KONKURRENCER

Hvem skal have årets brokke-AXGIL?

KOMMENTAR: Hvorfor har dén og dén og hun, han og hen og dét ikke vundet en AXGIL? Hvorfor har JEG ikke vundet? Jamen kære læser: Hvorfor har DU ikke nomineret dem – eller dig selv? Forventer du, at ”de andre” gør det for dig?

onsdag, 15 november 2017 10:03

Jubel i Australien: Ja til homoægteskaber

Af Kategori Udland
Afstemningen i Australien udløste store engagement blandt store dele af befolkningen. Afstemningen i Australien udløste store engagement blandt store dele af befolkningen.
Bedøm
(0 Stemmer)
Spontane fester er brudt ud over hele Australien, og LGBTQ-miljøet jubler. En vejledende spørgeundersøgelse udskrevet af regeringen viser et massivt ja i befolkningen til samkønnede ægteskaber.

Den australske regering kunne ikke blive enig med sig selv i spørgsmålet om samkønnede ægteskaber. Derfor udskrev de en vejledende spørgeundersøgelse, hvor befolkningen blev bedt om at stemme ja eller nej til samkønnede ægteskaber.

Premierminister Malcolm Turnbull er blevet stærkt for ikke at have taget et direkte opgør med konservative kræfter, både udenfor, og i sit liberale regeringsparti.

Onsdag morgen lå resultatet klar. Over 12,7 millioner australiere har sendt deres svar ind, og af dem siger 61,6 procent ja, mens 38,4 procent siger nej.
Samtidig er den folkelige deltagelse i afstemningen meget høj. 79,5 procent af alle stemmeberettigede har svaret.

”De stemte ja for retfærdighed, ja for engagement, ja for kærlighed. Nu er det op til os her i det australske parlament at føre det videre og gøre det arbejde, som det australske folk har bedt os om at lave”, sagde den australske premierminister Malcolm Turnbull ifølge den britiske nyhedsstation BBC efter offentliggørelsen af resultatet.

Spørgeundersøgelsen er kun vejledende, men det forventes, at det australske parlament vedtager at indføre samkønnede ægteskaber inden jul.

Ifølge Politiken har resultatet udløst store folkefester landet over.

”Dette er vores mest stolte øjeblik som bøsser og lesbiske i Australien. Omsider kan jeg være stolt af mit land”, sagde 60-årige Chris Lewis til avisen New York Times.

Homofobisk debat
Afstemningen udløste en voldsom debat i Australien, og den har været præget af en rå tone, og mange tilfælde af voldsom homofobi. Fortalere for samkønnede ægteskaber har i utallige tilfælde oplevet homofobiske angreb, hvor sten er kastet ind gennem deres vinduer eller deres huse oversprayet med graffiti.

Samkønnede ægteskaber blev forbudt i Australien i 2004, da den daværende konservative regering vedtog en regelændring, der definerede et ægteskab som værende mellem en mand og en kvinde.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies