KONKURRENCER

World AIDS Day

KOMMENTAR. Den 1. december markeres World AIDS Day over det meste af verden. Også her i Out & About. Det gør vi, fordi bøsser og biseksuelle mænd er den gruppe i Danmark, hvor flest er ramt af hiv, og hvor risikoen for at blive smittet er størst.

fredag, 13 oktober 2017 12:28

TOTGESCHLAGEN, TOTGESCHWIEGEN - fra Nazityskland til Tjetjenien

Af Kategori Udland
Billedet af homoseksuelle fanger i Konzentrationslager Dachau med en lyserød trekant på brystet er forfærdende. Det bliver i disse år brugt som illustration til mange artikler om forholdene for homoseksuelle i Tjetjenien. Nu med den lyserøde trekant fremhævet på det gamle sort/hvide billede. Collagen er sammensat af det originale og det manipulerede billede. Billedet af homoseksuelle fanger i Konzentrationslager Dachau med en lyserød trekant på brystet er forfærdende. Det bliver i disse år brugt som illustration til mange artikler om forholdene for homoseksuelle i Tjetjenien. Nu med den lyserøde trekant fremhævet på det gamle sort/hvide billede. Collagen er sammensat af det originale og det manipulerede billede.
Bedøm
(4 Stemmer)

Det er nu et halvt år siden, at det kom frem i medierne, at der var observeret KZ -lejre for homoseksuelle i Tjetjenien. På det tidspunkt var denne teksts forfatter på sviptur til Berlin, og boede meget tæt på et af byens mindesmærker for alle de homoseksuelle, der i perioden under Det Tredje Rige blev skaffet af vejen af Hitler og hans håndlangere. Denne ubehagelige tilfældighed kom der følgende sætninger ud af.

Berlin - Schöneberg:

//Take of your clothes, blow out the fire/ Don't be so shy you're right, you're right/ take of my clothes/ Oh bless me father/ you're right, You're right (...)//

Bartenderen har netop braget en ny kasse øl i køleren og skruet op for musikken. Omkring baren sidder en del mere og mere stenede og halvstive gæster af det mandlige køn. Nærmest synkront bunder de deres BECKS, be’r om en ny, mens de kigger på de store fjernsynsskærme, der findes rundt i lokalet.

Fjernsynsskærme der nærmest flimrer af potente pikke i fuld vigør i forskellige scener og positurer. Min kammersjuk og jeg hænger ud, og griner af den mund, der ligger under min stol, og forsøger at slikke mine tæer. Inde ved siden af i darkroom-området blandedes prust, hvin, støn, klasken, sagte stemmer, højlydte brøl, bulder og brag sig med den obligatoriske mandel/rådne æble-agtige poppersdunst.

Der blev, undskyld mig eller - mit Verlaub - som det hedder på disse kanter, bollet godt og grundigt igennem på Bull i Berlin. Som altid. Og det er så abolut ikke generthed, der præger gæsterne i dette etablisement.

Min kammersjuk trasker lidt senere synligt opløftet - og lettet - ud fra darkrummet, og ind i lyset og baren, hvor han bunder en ny bajer, inden han begynder at glo på sin Grindr.

Kort efter scroller han rundt på diverse nyhedssider, og viser mig følgende overskrift: "Første KZ-lejre for homoseksuelle siden Nazitiden opdaget i Tjetjenien” og at "Dusinvis af homoseksuelle mænd mellem 16-60 år er på mystisk vis forsvundet i Tjetjenien. Ifølge iaggtagelser og oplysninger fastslår Human Right Watch øjenvidner og et russisk LGBT Netværk, at Tjetjenien har oprettet fængselslejre eller deciderede KZ-lejre hvor fangerne blev tilbageholdt og udsat for tortur, hvilket blandt andet skete med elektrisk stød, og ved at de skulle sidde på flasker”.

Så skulle det alligevel ikke blive en helt typisk tirsdag på Kleistraße 35...

For til trods for så megen interessant legemlig aktivitet omkring mig, var det som om, at tankerne kun kunne samles om det netop læste, der føltes uhyggeligt nærværende, fordi jeg netop befandt mig, hvor jeg befandt mig; I området omkring Nollendorplatz der lige før, omkring og efter Hitlers magtovertagelse i 1933 ligeledes var scene for forfølgelse, voldshandlinger, og deportationer til KZ-lejre for områdets (også dengang) store homoseksuelle befolkningsgruppe.

Jeg måtte ud og have luft.

