KONKURRENCER

Skal man absolut stemme på en LGBTQ-kandidat?

KOMMENTAR: Kommunalvalget nærmer sig, og politikere med forhåbningsfulde smil lokker med smiger og valgflæsk fra lygtepæle landet over. Se mig, husk mig, giv mig dit kryds. Men skal vi vælge med hjerte, hjerne eller regnbue?

tirsdag, 14 november 2017 17:36

Bliver han valgt? Hård valgkamp venter Rufus

Af Kategori Udland
Rufus Gifford var en fast deltager i Copenhagen Pride i sin tid som ambassadør i USA. Rufus Gifford var en fast deltager i Copenhagen Pride i sin tid som ambassadør i USA. Foto: Pilu Ottosen / Out & About.
Bedøm
(0 Stemmer)
USA’s tidligere ambassadør i Danmark har truffet sit valg, og melder nu offentlig ud hvilket embede han stiller op til. -Og det er ikke præsidentembedet, som mange danskere tror og håber på.

Da Rufus Gifford tilbage i august bekendtgjorde, at han var ’nødt til at stille op’ gik mange læsere i selvsving. På Facebook var kommentarsporet rødglødende af entusiastisk support, og mange gav udtryk for, at de glædede sig til at se ham afløse Donald Trump som præsident.

Det viser blot, at det kan være gavnligt at læsere mere end overskrifter. For den – i Danmark – folkekære Rufus nævnte nemlig IKKE, hvilket embede han ville stille op til. Blot at han dengang ville gå i tænkeboks.

Mandag sprang den politiske bombe så. Rufus Gifford meddelte officielt i en video på YouTube, at han stiller op til den amerikanske kongres’ ene kammer, Repræsentanternes Hus. Se videoen under artiklen.

I videoen kommer Rufus både ind på sin families baggrund, vi ser det obligatoriske billede af ham og ’The Obamas’, og vi ser ham tiljublet blandt unge mennesker i klip fra Danmark. Den homoseksuelle vinkel er helt væk. Nu er det politikeren Rufus Gifford der træder frem bevidst om, at han skal nå en ny og lokal målgruppe. Der kommer til at ske i Massachusetts’ tredje valgkreds, hvor han bor ”lige nede af gaden” med sin familie.

Hård valgkamp venter
Det lokale fokus er nøglen til stemmerne ved valget der ligger i november 2018. Et amerikansk medlem af Kongressen forventes at tjene sin valgkreds’ interesser. Derfor kommer vi til at se en anden Rufus Gifford i den kommende kampagne. En kampagne der måske bliver uinteressant for danskerne, men som bliver benhård.

Massachusetts’ tredje valgkreds er en stensikker demokratisk kreds, som bliver ledig da det mangeårige kongresmedlem Nicki Tsongas ikke genopstiller. Det har trukket stribevis af ambitiøse demokrater til valgkredsen, og Rufus skal derfor besejre op mod en halv snes partifæller i det interne demokratiske primærvalg til september.
De fleste af dem er langt større og kendte navne end Rufus Gifford, og en valgsejr er langt fra givet.

Op mod kendte og populære konkurrenter
Blandt de kendte navne der allerede har erklæret deres kandidatur, er blandt andre den 33-årige Nadeem Mazen, Massachusetts’ mest kendte muslimske politiker. Listen tæller også Juana Matias, der er en af venstrefløjen darlings i delstatsparlamentet. Flere andre tunge kandidater kan endnu tænkes at melde sig i den eftertragtede kreds.

”Jeg er kendt i dele af landet, og helt afgjort i Danmark, men folk i Massachusetts kender mig ikke nødvendigvis, så det bliver min opgave at føre kampagne fra dør til dør”, siger Rufus Gifford til Boston Globe.

Får brug for alle talenter
Rufus Gifford har dog ét talent, som kan komme til at få indflydelse på demokraternes interne valgkamp. Han kan stampe penge op af jorden som få andre. Da han i 2008 var chef for Obama-kampagnens pengeindsamling gav det 750 millioner dollars i kampagnekassen, og ved Obamas genvalgskampagne i 2012 svimlende én milliard dollars. Det var ny amerikansk rekord.

Rufus Gifford får brug for alle sine talenter, og kan han ramme tonen der vækker genklang hos de demokratiske vælgere, og måske få officiel opbakning fra sin gamle chef Obama, ja så kan alt ske i amerikansk politik.

Media

I'm running for Congress Rufus Gifford
Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies