KONKURRENCER

Dandaras død må ikke være forgæves

KOMMENTAR: Fredag bragte vi den hjerteskærende historie om brasilianske Dandara dos Santos, som brutalt blev slæbt ud af sit hjem, mishandlet, dræbt og efterladt på gaden.
Historien er voldsom, billederne er voldsomme, og videoen nærmest ubærlig at se, så hvorfor valgte vi at vise dem?

Artikel filtreret på dato: december 2007

Den kendte engelske skuespiller Sir Ian Mckellen er blevet udnævnt til Companion of Honour af den engelske dronning.

30. december 2007 af Frank Holm.

Den 68 årige skuespiller, som i 1990 fik sin Sir titel, er blandt andet kendt for sin rolle som troldmanden Gandalf i Ringenes herre og for sin rolle som Magneto i X-men trilogien. I 1999 blev han oscarnomineret for sin rolle i homofilmen Gods and Monsters, hvor McKellen spiller en aldrende homoseksuel filminstruktør.

McKellen ”outede” sig selv i et radiointerview i 1988, og han er desuden medstifter af den engelske homoorganisation Stonewall, som kæmper for homoseksuelles rettigheder.

Sir Ian McKellen fortæller til BBC at han er utrolig glad for udnævnelsen. Specielt fordi der i begrundelsen står, at McKellen også får udmærkelsen for sit store arbejde for homoseksuelle rettigheder.

Arkiv ID: 508

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv

Tonerne fra Chers afskedsturne er knapt forstummet før det forlyder, at Cher og hendes lesbiske datter skal være værter i et nyt reality program, hvor de skal rådgive ”skabs” bøsser og lesbiske.

29. december 2007 af Frank Holm.

Ifølge Contactmusic.com vil Cher få hjælp og støtte fra hendes lesbiske datter Chasity i showet, som kommer til at hedde ”Coming out with Cher og Chasity”.

Det er meningen, at de to skal rådgive og støtte homoseksuelle, som har svært ved at få det sagt til deres familie og venner.

Da Chasity selv sprang ud, reagerede Cher ikke ligefrem positivt. Hun bestilte straks tid til datteren hos en terapeut. Men det ser ud til, at sangerinden nu er kommet på andre tanker.

Arkiv ID: 507

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
fredag, 28 december 2007 13:00

MTV stjerne tilbudt rolle i homoporno

Den superlækre Spencer Pratt, der gør reality-programmet The Hills på MTV værd at se, har fået tilbudt en hovedrolle i en homopornofilm.

28. december 2007 af Frank Holm.

Det er den kendte pornoproducent Michael Lucas, som står bag tilbuddet.

”Han er født til at spille i en homoporno blockbuster”, fortæller Lucas til magasinet In Touch Weekly.

”Vi ville gøre alt for at få Pratt overtalt til at spille med i vores næste produktion”, uddyber pornoproducenten, som selv har en fortid som homopornostjerne.

Pratts svar var da heller ikke helt afvisende.

”Jeg tror, jeg vil tænke lidt over tilbuddet, men jeg tror, jeg takker nej”, lød den umiddelbare reaktion fra Pratt på tilbuddet fra Lucas.

Arkiv ID: 506

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
torsdag, 27 december 2007 13:00

Kylie til Mardi Gras i Sydney

Det ser ud til, at pop-prinsessen Kylie Minogue skal optræde som hovednavn ved næste års Mardi Gras i Sydney. Den store Mardi Gras fest i Sydney kan i 2008 fejre 30 års jubilæum.

27. december 2007 af Frank Holm.

Skal man tro Kylies udtalelser i et interview med det australske DNA magasin, er det næsten sikkert, at sangstjernen vil sørge for, at Sydneys drag-dronninger får en god omgang Spinning around.

Der har længe verseret rygter om Kylie Minogue som hovednavn ved næste års store fest, men først nu ser det ud til, at der også er hold i dem.

”Jeg vil elske at optræde ved paraden,” udtaler Kylie i interviewet.

Kylie fejrede julen med sin familie i Melbourne, hvor hun tankede kræfter til en stor promotour for sit nyeste ”X” album.

Den 8. juni næste år er det så Danmarks tur til at opleve den australske popsild. Da gæster hun nemlig Forum i København.

Arkiv ID: 505

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
onsdag, 26 december 2007 13:00

Elsker at være homoikon

Den engelske fodboldspiller David Beckham er vild med at være homoikon.

26. december 2007 af Frank Holm.

”Jeg tror, det er fordi jeg kan li´ at gøre noget ud af mig selv. Jeg ser smart og præsentabel ud det meste af tiden”, uddyber det 32 årige homoikon i et interview med BBC2.

Beckham fortæller i interviewet også, at han faktisk er kontrolfreak.

”Jeg kan li´, at det hele er organiseret. Så når jeg går i seng om aftenen, ved jeg allerede, hvad jeg skal have på næste dag”, fortæller Beckham ærligt.

”Sådan har det altid været, som barn vidste jeg også altid, hvad jeg ville have på, og hvad jeg ikke ville have på. Det blev jeg drillet en del for, men jeg var lykkelig” fortæller fodboldstjernen.

En homogruppe arbejder for tiden på at få opstillet en statue af Beckham i det kendte homokvarter, Soho i London.

Arkiv ID: 504

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
mandag, 24 december 2007 13:00

Negativ holdning til homoseksuelle

For Bulgariens homoseksuelle er julen ikke en tid, hvor de kan forvente mere accept af deres landsmænd. Hele firs procent af den bulgarske befolkning har nemlig en negativ holdning overfor homoseksuelle.

24. december 2007 af Frank Holm.

I en ny undersøgelse af instituttet Skala, svarer hele 53 procent endda at de har en meget negativ holdning overfor bøsser og lesbiske.

Kun sytten procent af de spurgte svarer at de ikke har problemer med at være i samme stue som en homoseksuel.

Halvdelen af de adspurgte ville endda gå skridtet videre og gøre deres søn eller datter arveløs, hvis de fandt ud af de var homoseksuelle.

Dermed indtager Bulgarien en klar førsteplads i EU, når det drejer sig om had mod minoriteter. Bulgarien blev den 1. januar 2007 optaget i EU.

Analyseinstitutet Skala giver den lange sovjetiske dominans af landet skylden for bulgarernes meget negative holdning til minoriteter.

Arkiv ID: 503

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv

En af Hollywoods sjoveste skuespillere, Jim Carrey skal spille en gift fængselsfange, som forelsker sig i sin cellekammerat i en ny film, som allerede er blevet ”døbt” Brokeback Prison.

23. december 2007 af Frank Holm.

Det ligger nu fast, at det bliver den engelske skuespiller Ewan McGregor, som skal spille Carreys cellekammerat i filmen, hvis rigtige titel bliver ”I Love You Phillip Morris”.

Filmen bygger på en virkelig hændelse, hvor den dømte svindler, Steve Russell, forelsker sig i sin medfange, Phillip Morris. Da Morris bliver løsladt flygter Russell fra fængslet for at være sammen med sin elskede. Han bliver dog fanget igen og idømt en fængselsstraf på 144 år.
Ewan McGregor har før spillet homo på film. I 2006 spillede han homoseksuel i den engelske film Scenes of a sexual nature.

Optagelserne til ”I love you Phillip Morris” begynder til foråret.

Arkiv ID: 502

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
lørdag, 22 december 2007 13:00

Stor sejr for Nepals bøsser og lesbiske

En række seksuelle mindretal i Nepal har fået rettens ord for, at de skal anerkendes på lige fod med andre nepalesere.

22. december 2007 af Kim Rytoft.

Jubelen var stor blandt Nepals bøsser, lesbiske og andre seksuelle minoriteter lørdag, efter landets højesteret dagen før havde truffet en historisk afgørelse om seksuelle mindretals rettigheder.

- Domstolen har taget et enormt skridt, siger Babu Pant, der er talsmand for gruppen Blue Diamond, som repræsenterer de seksuelle mindretal i Nepal.

Domstolens afgørelse pålægger regeringen at lave love, som giver bøsser, lesbiske og andre mindretal en række rettigheder. Samtidig skal regeringen ændre de love, som i dag åbenlyst diskriminerer på området.

- Lesbiske, bøsser, biseksuelle og transseksuelle er helt naturlige mennesker og skal kunne nyde alle menneskerettigheder og forfatningsrettigheder, lød det i højesterets kendelse.

Domstolen bad dog om betænkningstid til at overveje, hvorvidt homoseksuelle skal have lov til at gifte sig.

Kilde: Ritzau

Arkiv ID: 501

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
fredag, 21 december 2007 13:00

Ole Henriksen forelsket i Ricky Martin

Det vakte stor opstandelse da den danske skønhedsguru Ole Henriksen outede latinostjernen Ricky Martin i et uskyldigt avisinterview.

21. december 2007 af Frank Holm.

Ricky Martin har været kunde i Ole Henriksens Spa i Los Angeles gennem mange år.

”Jeg er forelsket i Ricky Martin”, fortæller den travle skønhedsekspert, der elsker at svinge ballerne til Martins musik.

I ugebladet Kig Ind joker Ole Henriksen ligefrem med forelskelsen og fortæller, at Martin er den fyr han drømmer om, når han ikke er sammen med sin kæreste Laurence.

På Henriksens juleønskeliste står da også cd´er med latinopopstjernen.

Foto: MariaLP

Arkiv ID: 500

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
torsdag, 20 december 2007 13:00

Svensk popstjerne hivsmittet

Som frontfigur i den kendte svenske gruppe Alcazar, der med hits som Crying At The Discoteque, Sexual Guarantee og Not a Sinner, Nor a Saint har hærget hitlisterne, springer den svenske popstjerne Andreas Lundstedt nu ud som hiv-positiv.

20. december 2007 af Frank Holm.

Lundstedt fortæller i det kommende nummer af det svenske homoblad QX, at han længe har overvejet om han offentligt skulle fortælle om sin hiv-status.

Det er den store støtte fra venner og familie, der gør, at popstjernen nu for første gang fortæller offentligt, at han er hiv-positiv.

”Jeg vil gerne give folk et indblik i, hvordan det er at være hiv-positiv. At sætte ansigt på en, som er hiv-positiv. Jeg synes det er ærgerligt, at emnet er så tabubelagt”, fortæller Andreas Lundstedt i interviewet.

Lundstedt ved ikke, hvem han er blevet smittet af. Det er heller ikke vigtigt for ham at finde ud af.

”Mine tidligere kærester og min nuværende forlovede er alle hiv-negative”, slutter den svenske popstjerne.

Arkiv ID: 499

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

Kategori Arkiv
Side 1 ud af 3
Sponsor