KONKURRENCER

Dandaras død må ikke være forgæves

KOMMENTAR: Fredag bragte vi den hjerteskærende historie om brasilianske Dandara dos Santos, som brutalt blev slæbt ud af sit hjem, mishandlet, dræbt og efterladt på gaden.
Historien er voldsom, billederne er voldsomme, og videoen nærmest ubærlig at se, så hvorfor valgte vi at vise dem?

Artikel filtreret på dato: juli 2009

I morgen lørdag den 1. august fejrer København den største Copenhagen Pride nogensinde. Med omkring 1.500 tilmeldte deltagere og mulighed for omkring 1.500 ekstra fra det World Outgames 2009 vil Københavns gader stå i regnbuens tegn. Copenhagen Pride gør derfor opmærksom på, at der kan forekomme nogle trafikale udfordringer i løbet af dagen.

Foto: Poul Hermann.

31. juli 2009 af Pressemeddelelse.

Copenhagen Pride Paraden starter på Frederiksberg Rådhusplads kl. 13:00, over Frederiksberg til Nørrebro, for til sidst at ende på Københavns Rådhusplads. De største trafikale udfordringer ventes mellem 13.20 og 14.40 ved Ågade. Da der ventes mange tusinde tilskuere vil trafik omkring resten af ruten også være uregelmæssigt.

“Det bliver den største Copenhagen Pride Parade nogensinde. Med mulighed for omkring 3.000 deltagere, der skal gå fra Frederiksberg Rådhus til Rådhuspladsen. Vi håber på forståelse fra københavnerne, hvis gader vi går i. Hvis man har lidt tid, så stil cyklen eller bilen og nyd synet af den flotte og farverige parade,” siger Ole Santos, formand for Copenhagen Pride.

Når paraden ankommer til Rådhuspladsen, er der lagt op til en gigantisk fest med god underholdning. Audrey Castañeda og Dan Rachlin er værter for det store show, der kan byde på danske og internationale kunstnere, homopolitisk indhold og vigtigst af alt: Godt humør.

Efter showet er der mange fester rundt omkring i København, her kan nævnes de officielle Pride-fester: Rainbow Inferno og Mirage.

“Vi glæder os til at holde den største folkefest for alle uanset seksuelle præferencer. Vi håber samtidig, at alle vil deltage i en positiv ånd,” udtaler Ole Santos.

Copenhagen Pride afholdes selvfølgelig igen næste år – dog uden World Outgames. Datoerne er 7. – 14. august 2010 med parade og showet den 14. august 2010

Arkiv ID: 1310

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv

Masser af homoseksuelle par fra både Danmark og udlandet strømmede i går til Vor Frue Kirke for at få guds velsignelse til deres kærlighed.

Homoseksuelle par fra hele verden blev igår velsignet i Københavns Domkirke.
Foto: Mads Westermann.

31. juli 2009 af Pressemeddelelse.

Det ene par efter det andet ankom til Vor Frue Kirke, og da gudstjenesten gik i gang var kirken godt fyldt med omkring 250 besøgende. På alle bænkerækker sad der spændte og nervøse par, som alle ventede på at få guds velsignelse. Blandt de mange par var Johan Spitzer fra Østrig og hans partner Peter Baksy fra Ungarn.

”Det er ikke muligt at indgå registeret partnerskab i Wien, hvor vi bor, og også helt udelukket at få kirkens velsignelse. Det er en fantastisk stor dag for os og en helt enestående mulighed. Vi er utrolige glade for og meget rørte over, at den danske kirke i dag giver os muligheden for at få guds velsignelse til vores kærlighed – og vi glæder os,” sagde Johan Spitzer fra Østrig.

I langt de fleste lande er det ikke muligt for to af samme køn at blive gift. Det skaber bl.a. forskellige juridiske problemer, hvor homoseksuelle par stilles forskelligt fra heteroseksuelle, hvad angår arv, forsikring og generelle rettigheder. Men for religiøse homoseksuelle er det samtidig et stærkt ønske om at få parforholdet anerkendt af kirken. Derfor valgte mange homoseksuelle par fra både Danmark og udlandet i går at tage i mod den enestående mulighed at få guds velsignelse til deres kærlighed. Velsignelsen foregik i Vor Frue Kirke i forbindelse med den internationale begivenhed World Outgames.

Vor Frue Kirke med Mia Rahr Jacobsen, konstitueret præst i Trinitatis kirke i København, i spidsen blev mere end 75 homoseksuelle par fra alle hjørner af kloden velsignet. Fire præster stod for de mange velsignelser, som foregik på dansk, engelsk, tysk og fransk.

”Guds velsignelse gælder alle – bestemt også homoseksuelle. Vi er glade for at give de mange fremmødte fra hele verden muligheden for at få deres kærlighed velsignet i kirken,” sagde Mia Rahr Jacobsen.

Det var en fantastisk dag for de mange homoseksuelle par, som alle var meget rørt og bevægede over gudstjenesten og muligheden for at få guds velsignelse.

”Vi har været sammen i 21 år og har for længst indgået registreret partnerskab. Men for os er dette et fantastisk øjeblik – at få guds velsignelse og stå her åbent – det er en politisk manifestation. Det er meget, meget stort, at vi åbent kan sidde i kirken og holde i hånden og give hinanden et kys. Vi er meget rørte, og det har været en uforglemmelig oplevelse,” sagde Rosa Nirvana, som sammen med sin kone Marianne Svensson havde fået guds velsignelse.

I Danmark har det været muligt at indgå registreret partnerskab for to af samme køn siden 1989, men det er fortsat ikke muligt for homoseksuelle at blive viet i kirken. Velsignelserne i går har skabt stor international opmærksomhed, da det efter international målestok var en helt utrolig sjælden mulighed for homo-, bi-, og transseksuelle par.

Arkiv ID: 1311

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
fredag, 31 juli 2009 14:00

Er der en fremtid for World Outgames?

To homo organisationer foreslår i flg. BT i dag, at lukke World Outgames efter København.

Foto: Bert Svalebølle.

31. juli 2009 af Bert Svalebølle.

Det er blot anden gang World Outgames afholdes, og det lave deltagerantal i år i København på 4.000, set i forhold til op mod 12.000 i det konkurrerende Gaygames, der også er et OL for homoseksuelle, bør give et tip om fremtiden for World Outgames, skriver BT.

I flg. BT har Uffe Elbæk, der er direktør for World Outgames, dog ingen holdning til stævnets fremtid.

- Vi har blot stået for stævnet i København, og det kan jeg kun sige har været en succes uden lige for deltagerne. I alt er der jo kommet 5.500, når man tager deltagere i konferencen og kulturprogrammerne med, siger han til BT.

Arkiv ID: 1312

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv

I morgen markeres afslutningen af en fantastisk og sydende uge, hvor World Outgames har indtaget den danske hovedstad med storm. København har vist sig som en rummelig by, hvor homoseksualitet ikke er noget, man behøver at skjule.

Foto: .

31. juli 2009 af Frank Holm.

Når pride paraden i morgen snor sig gennem gaderne vil regnbueflag flage fra masser af vinduer og hustage i private hjem, virksomheder og organisationer.

Det er københavnernes måde at hylde de mange gæster i World Outgames og det homoseksuelle miljø.
Politikens Hus og Københavns Universitet har allerede bebudet, at de i morgen hejser regnbueflaget.
DR’s nye koncertsal har hele outgamesugen været badet i pink lys.

Arkiv ID: 1313

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv

Et nyt spændende galleri, med kunst i verdensklasse åbner i morgen den 1. august. Corfitzen Gallery, som ligger et stenkast fra Strøget, i Rådhusstræde 3 (lige ved siden af homobaren Code)midt i København har også fokus på homoseksuelle som målgruppe.

Gallery Corfitzen åbner med udstillingen "Byen og rummet".
Foto: .

31. juli 2009 af Frank Holm.

”Vi synes den målgruppe er rigtig spændende, fordi homoseksuelle ofte er mere åbne overfor nye ting og har fokus på design, kunst og mode”, fortæller Niels Corfitzen, der trods finanskrisen nu fører sin drøm om et galleri ud i livet.

”Der skal både være plads til den anerkendte internationale kunstner, og den nye spirende kunstner side om side. Det afgørende er i denne sammenhæng: originalitet, høj kvalitet og kreativ udformning”, uddyber Corfitzen.

Gallery Corfitzen åbner med udstillingen ”Byen og rummet” af Niels Corfitzen.
Åbningsudstillingens omdrejningspunkt er byens liv og rum. Den officielle fernisering finder sted fredag d. 14. aug. kl. 15-19.00. Men allerede fra den 1. august kan du få et smugkig på dele af udstillingen.

Tjek www.corfitzengallery.com for mere info.

Arkiv ID: 1314

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv

I dag har ethvert par en unik mulighed for at bive velsignet af kirken - ligegyldig nationalitet og seksualitet. Den Kirkelig velsignelse for par af samme køn finder sted i eftermiddag kl. 16.00 i Vor Frue Kirke i København.

30. juli 2009 af Pressemeddelelse.

Langt de fleste steder i verden er det ikke muligt/forbudt for par af samme køn at indgå regi-streret partnerskab, for slet ikke at tale om et registreret kirkebryllup, der heller ikke i Danmark er en mulighed for par af samme køn. Men indtil den dag måtte komme kan par af samme køn i Danmark officielt blive anerkendt af ”ham deroppe!” gennem en velsignelse af deres kærlighed. Den mulighed tilbydes i dag også til de 5.500 deltagere fra 98 forskellige nationer, der er med i World Outgames.

Det er ikke til at sige, hvor mange mennesker der vil dukke op til dette arrangement, men for mange Outgames deltagere og besøgende i København er dette en livslang mulighed så forvent mange glade og velsignede ansigter. Og præsterne er forberedte, vielsen kan ske på både dansk, engelsk, fransk og tysk.

Velsignelserne har skabt stor international opmærksomhed, da det efter internationalmålestok er en helt utrolig mulighed for homo-, bi, og transseksuellepar.

Arkiv ID: 1306

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
torsdag, 30 juli 2009 14:00

Nej til homoægteskaber

Den australske premierminister Kevin Rudd er glad for debatten om homoægteskaber, men den australske regering vil ikke ændre loven, så det bliver muligt for homoseksuelle par at blive gift.

30. juli 2009 af Frank Holm.

Australske homoorganisationer har op til det australske Labor parti’ s landsmøde arrangeret demonstrationer og happenings overalt i Australien for at presse regeringen til at ændre ægteskabslovgivningen.

”Ægteskab er mellem en mand og en kvinde”, sagde premierminister Rudd i et radiointerview med ABC Radio.
”Vi står fast på det synspunkt, vi gik til valg på. Men jeg vil da gerne sige, at regeringen fuldt ud respekterer homoseksuelle forhold”, tilføjede den australske premierminister i interviewet.

Labor støtter i øvrigt de tiltag de enkelte stater i Australien har indført i forhold til registrerede partnerskaber.

Arkiv ID: 1307

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
torsdag, 30 juli 2009 14:00

Albanien vil tillade homopartnerskab

I Albanien vil den siddende demokratiske regering gennemføre en lov, der skal give homoseksuelle mulighed for at indgå registreret partnerskab.

Albanien ligger lunt placeret mellem Italien og Grækenland.
Foto: .

30. juli 2009 af Frank Holm.

Albanien, der indtil 1990 var styret af kommunister og yderst lukket har været igennem en rivende udvikling de senere år.
Således blev Albanien i april 2009 medlem af Nato, og landet har også søgt om optagelse i EU.

På regeringens website kan man læse regeringens egen begrundelse for lovforslaget.
Her står blandt andet, at loven sandsynligvis vil skabe en del debat, men, at loven er nødvendig for at komme diskriminationen mod homoseksuelle til livs.

Premierminister Sali Berisha og hans demokratiske parti har 74 pladser i det 140 plads store albanske parlament. Dermed bør loven snarest kunne vedtages uden større sværdslag.

Albaniens befolkningen er hovedsagelig muslimsk, men der findes også store grupper af kristne og katolikker.
Indtil 1990 var al religion forbudt i landet.

Arkiv ID: 1308

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
torsdag, 30 juli 2009 14:00

Løkke kaldes i samråd om homoseksuelle

Socialdemokraterne kalder nu statsminister Lars Løkke i samråd om seksuelle minoriteters ligestilling på baggrund af hans udtalelser i magasinet "Out and About", hvor Løkke positivt fremhæver en række folketingsmedlemmer fra Venstre, der tidligere på året stemte imod regeringens holdning til homoseksuelle pars ret til adoption.

Foto: .

30. juli 2009 af Bert Svalebølle.

Lars Løkke Rasmussen fremhæver i magasinet ”Out and About” positivt seks folketingsmedlemmer fra Venstre, der tidligere på året stemte imod regeringens holdning til homoseksuelle pars ret til adoption. Ligeledes udtaler Løkke sig sådan i magasinet, at det må tolkes som om, der ikke er enighed mellem regeringspartierne i spørgsmålet om bl.a. kirkelig vielse af homoseksuelle, skriver Mogens Jensen (S) i en pressemeddelelse.

- Når statsministeren positivt fremhæver sine seks Venstre-partifæller, der har stemt for ligestilling for homoseksuelle, kan jeg kun opfatte det som om, at Løkke også selv har en positiv indstilling til dette, og der måske er en åbning på vej, siger Mogens Jensen, som er medlem af retsudvalget.

Han vil i det åbne samråd både spørge til statsministerens holdning som privatperson, som Venstres formand og som statsminister.

Socialdemokraterne bakker aktivt op om ligestilling for seksuelle minoriteter og deltager med et optog i den store Pride-parade, der afslutter Outgames lørdag i København.

Socialdemokraterne fremlægger i den kommende folketingssamling fire forslag, der skal fjerne diskrimination af seksuelle minoriteter i Danmark, det drejer sig om forbuddet mod vielse af homoseksuelle i folkekirken, fjernelse af transseksuelle fra Sundhedsstyrelsens sygdomsliste, ændring af den danske diskriminationslovgivning således, at den omfatter al form for diskrimination, samt en forstærket indsats mod hadforbrydelser.

Arkiv ID: 1309

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
onsdag, 29 juli 2009 14:00

Vil Scientology afsløre Travolta?

Scientology vil ifølge avis afsløre skuespilleren som homoseksuel, hvis han gør alvor af at forlade sekten.

29. juli 2009 af Frank Holm.

Ifølge den engelske avis ”Daily Mail”, er Travolta for tiden i en alvorlig tros krise efter Travoltas søn, den 16 årige Jett Travolta døde af et krampeanfald i januar måned.

Kilder tæt på Travolta har fortalt avisen, at stjernen kraftigt har overvejet at forlade den kendte sekt. Hvis Travolta gør alvor af truslerne, vil Scientology afsløre pinlige detaljer om skuespillerens privatliv, såsom skuespillerens påståede homoseksualitet, fortæller avisens kilder.

Der har længe verseret ubekræftede rygter om Travoltas homoseksualitet. Travolta selv har flere gang udtalt, at han er ret ligeglad med homorygterne. Tom Cruise, der også er medlem af sekten, har i modsætning til Travolta truet med retsforfølgelse, når rygter om hans mulige homoseksualitet er kommet frem.

John Travolta, der slog igennem i filmen ”Saturday Night Fever” tilbage i 1977, har siden 1991 været gift med skuespillerinden Kelly Preston.

I sin bog "Dianetik: Den moderne videnskab om mental sundhed” betegner sektens grundlægger L. Ron Hubbard," homoseksualitet og Lesbianisme",som en sygdom. Scientology- modstandere har gentagne gange påstået, at sekten forsøger at ”helbrede” homoseksuelle.

Arkiv ID: 1303

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
Side 1 ud af 8
Sponsor