer.

28. marts 2012 af Bert Svalebølle.

Efter mødet, hvor arbejdsgruppen fik input fra de fremmødte, stod det klart at der var størst interesse for etablering af ældreegnede boliger for LGBT-personer, en boligform hvor man længst mulig, fra f.eks. 50+, kunne have glæde af fællesskabet.

Det seneste år, har gruppen så arbejdet videre med dette og kommet frem til et projekt med 20-25 lejeboliger i samarbejde med et boligselskab og en kommune. Seniorboligerne skal indbyde til fællesskab og være ældre-venlige.

I Stockholm er lignende planer om LGBT-ældreboliger snart en realitet. De første 38 boliger skulle være klar til indflytning i sommeren 2013, alderskravet her vil dog være højere end i den danske model.

Før man går i gang med projektet, vil det være nødvendigt med en behovsanalyse, dels for at finde ud af hvor stor interessen er, og dels for at finde ud af hvilke ønsker der er til boligerne. Derfor håber vi du vil deltage i nedenstående undersøgelse, og svare på de 12 spørgsmål.

For at få et større indblik i hvilke særlige behov der er i forhold til LGBT-personers bolig som ældre, søger vi også personer der vil stille op til interview. Hvis du er interesseret bedes du sende en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., med oplysninger om navn, alder og køn.

LGBT-Danmarks senior boliggruppe GAY&GREY kan kontaktes på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. og www.lgbt.dk

[Klik her for at deltage i Gay & Grey Seniorboliger behovsanalysen]

Arkiv ID: 3485

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
Side 1 ud af 7
Sponsor