KONKURRENCER

Happy Pride kære ”afvigere”!

KOMMENTAR: Copenhagen Pride er over os, og det synes som om, alting lige er lidt større i år. Og det er der brug for, for hadefulde og destruktive kræfter næres af vores blotte tilstedeværelse. Ja, Anni Grimm hænger som en sort sky over mangfoldigheden.

Artikel filtreret på dato: december 2008
onsdag, 31 december 2008 13:00

Homoware lukker alligevel

Salget af Homoware faldt på gulvet og det betyder at der ikke er nogen vej tilbage for Homoware som butik i den nuværende form.

31. december 2008 af Bert Svalebølle.

Troels fra Homoware siger:” Vi forstår godt hvis folk er forvirrede over at vi først lukker, så sælger og nu ender ud med at lukke.

Alt var ok i forhold til et salg da den sidste pressemeddelelse blev udsendt, men desværre har forskellige forhold gjort at et salg ikke kan realiseres.

”Branchens største ophørsudsalg starter igen nu med 25%Det betyder at Homoware genoptager det store ophørsudsalg. Nu med endnu større rabat!De første dage i udsalget giver vi 25% på alt i shoppen og efterfølgende hæves rabatten. Masser af varer er allerede udsolgt og Drengene understreger at de IKKE får mere hjem af nogen art. Så ser man noget uundværligt, så slå til nu!

Drengene glæder sig rigtig meget til at se dig til det ultimative, afsluttende udsalg hos Homoware.

Arkiv ID: 956

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
onsdag, 31 december 2008 13:00

Homoseksuelle tro mod kondomet

Godt 8.200 besvarelser i en ny stor tysk undersøgelse om homoseksuelles viden om hiv /aids viser glædeligt nok, at godt 70 procent af mænd, som har sex med mænd stadig bruger kondom, også selvom de er i et fast parforhold.

31. december 2008 af Frank Holm.

Men ifølge lederen af undersøgelsen Michael Bochow, kan man langt fra begynde at slappe af. Godt hver tiende mand, som har sex med mænd, har nemlig svaret, at de inden for det sidste år har haft ubeskyttet sex med en eller flere, de ikke kendte hiv status på. Især i de korte forhold undlader mange ifølge svarene at bruge kondom, og det er et stort problem, mener Michael Bochow.

Besvarelserne viser også, at flere får foretaget en hivtest regelmæssigt. At få flere til at blive testet er et af de mål som Bundeszentrale für gesundheitliche Aufklärung (BZgA), som står for hiv/aids oplysningsarbejdet i Tyskland, har haft gennem en årrække. Det mål ser ifølge besvarelserne ud til at være opfyldt. Det beretter homositet Queer.

Resultaterne fra den store danske livsstilsundersøgelse af mænd, som har sex med mænd foreligger endnu ikke hos Stop Aids, som står for undersøgelsen i Danmark. Resultaterne herfra ventes først i det nye år.

Arkiv ID: 957

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
mandag, 29 december 2008 13:00

Film skal tackle fodbold-homofobi

Engelske fodboldstjerner som David Beckham, Wayne Rooney og Rio Ferdinand skal være med i en stor kampagne mod homofobi i engelsk fodbold.

29. december 2008 af Frank Holm.

Det engelske fodboldforbund har sat 200.000 kroner af til en stor kampagne, som skal vises i biografer, på tv, stadioner og i skoler. Forbundet håber, at et af de store reklamefirmaer vil være med til at støtte kampagnen, og give et godt tilbud.

David Lynch, som er med i kampagnegruppen, mener at fodbold mange steder anses for at være ultra homofobisk.

”Vi lykkedes med at få folk til at ændre adfærd for femten år siden. Da var det almindeligt at kaste bananer efter modstandernes spillere. Men fodbolden har ændret sig, og alt det er nu fortid. Det håber vi også kan lykkes med den stigende homofobi.” siger Lynch videre til nyhedssitet the News.

Kampagnen skal løbe af stablen til næste år.

Arkiv ID: 955

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
torsdag, 25 december 2008 13:00

Homoware reddet på stregen

Homoware har modtaget rigtig mange reaktioner efter offentliggørelsen af at Drengene bag Homoware har valgt at lukke butikken. Udover en masse mails fra kunder der er meget kede af lukningen kom der også flere henvendelser fra seriøst interesserede købere som ikke mente at det kunne være rigtigt at et af de største brands indenfor den danske gay-scene skulle lægges ned.

25. december 2008 af Bert Svalebølle.

En af disse henvendelser har ført til en aftale om videreførelse af Homoware med ny ejer og daglig leder.

Troels fra Homoware udtaler :"Alle reaktionerne fra vores kunder har virkelig berørt os og det er fantastisk at vi havde undervurderet markedet i forhold til videreførelse af Homoware. Den løsning vi er nået frem til betyder at vores mange dejlige kunder ikke behøver at bekymre sig mere. De kan fremover stadig handle i Skandinaviens største online gayshop." Ole fortsætter:"Der vil naturligvis ske små ændringer hen ad vejen, men Jens der er en af de nye Drenge fra Homoware er interesseret i at køre det kendte Homoware koncept videre."

Det igangværende "Ophørsudsalg" er med denne pressemeddelelse ophørt og et kæmpe ”Rise & Shine” udsalg stables på benene lige i starten af januar.

Både Ole og Troels glæder sig meget over at Homoware på denne måde blev reddet på stregen og at forretningen kan fortsætte under disse nye vilkår. "Vores indbakke er fyldt med mails fra kunder der er kede af udsigten til lukning og det er fantastisk at kunne glæde dem og resten af vores kundeskare med den gode nyhed" fortæller Ole. Troels fortsætter:"Den nye ejer af Homoware er en gut der har erfaring indenfor vores branche og han har en masse spændende idéer. Blandt andet er der tanker om at indføre en helt ny form for brugerinddragelse". Alt det og meget andet spændende kan du som medlem af Club Homoware og kunde hos Homoware opleve når Homoware vers. 2 .0 rejser sig i den kommende tid.

Arkiv ID: 954

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
onsdag, 24 december 2008 13:00

Frankly magazine – Final Issue

Med tolv succesfulde numre i ryggen står Frankly på tærsklen til et nyt år med nye udfordringer.

24. december 2008 af Bert Svalebølle.

Det skelsættende homoseksuelle livsstilsmagasin Frankly Magazine lukker ned for foreløbigt final issue, mens Frankly forsætter som client publishing bureau for Danmarks førende erhvervsvirksomheder.

Out & About ønsker Frankly alt godt fremover.

Arkiv ID: 952

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv

I en udtalelse til Vatikanets centraladministration skulle pave Benedikt XVI havde givet udtryk for at det er lige så vigtigt at sikre regnskoven, som at redde menneskeheden fra homoseksuel eller transseksuel adfærd, skrive Berlingske i dag.

24. december 2008 af Bert Svalebølle.

Præst ved de katolske kirke Jesu Hjerte i København, Michael Hornbech-Madsen, tor ikke på at paven er kommet med denne provokerende udtalelse, han er overbevist om at pavens udtalelse er taget ud af en sammenhæng. Da han mener at paven er et fornuftigt menneske, der ikke vil fremføre den slags fordømmelse af homoseksuelle.

Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour, der er en af de katolske homoseksuelle i Danmark, er målløs over pavens afstandstagende til homoseksualitet, og giver paven dumpekarakter for udtalelsen og tror, at mange homoseksuelle katolikker vil overveje at konvertere til en anden trodsretning, hvis de ikke føler sig velkomne i den kastolske kirke.

Rektor for det katolske præstekollegie i Danmark, pastor Hugo Cabrera Aramayo, afviser overfor Berligske at paven overhovedet skulle have nævnt ordet homoseksualitet i sin tale.

Arkiv ID: 953

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
mandag, 22 december 2008 13:00

Årets comeback

Der var engang, hvor Københavns bøsser og lesbiske tog flugten til Knabrostræde 3, når lysten til fest, farver og heftige discotoner meldte sig.

22. december 2008 af Bert Svalebølle.

Søndag den 28. december kan byens bøsser og lesbiske igen slå sig løs på de velkendte tre etager fyldt til randen med den gode, gamle PAN-stemning – toppet op med prisvindende DJ, Morten Breum, som i dagens anledning er hentet ind sammen med upcoming pladevender, DJ Soulsaver.

- PAN var en populær natklub med en fantastisk stemning og med plads til at fyre den af. Siden ejerne drejede nøglen om, er vi mange, der har savnet stedet og den helt specielle stemning derinde. Derfor har vi besluttet at slå dørene op for PAN en enkelt nat, udtaler én af bagmændene bag festen, René Egerup.

Og det lader til, at folk i homomiljøet stadig kan huske stemningen, energien og væg-til-væg elevatorblikkene, som gjorde festerne til noget specielt.

- Selvom der er løbet en del vand under broen, siden PAN regerede, har stedet stadig en særlig plads i folks bevidsthed. På PAN dansede folk på podier og stilladser, mens dragqueens vimsede rundt i sygeplejerskeuniformer og fjerboa. Den feststemning kommer folk forhåbentlig til at opleve igen – og vi gør vores til at skabe de rigtige rammer for natten. Vi har sørget for et imponerende lineup af DJ’s der blandt andet omfatter Morten Breum, som i starten af sin karriere var PAN’s resident DJ. Så højttalerne kommer med garanti til at flyde over med dansevenlig musik fra både dengang og nu. Derudover byder aftenen på flere overraskelser, som gæsterne kan glæde sig til, afslutter René Egerup.

Arkiv ID: 951

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv

Kalenderbladet viser snart 2009, og så starter nedtællingen til World Outgames i slutningen af juli og starten af august for alvor. Samtidig falder de økonomiske rammer for begivenheden mere og mere i hak. Med dagens offentliggørelse af at Sport Event Denmark støtter World Outgames med 1.000.000 kr., er endnu en brik i forberedelserne på plads.

19. december 2008 af Pressemeddelelse.

World Outgames samler til sommer en stor del af verdens homoseksuelle miljø i København til en stor idræt, kultur og menneskerettighedsbegivenhed. De mange tusinde mænd og kvinder der deltager og de tilrejsende turister vil sammen med 350.000 danske tilskuere til begivenhederne, sætte deres tydelige præg på København og kaste international opmærksom på Danmark fra den 25. juli til den 5. august.

”Med støtten fra Sport Event Danmark er vi endnu et skridt nærmere vores økonomiske mål. Og vi er glade for støtten, der er øremærket til sportsprogrammet under World Outgames. Målt på deltagere er sportsprogrammet under World Outgames, den største internationale idrætsbegivenhed i Danmark i 2009, med op mod 6.500 deltagere,” siger Uffe Elbæk, direktør for World Outgames.

Ifølge beregninger fra Wonderful Copenhagen, Visit Denmark og Sport Event Denmark vil World Outgames skabe en øget omsætning i Danmark på 127 millioner kroner. Hvor af en stor del, direkte kan tilskrives de mange tilrejsende deltagere og turister, der kommer for at følge World Outgames.

”I World Outgames har vi en målsætning om, at for hver krone stat, kommune, fonde eller sponsorer støtter World Outgames med, skal vi give to kroner tilbage i form af omsætning til København og Danmark, på den måde er bidragsyderne med deres støtte selv med til, at hæve eller sænke ambitionsniveauet. Dertil kommer, at World Outgames sender nogle meget stærke signaler til verdenssamfundet om, at Danmark er et land der værdsætter frihed, mangfoldighed og tolerance,” siger Uffe Elbæk der fortæller, at af alle de små og store events, der kommer til Danmark i 2009, er World Outgames den der involvere flest borgere som deltagere eller publikum til begivenheden:

”World Outgames er nemlig ikke en lukket fest tværtimod. Kender man ikke begivenheden i forvejen, bør man se det som en fest for livets mangfoldighed – en fest for, og gave til København og Danmark. Med mulighed for at engagerer sig i et massivt program af sport, kultur og menneskerettighedsaktiviteter. Alt efter hvad man selv ønsker og finder interessant.”

Læs mere på www.copenhagen2009.org

Arkiv ID: 947

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv

Johnny er kommet med på Dansk Sprognævns liste over ord, som er nye eller har skiftet betydning i det danske sprog.

19. december 2008 af Thomas R. Kristensen.

Ved World Aids Day relancerede AIDS-Fondet kondomet under navnet Johnny. Formålet var at det igen skulle være smart at bruge kondom. Samtidig åbnede AIDS-Fondet en kondomshop med navnet Johnny by AIDS-Fondet.

Det har fået Dansk Sprognævn til at optage Johnny på listen over ord, som har skiftet betydning i det danske sprog. Andre nye ord på listen er leasingkarrusel fra sagen om Stein Bagger og IT-Factory, hockeymor brugt af den amerikanske vicepræsidentkandidat Sarah Palin, samt visitationszone, der er et område, hvor politiet uden at have konkret mistanke har ret til at visitere for blandt andet knive.

Arkiv ID: 948

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
fredag, 19 december 2008 13:00

Hæder til homoduo

22 år efter at de indkasserede deres første Brit Award hædres den engelske duo Pet Shop Boys med en meget fortjent statue for deres bidrag til musikscenen. Duoen er disse dage ved at lægge sidste hånd på et nyt album, som forhåbentligt skulle være på gaden til marts 2009.

19. december 2008 af Frank Holm.

Pet shop Boys, som består af Niel Tennant og Chris Lowe har i dag solgt mere en 50 millioner cder verden over. Med fire nummer et hits, 22 top ti hits og hele 39 top 30 hits gør Pet Shop Boys til en af de mest succesfulde duoer nogen sinde.

Pet shop Boys har produceret eller remixet stjerner som Robbie Williams, Liza Minnelli, David Bowie, Madonna, Kylie, Yoko Ono, Girls Aloud og The Killers.

Duoen vil blive hædret ved næste års udgave af Brit Awards, som løber af stablen onsdag den 18. februar i London.

Arkiv ID: 949

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
Side 1 ud af 4
Sponsor