.

Hvad er en god LGBT-rollemodel?

KOMMENTAR: Vi har alle brug for rollemodeller, og særligt helt unge som mærker deres seksualitet udvikle sig, har brug for nogen at spejle sig i. Men hvad ER egentlig en god rollemodel? Hvad kan vi selv gøre?

BBC-drama om bøsser og aids i 80’erne

Homoseksualitet og aids var ømtålelige emner i 80’ernes England, der var præget af thatcher-konservatismens hykleri. Dette er blandt temaerne i BBC-dramaserien The Line of Beauty, som nu er udsendt på dvd.

25. august 2006 af Thomas R. Kristensen.

Det var ikke blot danske konservative toppolitikere, som i 80’erne kom galt af sted med at feje smuds ind under gulvtæppet. Det skete også i Thatchers England. Her var det dog ikke Tamilsagen, men sexskandaler, som truede med at bringe politiske karrierer til fald. Visse konservative politikere havde nemlig svært ved selv at leve op til de familieværdier, som deres parti ellers værnede så stolt om.

I dramaserien The Line of Beauty flytter den homoseksuelle Nick Guest ind hos en på overfladen pæn konservativ familie. Familiefaderen, Gerald Fedden, er en tro Thatcher-støtte i parlamentet og med udsigt til en politisk karriere i toppen af britisk politik. Hans karriere bliver dog lagt i ruiner, da aviserne afslører, at den konservative politiker er sin kone utro. En mistanke om insiderhandel spillede blot en underordnet rolle i skandalen.

Det værste er måske, at pressen også graver Nicks historie frem – den homoseksuelle lejer, hvis elsker, en kendt rigmandssøn, er ved at dø af aids. Efter at have boet hos den konservative politikerfamilie i fire år bliver Nick gjort til syndebuk og smidt på porten af de mennesker, der ellers havde optaget ham i familien, som var han deres egen søn.

Aids og homoseksualitet er gennemgående temaer i dramaserien The Line of Beauty, som blev sendt på BBC tidligere på året og nu også er udsendt på dvd. Der er tale om en filmatisering i tre afsnit af forfatteren Alan Hollinghursts roman af samme titel. Romanen blev i 2004 tildelt den prestigefyldte Booker Prize og er efterfølgende udsendt i en dansk oversættelse under titlen I skønhedens tjeneste.

BBC-dramaserien kan købes på dvd, blandt andet på www.bbcshop.com

Læs mere om dramaserien på www.bbc.co.uk/drama/lineofbeauty

Arkiv ID: 163

Copyright (C) - Out & About - Copenhagen Gay Media ApS

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies

  
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies