KONKURRENCER

Happy Pride kære ”afvigere”!

KOMMENTAR: Copenhagen Pride er over os, og det synes som om, alting lige er lidt større i år. Og det er der brug for, for hadefulde og destruktive kræfter næres af vores blotte tilstedeværelse. Ja, Anni Grimm hænger som en sort sky over mangfoldigheden.

Artikel filtreret på dato: februar 2007
onsdag, 28 februar 2007 13:00

”Dramaqueen” på PAN-CPH.

Peter ”DQ” Andersen der overraskende og sensationelt vandt dette års danske Melodi Grand Prix med sangen ”Dramaqueen”, som skal repræsentere Danmark ved det store internationale grand prix i den finske hovedstad til maj. Kan opleves på PAN i København lørdag den 10. marts kl. 01.

28. februar 2007 af Bert Svalebølle.

Det er lykkedes PAN-CPH. af få en aftale i stand med den ellers travle Peter ”DQ” Andersen, om at giver et 40 minutters show denne aften. Hvor vi selvfølgelig får mulighed for et genhør med dette års danske Melodi Grand Prix vinder ”Dramaqueen”.

Entreen denne aften, vil for medlemmer af PAN være 100 kroner, efter showet vil der være lavere entree.

Men du har også mulighed for at vinde en gratis entre for dig og en ledsager, ved at gå ind under konkurrencer på www.out-and-about.dk og besvare det stillede spørgsmål.

Arkiv ID: 292

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
søndag, 25 februar 2007 13:00

Nigeria vil indføre homofrit område

Et udvalg under parlamentet i den afrikanske stat Nigeria er i disse dage ved at lægge sidste hånd på et lovudkast, som skal gøre homoseksualitet strafbart.

25. februar 2007 af Frank Holm.

Det bliver strafbart at se film med homoseksuelt indhold, og hvis man ser på internetsider med homoseksuelt indhold, skal dette kunne straffes med lange fængselsstraffe. I det hele taget forbydes al kontakt mellem homoseksuelle.

Homoseksualitet er et tema i valgkampen i Nigeria, som er delt i en muslimsk del og en kristen del. De to dele plejer ikke at kunne enes om meget, men her er begge sider enige om at forbyde homoseksualitet.

Ifølge politiske iagttagere vil loven med stor sandsynlighed blive vedtaget i parlamentet allerede ultimo marts.

Arkiv ID: 291

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
fredag, 23 februar 2007 13:00

Russiske soldater tvunget til sex

Flere officerer i det russiske militær i Sankt Petersborg skal ifølge avisen ”Gazeta” systematisk have tvunget de nye mandlige rekrutter til prostitution.

23. februar 2007 af Frank Holm.

Efter avisen skulle flere højtstående officerer have udsat de nye rekrutter for tortur, indtil de indvilligede i at have sex med mænd mod betaling. En tidligere general i det hemmelige FSB (tidligere KGB) skulle også høre til kundekredsen.

”Officererne slog os på arme og ben. Derefter skulle vi for knap 40 Euro udføre det, som kunderne ønskede. Hovedparten af pengene skulle vi aflevere til officererne”, fortæller en af rekrutterne til avisen.

En undersøgelse er allerede i gang skriver den russiske forsvarsminister Sergej Iwanow i en pressemeddelelse.

Arkiv ID: 290

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
torsdag, 22 februar 2007 13:00

Amerikansk NBA spiller springer ud

Engelske John Amaechi, der sluttede sin karriere i den professionelle amerikanske basketball liga NBA i 2003, udgiver i denne måned hans biografi, hvor han springer ud som homoseksuel.

22. februar 2007 af Frank Holm.

Bogen har fået titlen Man in the Middle (Manden I midten), og vil også omfatte hans seks sæsoner i NBA. Allerede før udgivelsen skaber bogen stor opstandelse i det amerikanske. Flere tidligere professionelle basketballkolleger har været ude med negative udtalelser om Amaechi. De ville aldrig have spillet sammen med ham, havde de vidst han var til mænd.

Amaechi selv siger, at han har ventet med at bekendtgøre hans homoseksualitet, fordi han ville følge sin drøm om at spille professionel basketball.

Den 36 årige Amaechi, bliver den første mandlige basketball spiller, som springer ud nogensinde.

Den kvindelige basketball spiller Sheryl Swoopes tog springet sidste år, og hun beklagede samtidig, at så mange i professionel sport var homofobiske.

Arkiv ID: 289

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
tirsdag, 20 februar 2007 13:00

Klumpet homo-skøjtedans

Ex- boyband medlemmet Stephen Gately fra Boyzone, øver sig for tiden på den svære kunst at stå på skøjter. Han kan for tiden beundres i det engelske i udsendelsen ”Dancing on Ice”.

20. februar 2007 af Frank Holm.

Det er Vild med Dans, bare på skøjter.

Sangeren gør ikke en særlig god figur på isen, med hans noget usikre stil. Men på trods af, at dommerne ikke holder deres kritik tilbage, så mener seerne, at Gately gør det rigtigt godt og vil have han skal komme igen.

Og det gør han så lørdag efter lørdag.

Arkiv ID: 288

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
søndag, 18 februar 2007 13:00

Homo filmkys

Kysset mellem de to mandlige skuespillere Jake Gyllenhaal og Heath Ledgers i "Brokeback Mountain" er blevet kåret til det bedste filmkys nogensinde.

18. februar 2007 af Frank Holm.

Det er Lovefilm.com, som har lavet listen over de bedste filmkys gennem tiderne.

Det meget omtalte homokys vandt afstemningen foran kendte filmkys fra film som ”Dirty Dancing”, ”Gone With The Wind” og Audrey Hepburn og George Peppards kys i den romantiske film ”Breakfast at Tiffanys”.

Også et lesbisk filmkys fik stemmer nok til en god placering på listen. Sarah Michelle Gellar og Selma Blairs kys i ”Cruel Intentions” havde gjort et godt indtryk på biografgængerne. Det kys fik en femteplads på listen.

Arkiv ID: 287

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
fredag, 16 februar 2007 13:00

YouTube-brugere elsker DQ

Peter Andersen har med hans Drama Queen skabt stor debat på YouTube.com.

16. februar 2007 af Frank Holm.

Det hele begyndte med en bruger fra Rumænien, som i en kommentar skrev at sangen var fantastisk men at man af religiøse årsager ikke kan stemme på en homoseksuel.

Foto: Poul Hermann

Den bemærkning har skabt stor debat og mange brugere fra hele Europa har kaldt til kamp mod homofobi.

Mange er allerede nu fremme med de høje points til Danmark og spår os en sikker plads i toppen af dette års store europæiske finale i Helsinki.

Se Peter og kommentarerne her:
http://www.youtube.com/watch?v=OwreOVvcC6I

Arkiv ID: 286

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv

Sexlivsundersøgelsen blev genoptaget i 2006 efter en pause på fire år. Den sidste store spørgeskemaundersøgelse om sexlivet blandt mænd, der har sex med mænd, fandt sted i 2002, så resultatet af efterårets fremstød har været ventet med spænding.

15. februar 2007 af Bert Svalebølle.

Sexlivsundersøgelsen dækker en bred vifte af emner, men centralt står naturligvis spørgsmålet om, hvorvidt der er sket en stigning i omfanget af usikker sex siden 2002

Hele 3.141 mænd har besvaret spørgeskemaet, og det er rekord i forhold til de tre tidligere spørgeskemaundersøgelser. I 2006 er der kommet dobbelt så mange skemaer ind som i henholdsvis 2002, 2001 og 2000.

Dette skyldes ikke mindst en større satsning på internettet, der også har resulteret i en bredere dækning både geografisk og aldersmæssigt.

Af tekniske årsager er det svært umiddelbart at sammenligne resultaterne fra 2006 med de foregående undersøgelser. Men, hvis der kompenseres for blandt andet den ændrede fordeling blandt svarpersonerne, er der en tydelig tendens til en stigning i mængden af usikker sex.

Ved de tidligere undersøgelser har andelen af bøsser og mænd med biseksuel adfærd, som har dyrket usikker sex i løbet af det seneste år – defineret som mænd, der har haft ubeskyttet analsex med en partner, der har ukendt eller modsat hiv-status – ligget ret stabilt på lidt over en fjerdedel. I 2006 ligger tallet nærmere en tredjedel af alle mænd, der har sex med mænd.

Sekretariatschef i Stop Aids Jakob Haff understreger, at tallene ikke er direkte sammenlignelige, men fastslår, at antallet er steget. Han advarer dog mod at tage resultaterne som et udtryk for, at bøsserne er ligeglade.

»Der er grund til at glædes over, at to tredjedele ikke har haft usikker sex, fordi det i mange situationer kan være vanskeligt at leve op til sine egne beslutninger om ikke at dyrke sex uden kondom. Resultaterne afspejler, at folk gerne vil gøre det rigtige, men at det smutter en gang i mellem. Og det er alvorligt, for risikoen for at blive smittet er ikke blevet mindre i de senere år, tværtimod,« siger han i Jyllands Posten i forbindelse med den første lancering af resultaterne af Sexlivsundersøgelsen den 15/2.

Mange faktorer spiller dog ind i det samlede billede af sexlivet blandt mænd, der har sex med mænd og der arbejdes fortsat på at uddrage videre konklusioner af rapporten. En foreløbig oversigt er dog allerede offentliggjort og kan læses på stopaids.dk.

Arkiv ID: 285

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
onsdag, 14 februar 2007 13:00

Pornoproducent brutalt myrdet

Ejeren af Cobra Video, som fortrinsvis producerer bareback homoporno, er fundet død i sit hjem i Pennsylvania.

14. februar 2007 af Frank Holm.

Myndigheder troede først at Bryan Kocis var blevet offer for den brand der raserede hans hjem, men ændrede senere den forklaring. Nu mener politimyndighederne, at Kocis er blevet brutalt myrdet med flere knivstik, før morderen satte ild til gerningsstedet for at dække sporene.

Politiet har endnu ingen afgørende beviser i sagen.

Kocis selv var en omdiskuteret person i pornomiljøet. Han måtte flere gange forsvare sig i retten på grund af, at Cobra Modellen Brent Corrigan, som opnåede ”berømmelse” i filmen ”Fuck me raw” var mindreårig, da han lavede sine første film for selskabet.

Arkiv ID: 284

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
tirsdag, 13 februar 2007 13:00

D&G vrede på Vatikanet

Stefano Gabbana, som er den ene halvdel af den succesrige designerduo Dolce & Gabbana, langer i et stort interview i den italienske avis La Stampa kraftigt ud efter paven og Vatikanet.

13. februar 2007 af Frank Holm.

Han er specielt fortørnet over at kirken prøver at stoppe alle forsøg som skal give bøsser og lesbiske de samme rettigheder som heteroseksuelle.

”De kan åbenbart ikke se at de kæmper mod hele kærlighedsbegrebet”, udtaler Gabbanna.

Den 44 årige designer mener, at den Katolske Kirke bekæmper mod alt og alle, som vil så tvivl om det traditionelle familiebegreb.

Gabanna selv har et langt forhold med sin designpartner Domenico Dolce bag sig. Men parret brød deres forhold efter nitten år i 2005.

De fortsætter dog begge med at drive det kendte tøjfirma.

Arkiv ID: 283

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
Side 1 ud af 2
Sponsor