KONKURRENCER

Hvem skal have årets brokke-AXGIL?

KOMMENTAR: Hvorfor har dén og dén og hun, han og hen og dét ikke vundet en AXGIL? Hvorfor har JEG ikke vundet? Jamen kære læser: Hvorfor har DU ikke nomineret dem – eller dig selv? Forventer du, at ”de andre” gør det for dig?

onsdag, 06 september 2017 19:05

Første homopar gift på Færøerne

Af Kategori Udland
Tillykke til Leslie og Richard. Tillykke til Leslie og Richard.
Bedøm
(1 Bedømmelse)

Historisk dag på Færøerne hvor det første samkønnede par blev gift på de smukke forblæste øer i Nordatlanten.

#LoveWins er kendt verden over, og man må formode, at det populære hashtag er blevet brugt flittigt på Færøerne i dag. Det første samkønnede par blev nemlig gift på rådhuset i Tórshavn kl. 14 lokal tid. En historie der onsdag præger de færøske medier.

Men det var ikke et færøsk par, der skrev sig ind i historiebøgerne men i stedet et britisk. Leslie James Travers (48) fra Hartlepool i England, og Richard John McBride (47) fra Londonderry i Nordirland havde taget turen mod nord, hvor de blev viet af Tórshavns borgmester Annika Olsen. Borgmesteren stemte ironisk nok imod lovgivningen, da hun tidligere sad i Lagtinget.

De to har dannet par i 16 år, og bor til daglig i London. De har altid været begejstrede for Færøerne, og har fulgt med i den årelange proces frem mod mulighed for samkønnede ægteskaber på øerne.

Så det var en naturligt valg for dem, at gifte sig på Færøerne. Men at de blev det første par der fik fornøjelsen fandt de først ud af umiddelbart før vielsen.

Man skulle tro, at der ville være stor interesse blandt færøske par om, at blive de første der blev gift. Muligheden har de haft siden den 1. juli, men det første par lader stadig vente på sig.

LÆS OGSÅ: Færøske ægteskaber godkendt af Folketinget

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies