KONKURRENCER

Medienævnet afviser Out & About

363,3 millioner kroner er på Finansloven afsat til redaktionel produktionsstøtte til danske medier.
Støtten går til 64 medier som Ekstra Bladet, Børsen og Kristeligt Dagblad og andre medier som for eksempel ComputerWorld, BygTek og Kids’ News. Men ikke et eneste LGBTQ-medie.

Artikel filtreret på dato: oktober 2009
lørdag, 31 oktober 2009 13:00

Nøgen sportslærer har sagt op

Den unge sportslærer, der underviste på den prestigefulde Harvey Grammar School i Kent, blev i første omgang suspenderet fra skolen efter, at elever havde fundet billeder af deres lærer nøgen på nettet.
Nu bekræfter skolen, at Handley af egen vilje selv har sagt sin stilling op.

31. oktober 2009 af Frank Holm.

Skolen har accepteret opsigelsen. Skolen skriver videre i en pressemeddelelse, at skolens ledelse tror på Handleys forklaring om, at billederne var taget før, han blev ansat på skolen.

Sam Handley nægter selv at kommentere på sagen.
Handleys søster udtaler dog til den engelske avis the Sun, at hendes bror ikke havde troet, at billederne ville blive brugt på den måde.
”Han var vist lidt for naiv”, fortæller søsteren til avisen.

Billederne og en 25 minutter lang onanivideo med den 25 årige lærer er fra homopornositet englishlads.com. Her præsenteres Handley under dæknavnet ”Michael Myers”. Sitet præsenterer for det meste amatører, som onanerer foran kameraet. Aktørerne får et par hundrede pund for deres ”anstrengelser”.

Arkiv ID: 1462

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
fredag, 30 oktober 2009 13:00

Be Proud samler ind til glidecreme

Be Proud har taget initiativ til et støttearrangement til fordel for STOP AIDS, der mangler penge til indkøb af glidecreme resten af året.

Lizzie optræder ved støttearrangementet på Be Proud.
Foto: .

30. oktober 2009 af Bert Svalebølle.

Støttearrangementet afholdes lørdag den 14. november under navnet ”Not another Gay party”, hvor halvdelen af entréindtægterne, samt fortjenesten ved salg af udvalgte støttedrinks går til STOP AIDS.

Indgangen åbner klokken 20 og der er hyggepianist og Sing-a-long med Miss Koko & Co frem til klokken 23, hvor Helle Zebitz går på som dj. Efter midnat synger Lizzie og senere Cecilie Fleur. Der er også et par overraskelser i vente. Men vigtigst af alt så handler denne aften om at støtte op om en organisation som er et ”must have” for homo miljøet.

Alle kunstnere optræder gratis for at støtte Stop Aids, og Be Proud samarbejder med bl.a. Absolut Vodka, Tuborg og Out & About, for hele natten at kunne samle penge ind.

Arkiv ID: 1459

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
torsdag, 29 oktober 2009 13:00

Nyt fra George Michael

George Michael håber igen på at toppe de engelske hitlister til december.
Den homoseksuelle Michael udgiver nemlig den 13. december, sangen ”December Song”.

29. oktober 2009 af Frank Holm.

Sangen kunne i december 2008 hentes som en gratis julegave på sangerens hjemmeside, men nu udkommer den så på en cd-single.

George Michael fejrer igen i år jul med sin kæreste gennem de sidste mange år, Kenny Goss. Den engelske presse kunne ellers berette, at de to siden december 2008 ikke længere var et par. Et rygte som Michael har afvist.

Den 46 årige Michael lå tilbage i 1984 også nummer et på de engelske hitlister. Den gang var det med Whams julehitter ”Last Christmas”.

Vedvarende rygter vil vide, at Michael sikkert vil synge sangen ved finalen på dette års udgave af X-factor i England. X-factor finalen ligger den 19. december.

Arkiv ID: 1456

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv

2009 var et spektakulært men hårdt år for bestyrelsen og de frivillige i Copenhagen Pride. Der blev kæmpet for at arrangere den største folkefest i Copenhagen Pride-regi nogensinde, da også mange internationale gæster kom for at fejre retten til at elske samt for at dyrke sport.

Somersby er ny sponsor for Copenhagen Pride.
Foto: Beryt Svalebølle.

28. oktober 2009 af Pressemeddelelse.

I aften holder Copenhagen Pride så den årlige generalforsamling kl. 19.00 i Verdenskulturcenteret, Nørre Allé 7, 2200 København N, lokale 305. Alle er velkomne og medlemmer har stemmeret. Regnskabet vil blive fremlagt, og alle kan få indblik i, hvordan 2009 har været for Copenhagen Pride – og vigtigere endnu være med til at sætte rammerne for 2010.

Regnskabet vil vise et beskedent overskud (ca. 10.000 kr.) på årets drift, som er et godt udgangspunkt for 2010. På trods af overskuddet har Københavns Kommune indvilget i at låne Copenhagen Pride små 40.000 kr. Disse penge trækkes fra det årlige tilskud, som Copenhagen Pride alligevel havde fået af kommunen de næste to år. Desuden har kommunen foreslået, at der i bestyrelsen skal være en person med erfaring på økonomiområdet. Den nuværende formand, Ole Santos, er meget glad for begge tiltag og forklarer:

“Vi er taknemmelige for, at Købehavns Kommune vil låne os de 40.000 kr., som vi godt nok har, men desværre i form af et merchandiselager. Desværre kan vi ikke betale vores sidste udestående i T-shirts og armbånd, så derfor har vi aftalt med kommunen, at de låner os pengene, som så bliver trukket fra vores tilskud de næste to år. Det er altså penge vi ville have fået uanset. Vi har simpelthen ikke solgt nok merchandise. Heldigvis kan vi få produkterne solgt til næste år, så lageret forvandles til penge igen. Samtidig synes vi det er en rigtig god ide at få en person ind i bestyrelsen, der virkeligt kan styre økonomien. Vi har gjort hvad vi kunne i år, men vi vil konstant udvikle os og blive mere professionelle i arbejdet, så vi kan afholde de bedste arrangementer i 2010. Vi regner med at vi får valgt den rette person ind i aften.”

Ole Santos opfordrer alle interesserede i at deltage i aftenens generalforsamling, der også byder på smagsprøver fra den nye sponsor Somersby: “Kom endelig forbi i aften, hjælp med at få 2010 til at blive endnu bedre end 2009 og slut af med en Somersby.” Han slutter af med at opfordre alle til at blive medlem af Copenhagen Pride med de fordele, der følger med i det, og købe en T-shirt eller et armbånd!

Copenhagen Pride Week 2010 er planlagt til 7. – 14. august. Lørdagens show kan i 2010 ikke blive afholdt på Rådhuspladsen pga. Metro-bygning. Derfor ser Copenhagen Pride på alternative beliggenheder, noget der sandsynligvis også vil omtales i aften.

Tjek foreningens hjemmeside de næste dage for opdateringer på, hvem den nye bestyrelse består af. Desuden vil flere detaljer fra genera forsamlingen blive offentliggjort på www.copenhagenpride.dk.

For mere information om regnskabet og andre detaljer om 2009 hos Copenhagen Pride er man velkommen til at møde op på generalforsamlingen.

Arkiv ID: 1448

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
tirsdag, 27 oktober 2009 13:00

BBC filmer ny lesbisk drama serie.

Den engelske tv-station BBC har begyndt optagelserne af en ny drama serie i seks dele om en gruppe lesbiske venner i tyverne. Serien, der har fået navnet Lip Service foregår i den skotske by Glasgow, og omdrejningspunktet vil være pigernes indbyrdes forhold og sexliv.

27. oktober 2009 af Frank Holm.

BBC har planer om at sende serien i begyndelsen af 2010. Seriens forfatter og skaber Harriet Braun siger til BBC, at en del af serien er baseret på hendes egne erfaringer, men også venners erfaringer har hun inddraget i serien.

”Jeg vil gerne skrive et sexet, sjovt og respektløst drama, som afspejler, hvordan det er at være en ung homoseksuel kvinde i dagens Storbritannien”.

”Jeg elskede ”The L Word, men jeg syntes det var på høje tid, vi så nogle samtidige britiske lesbiske, med alle de dårlige vejrforhold, ture til pubben og undertrykte følelser, der følger med”, uddyber Braun.

Arkiv ID: 1446

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
tirsdag, 27 oktober 2009 13:00

Ekstra penge til hiv-forebyggelse

Satspuljeaftalen for 2010-2013 giver mulighed for en væsentlig styrkelse af hiv-forebyggelsesarbejdet i Danmark. Det mener Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Sophie Hæstorp Andersen (S), der begge har presset på for at få hiv-forebyggelsen prioriteret i forhandlingerne.

Simon Emil Ammitzbøll (Liberal Alliance)
Foto: .

27. oktober 2009 af Thomas R. Kristensen.

Ifølge aftalen forøges ’Puljen til fremme af seksuel og reproduktiv sundhed i forhold til udsatte grupper, etniske minoriteter og unge’ med i alt 20 millioner kroner over de kommende fire år, fordelt på fem millioner kroner om året.

"Det var vigtigt for Liberal Alliance i forhandlingerne at få sikret penge til hiv-området. Der kommer stadig alt for mange nye hiv-smittede til, og derfor er især det forebyggende arbejde vigtigt," siger Simon Emil Ammitzbøll, som har været med til at presse på for at få hiv-forebyggelsen tilgodeset i satspuljeforhandlingerne.

"I dag er der desværre en tendens til, at man i det politiske system glemmer det danske hiv-problem. Jeg er rigtig glad for, at der nu er afsat penge til både forebyggelse og tidlig opsporing af hiv-smittede. Det kan være med til at begrænse udbredelsen af sygdommen."

Den seksuelle sundhed
Også Sophie Hæstorp Andersen fra Socialdemokraterne har været med til at kæmpe for flere penge til hiv-forebyggelse.

”Den seksuelle sundhed i Danmark er vigtig, og generelt er der afsat for få penge, især i forhold til de mennesker, som ikke bruger sundhedsvæsenets normale tilbud. Derfor tog vi det med til satspuljeforhandlingerne,” siger Sophie Hæstorp Andersen.

”Jeg forventer, at pengene vil gå til en delvis udmøntning af planen om at få afdækket mørketallet, det vil sige at nå de folk, som har en formodning om at kunne være hiv-smittede, men som ikke har taget hiv-testen.”

Tilfredshed i hiv-organisationerne
I STOP AIDS, AIDS-Fondet og Hiv-Danmark er der tilfredshed med, at politikerne nu giver ekstra penge til hiv-forebyggende arbejde.

”Det er godt, at politikerne nu har afsat fem millioner kroner om året til at lave en ekstraordinær indsats for at knække kurven af nysmittede,” siger Klaus Legau, der er sekretariatschef i STOP AIDS.

”Det er STOP AIDS’ forventning, i forhold til de samtaler vi har haft med politikere fra forskellige partier, at pengene kommer til at hjælpe med at finde frem til mange af de mennesker, som er hiv-smittede uden at vide det.”

Sophie Hæstorp Andersen (Socialdemokraterne)
Foto: .

Klaus Legau, sekretariatschef i STOP AIDS.
Foto: .

Arkiv ID: 1447

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv

Den tidligere Culture Club frontmand Boy George fortæller i et stort tv interview, at han fik en del venner under sit fængselsophold.
”Jeg har stadig kontakt med nogle af dem, jeg lærte at kende. Jeg sender også penge til nogle af dem”, fortæller den 47 årige Boy George.

26. oktober 2009 af Frank Holm.

Boy George måtte afsone en straf på femten måneder for at have holdt en mandlig escortfyr bundet i sit hjem i London. George nåede dog kun at afsone de fire måneder i fængsel, før han blev løsladt på grund af god opførsel.

”Jeg prøvede hurtigt at finde en normal hverdag derinde. Jeg fik et job i køkkenet, hvor jeg lavede alle vegetarretterne”, fortæller en ærlig George. Der også fortæller, at han nu er stoffri og har været det siden marts 2008.
”Man får en del opmærksomhed, når man kommer i fængsel. Specielt når man hedder Boy George”, beretter popstjernen i talkshowet Friday Night with Jonathan Ross.

”Men folk var faktisk ret flinke og hjælpsomme. Der er faktisk mange søde mennesker i fængslet”, tilføjer sangstjernen.
Mens Boy George sad inde fik han tilsendt mange ting. Elton John sendte ham en stor ghettoblaster, mens en anden sendte en tissemand lavet af chokolade.
Desværre fik han ikke lov at få nogle af de to ting gennem kontrollen.

Se hele interviewet her:

Arkiv ID: 1444

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv

En russisk film om fem drag queens spiller nu i 72 biografer i tolv russiske byer. Helt uden protester af nogen slags. Den russiske presse har anmeldt filmen positivt. ”En smertefuld nødvendighed” hedder det blandt andet om filmen, der hedder Glade Venner (Veselchaki
).

26. oktober 2009 af Frank Holm.

En drag i lyserød satin og strudsefjer løber gennem en faldefærdig russisk landsby, mens han mimer til Gloria Gaynor´s ”I Will Survive” er en af sceneren i den første mainstream russiske film, hvor fem drag queens spiller hovedrollerne.

Et Rusland, hvor homoseksuelle står overfor en lang og sej kamp for bare at få de grundlæggende rettigheder anerkendt. I Moskva, hvor den homofobiske borgmester Jurij Lusjkov gentagne gange har blokeret for Gay Pride parader, vises filmen i hele tolv mainstream biografer, og her spiller filmen helt uden protester.Det skriver den engelske avis the Independent.

Filmen, der havde premiere den 15. oktober fortæller historien om fem drag queens, som underholder på en klub for homoseksuelle i Moskva. Her deler de glæder, tårer, lip gloss og utallige vodka shots. De fem drager så sammen ud på det, der viser sig at blive en skæbnesvanger biltur.
Filmens bitre konklusion er da også, at overlevelsen langt fra er sikret.

Filmen er nu på vej til blandt andet Kasakhstan, Ukraine og de baltiske lande.

Se den russiske trailer på filmen her.

Arkiv ID: 1445

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
lørdag, 24 oktober 2009 14:00

London åbner turistbureau for homoseksuelle

Den engelske metropol London kan nu lokke med byens første turistbureau for homoseksuelle.

24. oktober 2009 af Frank Holm.

The Gay Tourist Office, ligger i det kendte Soho område i London, hvor også mange af byens homobarer ligger, og leverer oplysninger rettet mod det homoseksuelle miljø.

Her kan man som turist danne sig et overblik over aktiviteter og arrangementer i HomoLondon. Men man kan også købe billetter til diverse arrangementer.
Derudover kan man selvfølgelig også finde de generelle turistinformationer om London.

”Uanset om du har været i London et hav af gange, eller du lige et trådt ud af undergrundstoget, så er vi klar til at give dig de nyeste informationer til fede oplevelser i London”, fortæller lederen for bureauet Shaun Newport til avisen Daily Mail.

Vil du have flere oplysninger og bureauets adresse, skal du bare
´[Klikke her

Arkiv ID: 1438

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv

Politikerne besidder ifølge biskop Kjeld Holm ikke mandsmod nok til at foreslå kirkelige vielser af homoseksuelle. Biskoppen kalder statsministeren et pjok.

24. oktober 2009 af Frank Holm.

Ser man for eksempel på loven om de kvindelige præster, kom initiativet fra politikerne. Det forslag blev vedtaget i 1947 på trods af stor modstand i folkekirken.

”Dengang havde vi modige politikere”, siger Århus biskop Kjeld Holm.
Kjeld Holm mener, at statsminister Lars Løkke Rasmussen flygter fra sit ansvar, når han forlanger, at det er folkekirken, der skal udforme forslaget om homovielser. Men folkekirken har ingen bestyrelse med en formand i spidsen, som kan udarbejde et sådant forslag. Derfor må det komme fra regeringen, mener altså biskoppen. Det skriver Politiken.

Den svenske kirke vedtog for få dage siden et forslag, der allerede fra 1. november gør det muligt for homoseksuelle at blive viet i kirken.

I Danmark er det stadig kun muligt at få en kirkelig velsignelse af det registrerede partnerskab, hvis præsten ellers vil være med.

Arkiv ID: 1439

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
Side 1 ud af 5
Sponsor