Top banner right

Artikel filtreret på dato: December 2008
Onsdag, 10 December 2008 13:00

Homostrejke

På internettet opfordrer flere amerikanske homoaktivister til, at homoseksuelle ikke arbejder den 10. december. Dagen som er døbt ”Day Without a Gay” skal vise amerikanerne, hvor vigtige homoseksuelle er for det amerikanske samfund, mener arrangørerne.

10. december 2008 af Frank Holm.

Arrangørerne af dagen vil med aktionen sætte fokus på den folkeafstemning, hvor et lille flertal forkastede forslaget om, at homoseksuelle fremover skulle have ret til at blive gift i den amerikanske stat Californien.

Der har dog også lydt kritiske røster fra dele af homomiljøet. Her opfordrer man i stedet til demonstrationer.

”For mange kan det være svært at protestere ved at ”strejke”, fordi mange homoseksuelle slet ikke er sprunget ud på deres arbejdsplads”, udtaler Jules Graves fra Colerado Queer Straight Alliance til nyhedsbureauet AP.

”Desuden er situationen på det amerikanske arbejdsmarkede for tiden så dårligt, at en strejkedag, godt kunne koste en del jobbet”, tilføjer han.

Arkiv ID: 938

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
Onsdag, 10 December 2008 13:00

Ny dansk pornomodel

"Johannes Winter" fra København er i tyverne, og lige nu aktuel i ny pornofilm fra en af Europas største pornoproducenter, Eurocreme.

10. december 2008 af Bert Svalebølle.

Eurocreme, har tidligere modtaget mange priser og awards for deres frække kvalitets produktioner, med unge lækre fyre.

De fire foregående film i serien Indieboyz har alle ligget i top 5 på den europæiske gay porn chart, så mon ikke Indieboyz 5 også rammer toppen?

Filmen er optaget i London og Eurocreme planlægger yderligere 3-4 udgivelser med ham. Så vi kan glæde os til at se mere til den søde og frække "Johannes".

Se mere her:
[Klik her]

Arkiv ID: 939

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
Tirsdag, 09 December 2008 13:00

Bøssebog støtter LBLs arbejde

Journalisten og tidligere redaktør af Out & About, Bjarne Henrik Lundis, som står bag årets nok mest omtalte homobog ”Hvor regnbuen ender”, har besluttet sig for at give hele 75 kr. pr. solgt bog til LBL.

9. december 2008 af Bert Svalebølle.

”Vi mangler stadig meget før, at vi har opnået fuld ligestilling. Jeg synes, at det derfor er vigtigt, at der er en forening, som arbejder for forbedringer for hele LGBT-miljøet. Sådan en forening er LBL, og det er naturligt for mig at støtte foreningens politiske og sociale arbejde”, siger Bjarne Henrik Lundis til Out & About.

”Hvor regnbuen ender” koster 199 kr., og ved at købe den via LBL’s webshop støtter du Landsforeningens arbejde med 75 kr. pr. solgt bog.
LBL er med rette glade for initiativet, som kan være med til at give foreningen flere penge at arbejde med.

I ”Hvor regnbuen ender” fortæller både kendte og ukendte danskere om retten til at vælge den kærlighed, man ønsker sig, og om deres holdning til manglende ligestilling mellem homoseksuelle og heteroseksuelle.

Og Axel Axgil fortæller om, hvilken personlig pris det havde for ham for at stifte LBL, og der sættes fokus på regnbuefamilier.

Arkiv ID: 933

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
Tirsdag, 09 December 2008 13:00

Nyt i tv: ”Bonde søger homo”

Den tyske tv-station RTL søger til deres næste sæson af doku-soapen ”Bonde søger brud” homoseksuelle bønder, som man i udsendelsen vil forsøge at finde en egnet mand til.

9. december 2008 af Frank Holm.

”Hvis nok homoseksuelle landmænd melder sig, må vi nok overveje at ændre på titlen til programmet”, udtaler en talsmand til det tyske homosite Queer.

”Datingserien”, der i Tyskland samler godt ni millioner seere hører til de mest sete.

Om Kanal4, der i Danmark sender den danske udgave, også vil forsøge sig med et lignende projekt, forlyder der endnu ikke noget om. Men herfra vil vi da gerne opfordre alle ugifte danske homobønder om at sende en ansøgning til kanal4.

Arkiv ID: 934

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
Tirsdag, 09 December 2008 13:00

Oprør over homojulespil

Kristne grupper har protesteret over homofestivalen “Pink Christmas”, som i år afholdes i Amsterdam. De kristne grupper er blevet stødt over, at der under festivalen bliver opført et krybbespil, hvor to Josef´er og to Maria´er tager sig af Jesusbarnet.

9. december 2008 af Frank Holm.

Den kristne gruppe Christenen voor de Waarheid (Kristne for sandheden) mener at Pink Christmas bespotter det hellige evangelium ved at fremstille både Maria og Josef som homoseksuelle. Derved bliver den syge menneskelige fantasi blandet med historierne i bibelen, skriver gruppen i en meddelelse.

Arrangørerne påpeger, at det ikke er meningen, at stykket skal støde nogen. Man ønsker blot at vise at julen også drejer sig om kærlighed og familie. Det gælder også i juletiden at vise den nye virkelighed. Homoseksuelle par danner også en familie, som kan have børn, lyder det fra arrangørerne.

Pink Christmas, der bliver arrangeret af gruppen ProGay løber i dagene mellem den 18. og 28. december. Der er blandt andet planlagt markeder, en lille filmfestival, skøjteløb og julegudstjenester. Få dage før jul afholdes den populære ”Shop till you drop” dag.

Weekenden efter jul er blevet døbt ”Party Weekend”.

Arkiv ID: 935

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
Torsdag, 04 December 2008 13:00

Homo smidt ud fra Madonna koncert

Det skulle ellers have været en oplevelse for livet, da Jerome Schroeder og hans partner skulle opleve pop ikonet Madonnas Sticky & Sweet tour, da hun lagde vejen forbi den amerikanske storby Denver i staten Colorado.

4. december 2008 af Frank Holm.

Men Schroeder og hans partner blev under koncerten overhældt med homofobiske tilråb fra et par, som sad foran dem, skriver avisen Rocky Mountain News.

En time inde i koncerten kom politiet for at følge Schroeder og dennes partner ud fra koncerten. Det endte med, at Schroeder blev arresteret, da han nægtede at forlade Madonna-koncerten.

”Den eneste forklaring vi fik, var, at det var på grund af vores seksualitet”, fortæller Schroeder videre til avisen.

Nu kræver Schroeder en undskyldning fra politiet og at de gennemser deres retningslinjer.

Arkiv ID: 932

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv

Den engelske superstjerne George Michael er kommet i julehumør. Efter 24 år med ”Last Christmas” har George Michael endelig skrevet en ny julesang, som måske kan afløse ”Last Christmas”, som en af de mest spillede julesange på radiostationer verden over.

3. december 2008 af Frank Holm.

Sangen, som hedder ”December Song” kan lige nu købes som download på George Michaels hjemmeside, men venter du til 25. december, kan du hente den helt gratis.

Du kan lytte til den nye ”December song” her:
[Klik her]

Arkiv ID: 929

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
Onsdag, 03 December 2008 13:00

Homofilm spiller for udsolgte sale

Den nye film om homoaktivisten Harvey Milk, som har blandt andet Sean Penn på rollelisten, har på bare fem dage indspillet et tocifret millionbeløb. Filmen er i USA klassificeret som en minoritetsfilm, og vises derfor kun i storbyer. Derfor er producenterne også begejstrede.

3. december 2008 af Frank Holm.

”Det er en sensationel start filmen har fået. Den vises kun i 36 biografer”, udtaler direktøren for filmdistributionsselskabet Jack Foley til ”Hollywood Reporter”.

På grund af den gode modtagelse filmen har fået udvides antallet af filmkopier i denne uge til næsten det dobbelte.

Milk har først premiere i de danske biografer i slutningen af januar 2009.

Arkiv ID: 930

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
Onsdag, 03 December 2008 13:00

Homofamilier DownUnder

Regeringen i den australske delstat New South Wales har lovet, at den vil undersøge mulighederne for at åbne op for, at homoseksuelle par kan adoptere, skriver avisen Sydney Star Observer.

3. december 2008 af Frank Holm.

Homo-organisationen The Gay and Lesbian Rights Lobby støtter undersøgelsen.

“Regeringen har jo et stort forklaringsproblem. På den ene side tillader man enlige bøsser og lesbiske at adoptere, men den ret har homoseksuelle par ironisk nok ikke”, forklarer Lobbyens talsmand Peter Johnson til avisen.

”Det er vigtigt, at vi sikrer børn af homoseksuelle både økonomisk og følelsesmæssig stabilitet. Det gør man blandt andet ved at anerkende deres familier”, slutter Peter Johnson.

Undersøgelseskommissionen ventes senest i april 2009 at komme med de første anbefalinger til delstatsregeringen.

Arkiv ID: 931

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
Tirsdag, 02 December 2008 13:00

Ulla Tørnæs fordømmer homofobi

Udviklingsminister Ulla Tørnæs brugte en del af World Aids Day til at deltage i åbningen af Johnnys Kondom-shop, i Skindergade 21 i København. Kondombutikken er åbnet af AIDS-Fondet for at fremme brugen af kondomer.

2. december 2008 af Thomas R. Kristensen.

I sin åbningstale fordømte Ulla Tørnæs den undertrykkelse, som homoseksuelle lever under i mange udviklingslande.

”For mig er det beskæmmende, at så mange lande fortsat forbyder homoseksualitet. Det er stigmatiserende, og det er med til at hæmme forebyggelsen af hiv og aids.”

Åbningen af Johnnys Kondom-shop blev styret af skuespiller Peter Mygind, der lagde ud med at erkende, at han var jaloux på Johnny – tænk at få opkaldt kondomer og en kondom-shop efter sig. Mellem de sjove bemærkninger fik Peter Mygind dog også sneget et par alvorsord ind: Han fremhævede blandt andet, at kondomet beskytter mod hiv og nedsætter risikoen for smitte med andre sexsygdomme.

”Selv om medicinen mod hiv i dag er blevet så god, at hiv-smittede kan leve lige så længe som alle andre, er det stadig meget alvorligt at blive smittet med hiv. Der er masser af fordomme og megen uvidenhed. Der er endda mange, som ikke engang vil dele håndklæde med en hiv-smittet.”

Ved arrangementet deltog også forsangeren i Infernal, Lina Rafn, som holdt AIDS-Fondets World Aids-tale. Og Københavns sundhedsborgmester, Mogens Lønborg, ønskede AIDS-Fondet tillykke med åbningen af Johnnys Kondom-shop og udtrykte håb om, at butikken vil fremme kondombrugen blandt unge.

Arkiv ID: 928

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
Side 3 ud af 4