KONKURRENCER

Skal man absolut stemme på en LGBTQ-kandidat?

KOMMENTAR: Kommunalvalget nærmer sig, og politikere med forhåbningsfulde smil lokker med smiger og valgflæsk fra lygtepæle landet over. Se mig, husk mig, giv mig dit kryds. Men skal vi vælge med hjerte, hjerne eller regnbue?

Artikel filtreret på dato: marts 2011
torsdag, 31 marts 2011 14:00

Pam Ann flyver igen til København

SHOW: Den 22. april kan Pam Ann igen opleves i København, denne gang på Bremen i Nyropsgade, sidst hun besøgte København var i marts 2009, hvor hun optrådte i Glassalen i Tivoli.

Pam Ann kan opleves på Bremen i København den 22. april.
Foto: .

31. marts 2011 af Bert Svalebølle.

Australske Pam Ann er komikeren Caroline Reid’s alter ego, hun har specialiseret sig i at bringe fordums glitter og glamour tilbage på vingerne, mens hun tilsætter en god portion humor og overstadig morskab.

Med lavprisflyselskaberne kom billige flybilletter, men samtidig forsvandt noget af den særlige oplevelse ved at flyve. Nogen vil mene, at stewardesserne havde mere stil i gamle dage, med højt hår, stiletter og lækkert designede uniformer.

Pam Ann har et meget specielt forhold til flypersonale. Hendes ”touch trolley, look important” sketch er blevet en verdensberømt parodi på den mindre glamourøse side af livet som stewardesse.

Al materiale er udarbejdet ud fra flyselskabers interne jokes. Inderst inde er det klart for enhver at hun har en ægte dybdeliggende kærlighed for flypersonale og hvad de gennemgår i deres dagligdag.

Grundlæggende deler hun det absurde element ved at servere kaffe mens man flyver 11 kilometer over jorden i et lukket metalrør.

Bremen, Nyropsgade 39-41, København 22. april 2011 kl. 20. Billetter på billetnet.dk

Arkiv ID: 2626

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
torsdag, 31 marts 2011 14:00

Out & About fejrer udgivelse nummer 100

MÆRKEDAG: Out & Abouts samarbejdspartnere og medarbejdere fejrede i dag, at blad nummer 100 i dag kommer på gaden.

Champagnepiger og -drenge delte det nye Out & About ud til gæsterne.
Foto: Poul Hermann.

31. marts 2011 af Poul Hermann.

Bar Rouge på First Hotel Skt. Petri dannede i dag rammerne om en hel særlig begivenhed. Blad nummer 100 fra Out & About kommer på gaden i dag, og det fejrede bladets freelance journalister, grafikere og fotografer sammen med samarbejdspartnere fra hele homomiljøet, som igennem mange år trofast har bakket op omkring Out & About.

Bill Holmberg var vært ved dagens jubilæum, og han kunne afsløre Out & Abouts ansigtsløftning i form af nyt logo og layout. "Ansigtsløftningen skal hjælpe Out & About med at favne endnu bredere end det allerede gør", fortalte Bill Holmberg i sin præsentation, mens han fjernede klædet og afslørede forsiden af det nye Out & About.

Ligeledes kan brugere af Out & Abouts hjemmeside se frem til en ansigtsløftning på hjemmesiden, som opdateres hen over weekenden.

Det første nummer af Out & About udkom i januar 2003, og er udkommet hver måned lige siden.

Bill Holmberg afslørede det nye Out & Abouts ansigtsløftning.
Foto: Poul Hermann.

Brian, Bjorn og Therese hyggede med champagne og lidt godt fra buféen.
Foto: Poul Hermann.

Mads Heindorf viste sine smykker frem til gæsterne, og champagne drengene var desuden også blevet udstyret med lækre smykker fra Mads Heindorf.
Foto: Poul Hermann.

Mediechef på Out & About, Bert Svalebølle, bød gæsterne velkommen i Bar Rouge på First Hotel Skt. Petri. Her er det gæster fra Jailhouse som ankommer.
Foto: Poul Hermann.

Arkiv ID: 2627

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
onsdag, 30 marts 2011 14:00

Humor mod Aids på P3

HIV & AIDS: 1. april står i humorens tegn. Også på P3, som sammen med Humor mod Aids sætter fokus på hiv og aids. P3-lytterne kan her støtte AIDS-Fondet og samtidig få sig et godt grin og vinde store præmier.

Nydanskeren Jaribarh Chözcir er populær i P3-programmet Hængepartiet.
Foto: Bjarne Bergius Hermansen.

30. marts 2011 af Thomas R. Kristensen.

P3 har gennem flere år sat fokus på Humor mod Aids, og i 2008 fik radiokanalen tildelt AIDS-Fondets informationspris.

I år laver P3 en Hængepartiet special – Hængepartiet mod AIDS . Her inviterer radioværterne Jesper Holm og Rebecca Svensson til tre timers liveradio med humor, hygge og fredagsbar-stemning fra klokken 15-18.

Hængepartiet mod AIDS byder blandt andet på livemusik med Julie Maria og Mads Langer, besøg af Rasmus Botoft fra Rytteriet og livesatire fra satiregruppen Det Sorte Ur.

P3 trækker lod om helt års musikudgivelser
P3 har sat alle musikudgivelser på et helt år på højkant til fordel for AIDS-Fondet. Og det gælder alle albums, der bliver udgivet i Danmark fra 1. april 2011 og et helt år frem. Dette er ikke en aprilsnar, understreger P3.

For at deltage i lodtrækningen, skal man sende en sms med teksten HUMOR til 1212. Det koster almindelig sms-takst + 10 kroner, som går til AIDS-Fondet.

Man kan deltage i lodtrækningen helt frem til Hængepartiet mod AIDS sender fredag den 1. april. Hvis man vil øge sine chancer, kan man sende 15 sms'er i alt og dermed lægge 15 lodder i lotteriet frem til fredag eftermiddag, hvor P3 trækker en vinder.

Husk at blive ved radioen og have telefonen i nærheden. Hvis man er den heldige vinder, vil man nemlig blive ringet op af Hængepartiet fredag eftermiddag. Det er vigtigt, at man tager telefonen, ellers ringer Hængepartiet til den næste.

Hvad går pengene til?
De penge, P3-lytterne sender ind, går til AIDS-Fondets årligt tilbagevendende kampagne Humor mod Aids, som i år sætter fokus på børn og unge hiv-smittede i Danmark, gadebørn i Ukraine og unge prostituerede i Kenya.

I år støtter Humor mod Aids et nyt projekt, hvor unge hiv-smittede bliver uddannet, så de kan være en slags storebror eller søster for hiv-smittede børn mellem 10 og 15 år. Det giver børnene mulighed for at tale med en anden, som har oplevet de samme ting.

Arkiv ID: 2618

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv

FEST: Når DIP på lørdag den 2. april går i luften på Hotel Skt. Petri, kan gæsterne bl.a. fyre den af med hit-dj’en Flip og kigge på veldrejede vandpolo-drenge i garderoben. Og så har arrangørerne bebudet en special guest star i løbet af aftenen.

Dip Pretty gay party.
Foto: .

30. marts 2011 af Pressemeddelelse.

København kan godt begynde at glæde sig til lørdagens store homo-event ’DIP’ på designhotellet First Hotel Skt. Petri. Det endelige line-up byder på nogle af landets mest hypede DJ’s, eksklusive live-optrædener, og sågar vandpolo-drenge i garderoben.

Som noget helt nyt har arrangørerne allieret sig med en special guest star, som vil optræde live i løbet af aftenen.

”Vi vil gerne overraske folk. Man behøver ikke altid vide alt hvad der sker, når man går i byen. Derfor vil vi ikke sige mere om vores special guest star, andet en at det er et top-navn både herhjemme og i udlandet. Vi lover, at det bliver vildt!” siger René Beck, der sammen med Mads Zangenberg arrangerer DIP-festen.

Mode-DJ og vandpolo-drenge
Bag dj-pulten kan DIP i år præsentere DJ Flip, der var den mest efterspurgte dj’s under Københavns modeuge. Trods sine blot 28 år, er Flip et af de mest garvede navne i det danske dj-miljø. Først på aftenen leveres musikken af Lex Diamonds, der har spillet på alle de store klubber både i København og på den internationale scene.

Kan man ikke få nok af live-optrædener, vil albumaktuelle Electric Lady Lab give en eksklusiv performance i løbet af aftenen. Med over 900.000 visninger på YouTube af hit-singlen ”You & Me”, er Electric Lady Lab lige nu et af de mest populære nye navne på singlefronten.

De veltrænede vandpolo-drenge fra Copenhagen Mermaids vil desuden tage sig af gæsternes overtøj i garderoben, samt sikre at der er noget godt for øjnene at kigge på.

Billige bar-priser
DIP har haft et rygte for høje barpriser, og det vil arrangørerne gerne til livs.

”DIP skal have plads til alle, der er klar på en lækker og anderledes fest. Derfor har vi f.eks. kolde flaskeøl til blot 30 kroner og tre Somersby eller Eve for 100 kroner hele aftenen", fortæller René og tilføjer:

"Og hvis man så har lyst til at forkæle sig selv med nogle lækre, vellavede drinks, så kan de købes i baren til 65 kroner med 3 cl spiritus".

Billetter og entre
Billetter til DIP kan købet til og med fredag på Oscar Bar og Cafe, Rådhuspladsen 77, Kbh. K. Billetter kan også købes i døren. Entré til DIP: 100 kr. i forsalg (130 kr. i døren). Entré, inklusive middag på hotellet: 350 kr. Dobbeltværelse, inklusive entré for to til festen og to gange brunch: 950 kr. Dørene åbnes kl. 21. Trerettersmenu på hotellet kl. 20.

Arkiv ID: 2619

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
onsdag, 30 marts 2011 14:00

Er du til billig BOSS?

MODE: I dag onsdag og i morgen torsdag har du chancen for at shoppe amok i billigt HUGO BOSS tøj! Du er nemlig inviteret med til kollektionssalg i Malmø.

Foto: .

30. marts 2011 af Kenni Kjær Rasmussen.

I dag og I morgen har du chancen for at gøre en rigtig god deal på HUGO BOSS tøj, når det gigantiske tyske modehus slår dørene op for deres kollektionssalg. Du kan finde alskens lækkert tøj fra tidligere sæsoner og items, som slet ikke har været ægte i produktion – fra alle deres linjer.

Du kan få fingrene i følgende mærker til spotpriser, så lige meget om du er klassisk, sporty eller bare casual, så skulle der være noget guf til dig:

• BOSS BLACK
• BOSS ORANGE
• BOSS GREEN
• HUGO
• MENSWEAR & WOMENSWEAR
• SHOES & ACCESSORIES

OBS - NYE VARER TORSDAG

Kollektionssalget finder sted:
AKAVRIET
DOCKPLATSEN 12
211 19 MALMÖ

ONSDAG D. 30. MARTS. KL 10 – 20
TORSDAG D. 31. MARTS. KL 10 – 20

Akvariet ligger tæt på Malmø Centralstation, så hvis man bor i København, så smider du dig bare ind i toge på Hovedbanegården og voila… 20 minutter senere står du med hænderne fulde af lækkert BOSS tøj! Rygtet lyder også, at der er gode parkeringsmuligheder, hvis man er i auto.
HUSK: På kollektionssalget tages der både imod kontanter og Dankort. Ingen bytte- og returret, og du må ikke medbringe større tasker og poser.

Bliv opdateret på kommende kollektionssalg:
I øvrigt bliv ven med HUGO BOSS kollektionssalg på Facebook , så ved du lige præcis, hvornår du skal shoppe amok. Kollektionssalg fra Boss bliver også afholdt i Danmark.
Man kan også tilmelde sig e-mail-service for fremtidige invitationer – send mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Arkiv ID: 2620

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
onsdag, 30 marts 2011 14:00

Designertøj til spotpriser

MODE: Du kan gøre mega gode kup på lækkert designertøj til spotspriser på diverse kollektionssalg i disse dage. Vi giver dig her en guide til de vigtigste og bedste af slagsen.

David Andersen t'shirt.
Foto: .

30. marts 2011 af Kenni Kjær Rasmussen.

Skiftet fra vinter til forår betyder en masse herlige kollektionssalg, når vintertøjet må ud af butikkerne til fordel for forårs- og sommerkollektionerne. Samtidig kan du være heldig at få fingrene i kollektionsprøver, der slet ikke har været i produktion.

WON HUNDRED
Guldbergsgade 29, København N.(ved Empire Bio)
• Torsdag d. 31. marts, kl. 12.00-20.00
• Fredag d. 1. april, kl. 12.00-20.00
• Lørdag d. 2. april, kl. 10.00-16.00
Nye varer hver dag – de tager alle kort

A Question of lagersalg
Rosenvængets Allé 6A, København Ø.
• Fredag d. 1. april 2011 kl. 16.00-20.00
• Lørdag d. 2. april 2011 kl. 12.00-16.00
Spar minimum 50% på tidligere sæsoners tees og tanks.

Acne lagersalg
Christian Ix's Gade 1, 3 tv., København K
• Fredag d. 1. april 2011 kl. 16.00-19.00
Salg af SS11 kollektionsprøver. Modtager ikke Dankort, så husk kontanter. OBS: Der plejer at være meget lang kø - blot så I er forberedte!

David Andersen Denmark lagersalg
Klosterstræde 16, st., København K
• Torsdag d. 7. april 2011 kl. 16.00-20.00
Salg af SS11 kollektionsprøver med op til 80% besparelse. Modtager Dankort. Ingen retur og reklamationsret.

Acne.
Foto: .

A question of.
Foto: .

Won Hundred.
Foto: .

Arkiv ID: 2621

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv

Når DIP på lørdag den 2. april går i luften på Hotel Skt. Petri, kan gæsterne bl.a. fyre den af med hit-dj’en Flip og kigge på veldrejede vandpolo-drenge i garderoben. Og så har arrangørerne bebudet en special guest star i løbet af aftenen.

Foto: .

30. marts 2011 af Bert Svalebølle.

København kan godt begynde at glæde sig til lørdagens store homo-event ’DIP’ på designhotellet First Hotel Skt. Petri. Det endelige line-up byder på nogle af landets mest hypede DJ’s, eksklusive live-optrædener, og sågar vandpolo-drenge i garderoben.

Som noget helt nyt har arrangørerne allieret sig med en special guest star, som vil optræde live i løbet af aftenen.

Læs mere: [Klik her]

Arkiv ID: 2622

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv

FILM: Malaysias første homofilm Dalam Botol eller In A Bottle, som er filmens engelske titel har på blot fem dage indspillet to millioner kroner.

Foto: .

30. marts 2011 af Frank Holm.

Filmen handler om en mand, der gennemgår kønsskifte til skade for hans forhold til sin mandlige partner. Der var forud for premieren frygt for at filmens homoseksuelle tema ville få det konservative malaysiske biografpublikum til at vælge filmen fra, men den frygt er gjort til skamme skriver nyhedstjenesten AP.

Filmen der er instrueret af Raja Azmi ender tragisk og skulle ifølge Azmi være baseret på en virkelig hændelse. Hun var yderst tilfreds med, at Malaysia var blevet lidt mere åben og knap så konservativt.

Indtil sidste år var det ikke tilladt af vise homoseksuelle i film. Det betød blandt andet at film som ”Brokeback Mountain” og Bruno ikke måtte vises i det asiatiske land.

Homoaktivister har i mange år klaget over den negative skildring af homoseksuelle i pressen i Malaysia.

Se trailer til filmen her

Arkiv ID: 2625

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
tirsdag, 29 marts 2011 14:00

Gaga blæser til kamp mod homocensur

MUSIK: Lady Gaga opfordrer unge malaysiere til at protestere over censur af stjernens seneste hit ”Born This Way”, der netop tilskynder accept af homoseksuelle.

Foto: Max Abadian/ Universal.

29. marts 2011 af Frank Holm.

Radiostationerne i det hovedsageligt muslimske Malaysia spiller kun en redigeret version af hittet, hvor tekstlinien ” "No matter gay, straight or bi, lesbian, transgendered life, I’m on the right track, baby."
(Uanset om bøsse, heteroseksuel eller bi, lesbisk, transseksuel, så er jeg er på rette spor, baby.) er redigeret til ukendelighed.

"Til alle jer unge i Malaysia, der gerne vil høre ordene i radioen, så er det jeres job og pligt at kæmpe for jeres rettigheder”, udtaler Gaga under et besøg på Googles hovedkvarter i Mountain View i Californien.

"I skal gøre alt I kan, hvis I ønsker frihed til at være den I er. I må ikke lade nogen stoppe jer, i jeres ikke voldelige protester”, opfordrer stjernen.

Flere TV-selskaber er forsigtige med at vise Lady Gaga's sang, fordi Malaysias regering forbyder stødende indhold. De risikerer både sanktioner og bøder på op til 100.000 kroner for at bryde reglerne.

Malaysiske homoaktivister har længe klaget over, at censur er en del af den omfattende diskrimination, de oplever i deres hverdag.

Arkiv ID: 2616

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv

DANMARK: Den 15 årige lesbiske X-Factor vinder Sarah er udover at være Danmarks mest eftertragtede kendis nu også forsidestof på internationale homomedier.

X Factor Sarah er blevet forsidestof hos homomedier verden over.
Foto: Frank Holm.

29. marts 2011 af Frank Holm.

Den 15 årige Sarah topper i denne uge ikke kun listen over de mest eftertragtede danske personligheder. Også hos de store internationale homo- internetmedier er Sarahs X-Factor triumf blevet forsidestof.

Hos både det store amerikanske homosite Advocate.com og engelske PinkNews har Sarah prydet forsiden.
Den kendte celebrity blogger Perez Hilton mener, at Sarah udover at være fantastisk også har en dejlig kant.

Perez hæfter sig specielt ved, at Sarah ændrede lidt i teksten til Lady Gagas ”Poker Face”, så det blev til en sang til en anden kvinde.

”1000 gange tillykke!!! Vi er så stolte”, slutter Perez af i sin hyldest til den fjerde danske X-Factor vinder.

Arkiv ID: 2617

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
Side 1 ud af 7
Sponsor