//                    //

Udenfor BULL fræser biler afsted i hobetal, og der er en anderledes form for liv og leben. Længere nede af Kleiststraße skimtes den rødmalede granitstens byggede U-Bahn Station ved Nollendorfplatz. Her findes en metalplade med en lyserød trekant, og øverst oppe med store bogstaver er skrevet:

”TOTGESCHLAGEN, TOTGESCHWIEGEN, DEN HOMOSEKSUELLE OPPERN DES NATIONALSOCIALISMUS”

"Slået ihjel. Tiet ihjel. Nationalsocialismens homoseksuelle ofre".

Nedenunder står der ligeledes med stort – her i fordansket form:

”Fra januar 1933 blev alle homoseksuelle steder omkring Nollendorfplatz lukket og udsat for razziaer, så man kunne registrere homoseksuelle på ’lyserøde lister’”. Der er som oftest friske blomster og regnbueflag ved mindesmærket.

Artiklen fortsætter under billedet.

Mindesmærket ved U-Bahn Stationen ved Nollendorfplatz.

 

I de dage jeg befandt mig i Schöneberg tog nyhedsstrømmen om Tjetjenien til, og det kom frem, at der nu var 100 formodede homoseksuelle mænd der var blevet sendt til KZ-lejre. Medierne rapporterede ligeledes om, at tre på det tidspunkt var døde.

”Hvis sådanne mennesker eksisterede i Tjetjenien, ville myndigheder slet ikke behøve at bekymre sig om dem, for deres egne familiemedlemmer ville have sendt dem et sted hen, hvorfra de aldrig ville vende tilbage”, skulle en regeringstalsmand udtale lidt senere.

Fordi flere af avisernes benyttede sig af termen, om at ”Koncentrationslejre hvor man sender homoseksuelle hen, ikke er set siden Nazitiden”, kunne jeg ikke undslippe den der følelse af, at det var anderledes at være i Schöneberg end normalt, selvom bydelen jo – heldigvis igen, og indtil 1933, som altid er et epicenter, hvis du er frisk på fyre.

Artiklen fortsætter under billedet.

Transvestitter nyder en drink på 'Eldorado' i 1933.

 

En masse tanker tonede sig frem i mit hoved, mens jeg traskede rundt i området omkring Motzstraße, i det ellers så småborgerlige Schöneberg som sjovt nok historisk set har været Berlins lyserøde bydel. I ’De Brølende Tyvere’ og i starten af 1930’erne blev der bygget broer mellem seksualiteterne i Wiemar Republikkens Berlin, og homokulturen blomstede. Meget af homonattelivet var som nu placeret i området omkring Nollendorfplatz. Ud af beskrivelserne fra dengang blev berlinerbydelen på ingen måde omtalt som blasert, snarere buldrende, bragende og berusende, dekadent og dansende, fordomsfrit og frigjort.

På hjørnet, hvor Kalckreutstraße rammer Motzstraße ligger ’Speisekammer im Eldorado’, som nu er et biodynamisk supermarked. I foyeren hænger gamle sort/hvide billeder fra 1931, der viser tiden, hvor den store flotte bygning husede en Schwulekneipe/tanzenbar kaldet ’Eldorado’, den sidste af flere homobarer under det navn i Schöneberg-området.

Her optrådte blandt mange andre stjerner Marlene Dietrich, og baren var meget kendt for at være et populært gå-i-byen sted for transvestitter og transkønnede.

Men Eldorado blev også et symbol på, hvad der skete med den tyske homobefolkning i perioden lige før og fra nazisternes magtovertagelse i januar 1933. Pludselig blev gadebilledet ændret fra sorgløs sang til striks støvletramp.

I juli 1932 blev der fra Berlins politimester annonceret en intensiv kampagne mod Berlins fordærvende natteliv, og alle barer med dans af ’homoseksuel natur’ fik ordre til at lukke tidligere på aftenen. Senere på året blev det udstedt en lov mod, at folk af samme køn dansede i offentligheden.

I løbet af en måned efter nazisterne kom til magten, beordrede Hermann Göring en total lukning af alle homoseksuelle barer, og homoseksuelle og transvestitter blev rutinemæssigt arresteret, fængslet og senere deporteret og sendt i KZ-lejre.

Hvilket uværligt leder tilbage til monumentet ved Nollendorfplatz.

LÆS OGSÅ: Sandheden om grusomhederne i Tjetjenien


Kunne du lide denne artikel? Så følg Out & About på Facebook og gå ikke glip af den næste!


 

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies