.

Hvad er en god LGBT-rollemodel?

KOMMENTAR: Vi har alle brug for rollemodeller, og særligt helt unge som mærker deres seksualitet udvikle sig, har brug for nogen at spejle sig i. Men hvad ER egentlig en god rollemodel? Hvad kan vi selv gøre?

Cirkusrevyen 2010

SCENE: Så er foråret kommet, og det store grønne telt på Dyrehavsbakken har slået op for Cirkusrevyens 75. sæson. Ud over Cirkusrevyens eget jubilæum, så har en af de store skuespillere i revyen, Ulf Pilgaard, 30 års jubilæum.

Ulf Pilgaard giver den gas som dronning Margrethe, mens Niels Ellegaard giver den som prins Henrik.
Foto: Henrik Petit.

29. maj 2010 af Tonny og Claus Bønløkke Hertz.

Åbningsnummeret i årets revy hedder spring ud. Og man må sige, der bliver sprunget ud for fuldt flor. Der kan selvfølgelig springes ud på mange måder – ud af vinduet eller ud af skabet. Men åbningsnummeret handler i bund og grund om at være glad og frigjort og med lidt løse håndled. Og så handler det også om sex og penge.

Der er ingen politikere, der kan føle sig sikre i Cirkusrevyen, og i år får Klaus Bondam en tur i møllen med dans, flæser og et brændende ønske om et borgmesterkontor. Lene Espersen får også en tur og bliver holdt op mod Per Stig Møller, som har forstand på Gazastriben, mens Lene har styr på Bikinistriben.

Den helt store tur får Lars Løkke Rasmussen, som en meget træt vært for COP15. Det er Lisbeth Dahl, der giver den gas på podiet bag skrivebordet med en hammer i hånden. Og igen i år møder vi selvfølgelig også dronning Margrethe forklædt som Ulf Pilgaard – eller er det omvendt?

Cirkusrevyen er hylende morsom i hele første akt, hvor hver enkelt sketch rammer plet. Det er revy, når det er bedst, og man trænger faktisk til pausen for at få lidt luft efter at have grint så meget. Anden akt er ikke lige så morsomt, men er en flot hyldest til de store skuespillere, som gennem tiden har optrådt i teltet på Dyrehavsbakken. Det er en mindelund af store ord og velkendte sange.

Det ville næsten være unfair at favorisere en enkelt frem for en anden, men når det er sagt, så fortjener Ulf Pilgaard en stor klapsavle for Dronning Margrethe, og Lisbeth Dahl fortjener en kæmpe fadøl for Lars Løkke Rasmussen ved COP15.

Danserne er også utroligt dygtige, og koreografien er rigtig god. Så når danserne kommer på, kan man få sig en velfortjent grinepause, læne sig tilbage og bare nyde synet.

Arkiv ID: 1872

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

  
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies