KONKURRENCER

Skal man absolut stemme på en LGBTQ-kandidat?

KOMMENTAR: Kommunalvalget nærmer sig, og politikere med forhåbningsfulde smil lokker med smiger og valgflæsk fra lygtepæle landet over. Se mig, husk mig, giv mig dit kryds. Men skal vi vælge med hjerte, hjerne eller regnbue?

Artikel filtreret på dato: august 2008
lørdag, 30 august 2008 14:00

Bøsserne jager religiøse turister bort

Israel har generelt en liberal holdning til homoseksualitet, men specielt blandt de ortodokse er tolerancen begrænset, hvilket også viste sig ved årets homo parade i Jerusalem, som måtte have massiv politibeskyttelse, mod en truende og stenkastende ortodoks moddemonstration.

30. august 2008 af Bert Svalebølle.

Den religiøse turistindustri, ser med bekymring på den stigende homo-turisme, 44% af de 2,3 millioner turister der årligt besøger Israel, kommer hovedsageligt for at opleve Bibelens land, og disse kan let blive stødt af de mange homo-turister, mener turistindustrien.

En massiv protest fra den religiøse turistindustri sidste år, gjorde da også at turistministeriet måtte trække en planlagt økonomisk støtte til en kampagne for flere homo-turister tilbage.

Men turistministeriet ser gerne flere ”Pink Dollar” til landet, så man løste problemet ved efterfølgende at ændre politik, og i stedet sende støtten til markedsføringen for homo-turister ud til de lokale turistkontorer, som så selv planlægger og administrerer.

Kilde: Berlingske.

Arkiv ID: 829

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
fredag, 29 august 2008 14:00

Nu får København også et Condomeri

Center for Sex og Sundheds populære specialbutik Condomeriet får nu en søster-filial i hovedstaden.

29. august 2008 af Bert Svalebølle.

Sex og Sundhed er et uafhængigt videns- og forebyggelsescenter indenfor sundhedsområdet, som særligt beskæftiger sig med sund seksualitet, seksualundervisning for unge, og forebyggelse og oplysning om sexsygdomme.

Condomeriet sælger et væld af forskellige kondomer med farve, smag, glidecreme, og meget mere, men det er ikke en lummer sexshop.

Butikkens vigtigste formål er at tjene som infotek, hvor især unge kan komme og få en snak med kvalificerede rådgivere og få kontante svar på deres mange spørgsmål om sexlivets glæder og mysterier.

Vigtigst af alt skal Condomeriet minde folk om at dyrke sikker sex. Butikken, der er beliggende i Jernbanegade i Odenses centrum, har 20 års jubilæum i år. Det bliver fejret med to nye butikker, der slår dørene op i september, en i Randers og en på Badstuestræde 18 i København.

Arkiv ID: 828

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
onsdag, 27 august 2008 14:00

På vej mod international succes

Normalt er det popgrupper som f.eks. Infernal og Alpfabeat, der stjæler overskrifter i de engelske medier og som gør Danmark ære. Men Pan Fodbold er også - selv om det selvfølgeligt er i et helt andet målestok - ved at få stor succes ved VM i fodbold for bøsser og lesbiske i London i denne uge.

27. august 2008 af Bjarne Henrik Lundis.

Med med sejre i går over både Titons fra London og et canadisk hold, er Pan Fodbld sikker på at vinde deres gruppe D. Og det er endda før, at herreholdet imorgen torsdag skal ud i den sidste gruppekamp mod et hold fra Seattle. Dermed er Pan fodbold sikker på at gå videre til ottededelsfinalen, som var klubbens målsætning.

Succesen bygger især på en stærk holdånd.

Pan Fodbold har dermed nu vundet tre kampe i træk og holdets er på vej til måske at opnå den største succes i klubbens historie.

Udover Pan Fodbold har herrehold fra både Island og Sverige gjort det flot. Så de nordiske hold imponer bestemt ved VM i homofodbold.

Arkiv ID: 827

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
tirsdag, 26 august 2008 14:00

Pan Fodbold kom godt fra start

Pan Fodbold ankom i går søndag i rette tid til London. Som det første punkt under VM i fodbold for bøsser og lesbiske var der lodtrækning til 2. divisions-turneringen. Pan Fodbold kom i gruppe D og skal møde hold som London Titans og Yorkshire Terriers fra England samt Hogtown fra Canada og Jet City fra Seattle.

26. august 2008 af Bjarne Henrik Lundis.

En på papiret ikke for svær gruppe. Samtidig undgik Pan Fodbold at møde vennerne fra Island.

Første kamp var så mandag formiddag, hvor Pan Fodbols herrehold mødte Yorkshire fra England. Det på forhånd forventede stærkeste hold i gruppen.

Men Pan Fodbold gik frisk fra starten og havde hovedparten af spillet i første halvleg. Overtaget udnyttede holdet svenske spiller Vidar og bankede bolden ind bag den engelske målmand få minutter før halvlegen.

Men i anden halvleg vendte bøtten og Yorkshire fik mere og mere fat i bolden, så det var helt naturligt, at de i midten af halvlegen fik udlignet til 1-1.

Selv om Pan Fodbold til sidst var presset hårdt i bund, lykkedes det holdets spiller Bjarne at loppe bolden over den engelske målmand fem minutter før tid.

Pan Fodbold holdt stand kampen ud og kunne dermed trække sig tilbage med en sejr på 2-1.

"Vi kunne ikke ønske os en bedre start. Sejren betyder, at vi har store chancer for at gå til ottendedelsfinalen", siger Pan Fodbolds stifter Henrik Jespersen.

Arkiv ID: 826

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
mandag, 25 august 2008 14:00

MrGay site angrebet af hackere

Her i weekenden blev websitet MrGayEurope.com angrebet af hackere, det lykkedes hackerne at slette hele hjemmesiden og dens indhold. Hackerne havde også sikret sig, at alle tilgængelige backup filer blev slettet. Det eneste der var tilbage var en besked om had til hjemmesiden og at man aldrig ville opgive kampen mod den.

25. august 2008 af Bert Svalebølle.

Det er kun få uger siden at et dansk homosite (Copenhagen-Gay-Life.dk) blev angrebet og erstattet med er koran vers.

Det er en afskyelig handling, siger Morten Ruda, der er præsident for MrGay Europe organisationen. I øjeblikket gør vi alt for at genskabe alle artikler og foto på sitet, men det er et stort arbejde, så vi ved ikke hvornår vi er kørende igen. Vi har backup af alt, men det er alligevel et stort arbejde at få sitet op at stå igen.

Det ser ud som om hackerne har fundet en måde at bryde ind i sikkerheds systemets Joomla program, og derved komme ind på serveren og lave en masse uorden, siger en frustreret Morten Ruda.

Man kan kun gisne om hvad der er hackernes hensigt, men sammenstødet mellem nationalister og neo-Nazister til finalen i Budapest i år, giver os en gisning om, at de vil gøre alt hvad de kan, for at skade os.

Men vi lover både hackerne og alle vore brugere fra det meste af verden, at vi snart er tilbage on-line igen, siger Morten Ruda

Arkiv ID: 825

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
søndag, 24 august 2008 14:00

Sparede 50.000 kroner sammen til tur

Når Pan Fodbold i dag drager til London for at deltage i VM i fodbold for bøsser og lesbiske, og herreholdet stiller med hele 17- mand, så skyldes det, at klubben igennem længere tid har sparet sammen til turen.

24. august 2008 af Bjarne Henrik Lundis.

Et lotteri, en Kendis-maleriudstilling i samarbejde med STOP AIDS og støtte fra sponcorer har gjort det muligt, at Pan Fodbold har kunnet sparet hele 50.000 kr sammen. Og det er en afgørende grund til, at så mange af klubbens spillere er med på turen, hvad der netop også har været formålet.

"Selv om vi i klubben har nogle sportslige ambitioner om at vinde så mange kampe som muligt og nå så langt i turneringen, er det ikke mindst også en social tur, som er med til at ryste holdet sammen. Samtidig vil vi gerne repræsentere de rød/hvide homofarver stærkt i London, når vi nu selv næste år er værter for Outgames", siger Per Bilstrup fra Pan Fodbold.

Sidste gang Pan Fodbold deltog i VM i fodbold for bøsser og lesbiske i London var tilbage i 2001, og her blev det til en flot 4. plads. Så der er denne gang grund til at håbe på, at herreholdet kommer hjem med medaljer i bagagen.

Arkiv ID: 824

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
lørdag, 23 august 2008 14:00

Hiv vaccine har lange udsigter

Ofte har meldinger om at forskerne nu var tæt på at finde en hiv vaccine, er de samme forskere nu tættere på den erkendelse at hiv er så kompleks, at der muligvis aldrig findes en effektiv vaccine.

23. august 2008 af Frank Holm.

”Vi taler ikke længere om, når vi finder en vaccine, som noget der sker om fem-ti år. Der er ikke nogen sikkerhed for, at man finder en overhovedet”, udtaler overlæge og aids-eksperten Jan Gerstoft til Radioavisen.

Forskerne håber dog på at der vil komme en række vacciner, der vil mindske mængden af virus, så hiv bliver lettere at leve med.

Arkiv ID: 823

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
torsdag, 21 august 2008 14:00

Ricky Martin far til tvillinger

Den hoftevrikkende latinsanger Ricky Martin er blevet far til et sæt tvillinger, der kom til verden gennem en surrogatmor.

21. august 2008 af Frank Holm.

Danske Ole Henriksen afslørede ellers sidste år, at Ricky Martin er homoseksuel.

Homobloggeren Perez Hilton noterer da også, at selvom Martin er blevet far, betyder det jo ikke, at han har haft god gammeldags sex med en kvinde. Det slår Martin jo selv en pæl igennem. Martin fortæller jo selv, at han har benyttet sig af en surrogatmor.

Den kvinde, der har født sangerens børn, er ikke børnenes biologiske mor. Hun har nemlig fået sat allerede befrugtede æg op.

I en pressemeddelelse skriver den 36 årige sangstjerne, at han er mere end klar til at påtage sig opgaven som far. Martin vil bruge resten af året på at sørge for, at de to drenge får en god start på livet.

Arkiv ID: 821

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
torsdag, 21 august 2008 14:00

Nu også kort til homobryllup

Det amerikanske firma Hallmark har udgivet en ny serie ” lykønskningskort”. Efter både Californien og Massachusetts har tilladt, at homoseksuelle kan gifte sig, har firmaet set behovet for at udvide deres sortiment.

21. august 2008 af Frank Holm.

Det mest solgte ”homobryllupskort” for tiden, er kortet med billedet af to smokinger på forsiden.

Andre firmaer er lidt mere tøvende med at udgive kort til homobryllup. Firmaet American Greetings siger til nyhedstjenesten AP, at deres sortiment allerede har et stort udbud af kort, som burde kunne dække behovet.

Dog har firmaet ikke kort, som decideret dækker et homobryllup.

Arkiv ID: 822

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
onsdag, 20 august 2008 14:00

London får homo bank

Flere undersøgelser har vist at homoseksuelle mænd generelt tjener mere end heteroseksuelle. Så har de også sjældent udgifter til børn.

20. august 2008 af Frank Holm.

Den gennemsnitlige heteroseksuelle mand i Storbritannien tjener 25.900 pund om året, tjener homoseksuelle mænd i snit 31.100 pund. Det skriver avisen Weekly Telegraph.

Det tager den schweiziske storbank Credit Suisse nu konsekvensen af og grundlægger en filial i Storbritannien, som kun er for homoseksuelle.

I den nye filial skal bankrådgiverne også være homoseksuelle, skriver den norske netavis dn.no.

Det burde ikke være svært at rekruttere homoseksuel arbejdskraft, for i følge bankens egen statistik skulle hver niende bankansatte være homoseksuel.

I Storbritannien er der omkring tre millioner homoseksuelle mænd og kvinder, så der burde være potentielle kunder nok.

Arkiv ID: 817

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
Side 1 ud af 4
Sponsor