KONKURRENCER

Homoer på Helgoland

KOMMENTAR. Hver sommer solbader mange bøsser på badeanstalten Helgoland. Sådan var det på det gamle Helgoland, som lukkede i 2004. Og sådan er det på det ny Helgoland, som åbnede i 2008. En tradition, kan man sige. 

Artikel filtreret på dato: oktober 2012
torsdag, 01 november 2012 00:00

#119 november 2012

 
Kategori Udgivelser 2012
onsdag, 31 oktober 2012 13:00

Nominer din favorit til Axgil 2013

BEGIVENHED: Alle kan være med til at foreslå, hvem der skal nomineres til de syv Axgil-priser, som uddeles 14. februar 2013.

Axgil-prisen er opkaldt efter Axel Axgil der døde i 2011, 96 år gammel, i 2010 var Axel med til prisuddelingen og får her overrakt det første eksemplar af prisen af Jørgen Weis fra CGLcc.
Foto: Kim Rytoft.

31. oktober 2012 af Bert Svalebølle.

Her i november kan du komme med dine forslag til nomineringer til Axgil-priserne inden for alle syv priskategorier: Erhvervsprisen, Pan Idræt Sportsprisen, Kulturprisen, Out & About Medieprisen, Årets homosted, Årets organisation samt LGBT Danmark Aktivistprisen.

Både enkeltpersoner, virksomheder og organisationer kan nomineres, men de skal have gjort en særlig og anerkendelsesværdig indsats for LGBT-miljøet i Danmark – enten i det forudgående år eller over en længere årrække. Blandt de indsendte forslag vælger CGLcc tre nominerede inden for hver af de syv priskategorier.

AXGIL 2013 afholdes torsdag den 14. februar 2013 på BREMEN teater i København og billetterne bliver sat til salg den 29. november.

I januar-nummeret af Out & About bringer vi den store oversigt over de 21 nominerede til de syv Axgil-priser.

Alle som har lyst, kan her i november komme med forslag til nomineringer. [Klik her for at nominere]

Arkiv ID: 3984

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

  
Kategori Arkiv
tirsdag, 30 oktober 2012 13:00

Ny homo tv-serie

TV: Den engelske skuespiller sir Ian Mckellen skal spille homo i en ny engelsk tv-serie.

30. oktober 2012 af Frank Holm.

McKellen skal sammen med sir Derek Jacobi spille et ældre homopar, der bor i det centrale London. Serien er skrevet af forfatteren Gary Janetti , der tidligere har skrevet afsnit til Will & Grace og tegneserien Family Guy. Foreløbigt har den engelske tv-station ITV bestilt seks afsnit.

Både McKellen og Jacobi er åbne homoseksuelle i det virkelige liv.

Serien får engelsk premiere i april næste år

Arkiv ID: 3983

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

  
Kategori Arkiv
søndag, 28 oktober 2012 13:00

Out & Abouts Publikumspris

FILM: Den canadiske film Cloudburst vandt Out & Abouts Publikumspris ved den store afslutningsgalla for MIX Copenhagen, lørdag den 27. oktober i Empire Bio.

 

28. oktober 2012 af Bert Svalebølle.

Ti film var med i kampen om at vinde årets publikumspris. Filmfestivalens publikum afgjorde valget ved at afgive deres stemme efter at have set de ti film, som var udvalgt af MIX Copenhagen til at deltage i kampen om publikumsprisen.

Cloudburst er en romantisk road movie med Oscar-vindende Olympia Dukakis og Brenda Fricker i hovedrollerne som Stella og Dot, et ældre lesbisk par, som har levet sammen i over 30 år, indtil Dots barnebarn får sin næsten blinde bedstemor anbragt på plejehjem. Det efterlader Stella alene, med udsigt til at blive smidt ud af det hus, hvor hun har boet med sin elskede i årtier. Stella sniger sig ind på plejehjemmet og kidnapper Dot. Det sætter gang i en vittig og varmhjertet road trip til Canada, hvor de to kvinder kan gifte sig.

Lili priserne
Udover publikumsprisen overrakte årets jury dette års Lili-statuetter. Lili er MIX Copenhagens egen filmpris, som blev stiftet sidste år, og den uddeles til den bedste spille-, dokumentar og kortfilm.

Bedste spillefilm blev den chilenske film Young & Wild – der er en rejse gennem lyst, forvirring, teenageår, religion og selvrealisering.

Bedste dokumentar blev den cubanske film Habana Muda, der handler om et døvt par med to små børn, der kæmper for overlevelse i det fattige Cuba. Men manden, Chino, har samtidig et forhold til mexicanske Jose, der lover Chino og hans familie økonomisk støtte.

Bedste kortfilm blev den engelske Bradley Manning Had Secrets, et anderledes og originalt portræt af Wikileaks 'hacktivisterne'.

Lili prisen er opkaldt efter den danske kunstmaler Einar Wegener, der gennemgik den første kønsskifteoperation nogensinde. Einar giftede sig 1904 i København med malerinden Gerda Marie Frederikke Wegener, som ved adskillige tilfælde anvendte sin mand som model, hvor han var klædt som kvinden Lili Elbe.

Det er kunstneren, Saskia Bisp, der har formgivet Lili-statuetten.

MIX Copenhagen arrangeres af en gruppe frivillige, og i år er det 27. gang, at der bliver afholdt LGBT-filmfestival i København. Out & About er officiel mediesamarbejdspartner for MIX Copenhagen, som derfor havde valgt at kalde prisen Out & Abouts Publikumspris.

Arkiv ID: 3976

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

Kategori Arkiv
søndag, 28 oktober 2012 13:00

Hekse og vampyrer på Heaven

FEST: Halloween er egentlig på onsdag den 31. oktober, men her i weekenden var byen fyldt med vampyrer, djævle, skeletter, hekse og andet uhyggeligt.

Kevin Andreas Simonsen og Danny Dandanell som... ja, skal man kalde det skønheden og udyret?
Foto: Bert Svalebølle.

28. oktober 2012 af Bert Svalebølle.

Dette gjaldt også på Heaven, som fanger en hver mulighed for at lave en fest og pynte op, selv personalet var pyntet eller retter gjort grimme og uhyggelige. Men det skræmte ikke gæsterne, der var med på spøgen, og mon ikke der røg et par ekstra af de røde blodlignende cocktails ned…

Arkiv ID: 3977

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

  
Kategori Arkiv
søndag, 28 oktober 2012 13:00

Centralhjørnet har fundet julekuglerne

MÆRKEDAG: Der står allerede jul på kalenderen på den kendte homobar Centralhjørnet i hjertet af København. Her har man atter fundet de store kasser med julepynt frem og iklædt baren julens farver.


Foto: Frank Holm.

28. oktober 2012 af Frank Holm.

Igen havde mange frivillige hjælpere meldt sig til en hyggelig søndag med at pynte hjørnet. Årets farver er rød, sølv og pink og al julestadsen er helt ny. Den er i år kommet fra Tyskland, Belgien, Wales og Polen.

”Vi bestilte allerede i januar måned årets julepynt”, fortæller Hjørnets ejer Torben Rasmussen til Out & About. Her ligger den store julepyntsmesse i tyske Frankfurt nemlig.

”Vi glæder os altid til at se, hvordan det hele kommer til at se ud, når det er hængt op”, tilføjer Torben.

”Næste års juletema er allerede planlagt, og det bliver igen helt nyt og spændende. Så I kan godt begynde at glæde jer”, lover Torben, der allerede er godt indfedtet i glimmer fra al julepynten.

Der vil være rig mulighed for at tanke julestemning på Centralhjørnet. Pynten hænger traditionen tro til langt ind i det nye år.


Foto: Frank Holm.


Foto: Frank Holm.


Foto: Frank Holm.


Foto: Frank Holm.


Foto: Frank Holm.

Arkiv ID: 3978

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

  
Kategori Arkiv

SHOW: Er man vild med Michael Jackson, så er Immortal world tour med Cirque du Soleil et must. Det er et rigtig flot iscenesat show med masser af Michael Jackson dansetrin.


Foto: OSA Images / Costumes: Zaldy Goco / ©2011 Cirque-Jackson I.P., LLC .

28. oktober 2012 af Tonny og Claus Bønløkke Hertz.

Når det er sagt, så må det også konstateres, at der er mere dans end akrobatik. Det er en skam, når man skal ind og se Cirque du Soleil, hvor man dels forventede og dels håbede, at de havde vist deres evner, til musik af Michael Jackson.

Der er bestemt også akrobatik og gymnastik, hvor man bare kan læne sig tilbage og nyde. Der er blandt andet et nummer med fem gymnaster, som i den grad folder sig ud på gulvet og laver de vildeste maveplaskere på det ”hårde” gulv. En anden stor seværdighed er en pige, der svinger sig i en stripper stang i 10 meters højde. Hun er helt eminent elastisk og kan sit kram. Derudover er der et par, som udfører, det flotteste luft akrobatik til nummeret ”I Just can’ t stop loving you”.

Der er i og for sig ikke noget galt i Michael Jacksons dans – tvært i mod, men hans dans og bevægelser, er i de små detaljer og i fodarbejdet. Der er Parken måske bare ikke egnet. Denne anmeldelse ses i lyset af, at vi sad og så showet fra en af langsiderne – og der blev desværre optrådt mest for dem der sad på plænen og midt foran scenen. Dem der sad på pladserne lige foran scenen, havde en helt fantastisk aften, hvor stemningen på langsiderne var noget mere mat.

Der er ingen tvivl om, at de medvirkende kan deres kram. De kommer bare ikke ud på langsiderne med alle deres mange detaljer. Til gengæld så kan man fra langsiden, nyde store dramatiske sceneskift, monitorerne til de mange teknikere og kunstnerne gøre klar til at gå på scenen.


The immortal show er det man kan kalde, en teater koncert, hvor der bliver sat dans og akrobatik til musik af Michael Jackson.

Michael Jackson immortal tour spiller søndag den 28. oktober i Parken på Østerbro
Der er stadig ledige pladser.

Showet forventes at komme tilbage til København på et senere tidspunkt

Arkiv ID: 3979

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

  
Kategori Arkiv
lørdag, 27 oktober 2012 14:00

Menighedsrådsvalg 2012

RELIGION: Tirsdag den 13. november skal der være valg til en række menighedsråd. Bl.a. til menighedsrådet i Helligaandskirken (den på Strøget i København).

Frank Bentin,der stiller op til dette års menighedsrådsvalg.

27. oktober 2012 af Bert Svalebølle.

Her har personer berørt af hiv og aids siden 1997, haft mulighed for at mødes til andagter og andre arrangementer. I årenes løb er der her skabt et trygt fællesskab, hvor man kan tale sammen i fortrolighed om sorg, tab, angst og de fordomme og udfordringer, man fortsat kan være ofre for i det omkringliggende samfund. Heldigvis har man også kunnet dele glædelige og lykkelige stunder med hinanden.

Der er derfor meget at takke Helligaandskirken for, og det er blevet et stadigt stærkere ønske at kunne yde en engageret indsats til glæde og gavn for hele menigheden i Helligaandskirken. Derfor stiller hiv-menigheden op til dette års menighedsrådsvalg med én kandidat - nemlig Frank Bentin, 50 år bøsse og hivsmittet.

Mennesker der lever med eller er berørt af hiv og aids opsøger i stigende grad folkekirken, bl.a. Helligaandskirken og den under Københavns Stift ansatte præst for at tale om psykiske problemer som ensomhed og selvmordstanker. Selv hiv- og aidsramte, der vanligvis ikke kontakter en præst, søger nu i stigende grad kirkens hjælp, fordi der i de seneste mange år beklageligvis i samfundet generelt er skåret så meget ned på øvrige psykosociale tilbud og støtte til mennesker, der lever med hiv og aids.

Hiv-menigheden stiller ikke op, fordi man er utilfredse med det hidtidige menighedsråds gode og flotte arbejde! Men man stiller op med én kandidat for at sikre, at der fortsat bliver lyttet også til hiv-menighedens stemme – og for aktivt at bidrage med input til det mangfoldige diakonale arbejde, - f.eks. ’Natkirken’ - der udføres med udgangspunkt i netop Helligaandskirken.

Hiv-menigheden håber på din støtte og din stemme!

Arkiv ID: 3974

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

  
Kategori Arkiv
fredag, 26 oktober 2012 14:00

Madame Butterfly

SCENE: Der grædes. Og hun dør. En japansk tragedie om kærligheden mellem en geisha og en amerikansk flådeofficer.

Héctor Sandoval og Maria Luigia Borsi i operaen Madame Butterfly på Det Kongelige Teater.
Foto: Miklos Szabo.

26. oktober 2012 af Niels Kaae.

De bliver sådan ’lidt’ gift, hvilket var en praktisk ordning omkring det forrige århundredeskifte i japanske havnebyer. Når manden var træt af kvinden, eller han skulle videre til næste havn – så blev ægteskabet automatisk opløst, ikke så megen snak. Midlertidige ægteskaber.

Men Madame Butterfly tager brylluppet seriøst og venter på, at søofficeren kommer tilbage. Han er til gengæld ikke så idealistisk og gifter sig med en amerikansk kvinde. Idealismen møder opportunismen, østen møder vesten, uskylden møder skylden, livet møder døden. Madame Butterfly opdager sagens rette sammenhæng og konstaterer, at ”Den skal dø med ære, som ikke kan leve i ære.”

Den unge japaner og den erfarne amerikaner er et blandet par, der udstødes af lokalbefolkningen. Deres kærlighed er ugleset af den almindelige japaner. Temaet om forbudt eller uønsket kærlighed vil altid være aktuelt.

Puccinis opera står knivskarpt i Lars Kaalunds instruktion. Og man kan mærke, at operasangerne har haft en dreven dramatiker som træner. Alle medvirkende leverer fremragende skuespilpræstationer, der gør, at man aldrig keder sig i den ellers forudsigelige opera med en alt for statisk scenografi.

Sangpræstationerne er sikre og Maria Luigia Borsi favner på én gang at spille den kun 15-årige geisha og så folde sig helt ud som fuldvoksen sommerfugl, der helt har gennemskuet livets uretfærdigheder. Hector Sandoval leverer også en sikker sang, ligesom hans skuespil rammer plet i officerens vægelsind og kujoneri.

Historien om Madame Butterfly er også kendt fra musicalen Miss Saigon, hvor den samme handling er rykket til Vietnamkrigen. Visse af Puccinis ledemotiver er i øvrigt genbrugt i Webbers musical. Puccini fandt nu heller ikke selv på historien – den kommer fra et teaterstykke med samme navn.

Madame Butterfly kan opleves frem til 4. december 2012 på Det Kongelige Teater.

Arkiv ID: 3970

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

  
Kategori Arkiv
fredag, 26 oktober 2012 14:00

Kampagne opfordrer mænd til HPV-vaccine

SUNDHED: HPV kan give kræft og kondylomer, og selv om man bruger kondom, kan man godt blive smittet. En ny kampagne opfordrer mænd til at lade sig vaccinere mod HPV.


Foto: Sex & Sundhed.

26. oktober 2012 af Thomas R. Kristensen.

Sex & Sundhed står bag den ny kampagne, som bærer titlen Kære mand. Organisationen vil med kampagnen vise, at HPV ikke er en sygdom, som kun rammer kvinder.

“HPV, er det ikke bare en kvindesygdom? Og hvis pigerne bliver vaccineret, så smitter de jo ikke drengene … Fordommene er mange, men svaret er tydeligt: Nej, HPV er ikke kun en kvindesygdom! Infektionen kan nemlig også ramme mænd, og det kan udvikle sig til kønsvorter og i værste fald hoved/halskræft, peniskræft og analkræft,” skriver Sex & Sundhed.

Kønsvorter er et andet ord for kondylomer, som er den mest udbredte kønssygdom i Danmark.

Kondom og vaccine
I kampagnen opfordrer Sex & Sundhed unge mænd til at beskytte sig selv mod HPV ved at bruge kondom og ved at lade sig vaccinere mod HPV. Kondom nedsætter risikoen for HPV-smitte, men selv om man bruger kondom, er der stadig en betydelig risiko for HPV-smitte.

”Formålet med kampagnen er, at den mandlige del af befolkningen får et bedre kendskab til HPV samt de følgesygdomme, infektionen kan medføre. Det kan være livsvigtigt at bruge kondom og blive vaccineret – særligt for mænd, fordi de faktisk er ringere stillet end kvinder, hvis de først er blevet smittet med HPV. Der findes nemlig ingen screeningsmuligheder for mænd.”

En tredjedel af unge er smittet
Ifølge Sex & Sundhed er næsten en tredjedel af danskere under 30 år smittet med HPV. En af dem hedder Rasmus, og han medvirker i videoen, som du kan se her:

http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=SpqE9M2Yl04

Rasmus er inficeret med HPV og har også smittet sin kæreste.

"Det er besværligt at komme af med kønsvorterne, når de er i udbrud og risikoen for, at de kommer igen, er desværre betydelig," siger Rasmus.

Nicolaj på 23 år medvirker også i videoen, hvor han tager HPV-vaccinen. Fordi han er dreng, skal han selv betale de 3.424 kroner, som tre vaccinationsdoser koster på apoteket.

Hvis han havde været en pige, ville han have fået vaccinen gratis af de danske myndigheder, som kan købe vaccinerne til en brøkdel af den pris, som private borgere må betale. Nikolaj mener, at det er uretfærdigt, at det kun er piger, som får vaccinen gratis, når drenge også kan have gavn af den.

HPV smitter meget nemt
”Det er uhyggelig nemt at blive smittet med HPV, da virus kan sidde på alt fra penis og kønslæber til hænder og i munden,” siger overlæge Danny Svane fra Gynækologisk Klinik på Rigshospitalet.

80 procent af mænd og kvinder bliver på et tidspunkt i deres liv smittet med HPV, med mindre de når at blive vaccineret, før de bliver smittet.

Selv om man allerede har haft HPV, kan man have helbredt virus af sig selv. Derudover er der flere forskellige HPV-virustyper, og vaccinen beskytter mod de fire vigtigste. Derfor vil der i de fleste tilfælde stadig kunne være fordele ved at lade sig vaccinere.

Arkiv ID: 3971

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

  
Kategori Arkiv
Side 1 ud af 7
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies