Top banner right

Homoseksuelle tro mod kondomet

Godt 8.200 besvarelser i en ny stor tysk undersøgelse om homoseksuelles viden om hiv /aids viser glædeligt nok, at godt 70 procent af mænd, som har sex med mænd stadig bruger kondom, også selvom de er i et fast parforhold.

31. december 2008 af Frank Holm.

Men ifølge lederen af undersøgelsen Michael Bochow, kan man langt fra begynde at slappe af. Godt hver tiende mand, som har sex med mænd, har nemlig svaret, at de inden for det sidste år har haft ubeskyttet sex med en eller flere, de ikke kendte hiv status på. Især i de korte forhold undlader mange ifølge svarene at bruge kondom, og det er et stort problem, mener Michael Bochow.

Besvarelserne viser også, at flere får foretaget en hivtest regelmæssigt. At få flere til at blive testet er et af de mål som Bundeszentrale für gesundheitliche Aufklärung (BZgA), som står for hiv/aids oplysningsarbejdet i Tyskland, har haft gennem en årrække. Det mål ser ifølge besvarelserne ud til at være opfyldt. Det beretter homositet Queer.

Resultaterne fra den store danske livsstilsundersøgelse af mænd, som har sex med mænd foreligger endnu ikke hos Stop Aids, som står for undersøgelsen i Danmark. Resultaterne herfra ventes først i det nye år.

Arkiv ID: 957

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

  
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies