KONKURRENCER

Happy Pride kære ”afvigere”!

KOMMENTAR: Copenhagen Pride er over os, og det synes som om, alting lige er lidt større i år. Og det er der brug for, for hadefulde og destruktive kræfter næres af vores blotte tilstedeværelse. Ja, Anni Grimm hænger som en sort sky over mangfoldigheden.

søndag, 06 august 2017 14:24

Nordirerne kæmper for retten til ægteskab

Af Kategori Udland
Retten til at gifte sig er et af de helt store fokuspunkter for LGBTQ-miljøet i Nordirland. Billedet er fra Belfast Pride 2016. Retten til at gifte sig er et af de helt store fokuspunkter for LGBTQ-miljøet i Nordirland. Billedet er fra Belfast Pride 2016. Foto: Argyll Images and Colin Maxwell / Belfast Pride / Facebook.
Bedøm
(0 Stemmer)

Under mottoet ’Demand Change’ blev den 27. Belfast Pride Festival afholdt tidligere på ugen, og kulminerede lørdag med en stor parade. Nordirland er det eneste land i Storbritannien, der ikke tillader samkønnede ægteskaber.

Til den stadigt større forsamling af midnatsmandagskække gæsters udbredte tilfredshed springer den unge kvinde med den dybe og hæse stemme igen op på karaoke-podiet på LGBTQ-stedet ’The Union Street Bar’ i den nordirske hovedstad Belfast.

Take Me to Church
De dystre toner fra melodien ’Take me to Church’ fylder nu rummet, og gæsterne brøler sammenbidte med på den ene måde sørgmodige, men også rebelske sang om kirkens stigmatisering af LGBTQ-personer. ”We were born sick / you heard them say it.”

Bartenderen, som ellers har stået og jongleret med diverse cocktails, og haft en livlig sludder med de omkringværende, bliver også stille og siger henkastet:

”Sangen er egentligt skrevet af Hozier fra republikken (Irland, red.) om den katolske kirkes homofobi, men her i Nordirland handler det også om en del af den protestantiske kirke”.

Politikerne halter efter befolkningen
Nordirland er det eneste land i Storbritannien som ikke tillader ægteskab mellem personer af samme køn. Det er især landet største parti, det reaktionære protestantiske Demokratiske Unionistist Parti (DUP), der deler regeringsmagten med det katolske parti Sinn Féin, som er modstander af samkønnede ægteskaber.

I 2015 legaliserede den irske republik samkønnede ægteskaber, og samme år var der også opbakning til det samme blandt de politiske partier i Nordirland. Men dengang blokerede DUP forslaget grundet en speciel vetoret, som er en del af det lovgivende system i Nordirland. Siden har partiet kontinuerligt stemt imod.

Partiets formand Arlene Forster har tidligere udtalt at ”Det er fint at LGBTQ-personer gifter sig andre steder i Storbritannien, bare ikke her i Nordirland”.

Meningsmålinger viser, at 72% af befolkningen i Nordirland støtter LGBTQ personers ret til at gifte sig i deres eget land.

Stort fokus på samkønnede ægteskaber
I starten af juli prægedes Belfast gader af et farverigt optog af flere tusinde mennesker, der demonstrerede for homoseksuelles rettigheder til at gifte sig. Demonstranterne havde medbragt bannere med budskaber som ”Al Kærlighed er lige” og ”Kærlighed er en menneskeret”. Optoget endte foran byens rådhus.

På the Union Street Bar er de sidste pints og cocktails denne mandag nat ved at blive drukket, og lyset tændes.  Husets allestedsnærværende dragqueen når lige at proklamere: “This time, it’s so fuckin’ important that all of you and all your friends and relatives are ready to stand up for the parade on Saturday. The Protestants have had have their marching season (Orangemarcherne i juli, red.), and now we have ours”.

En af gæsterne som jeg har bundet min sidste Tennents Lager med, tilføjer: ”The Belfast Telegraph ligger nærmest lige rundt om hjørnet, det kunne være fantastisk hvis de inden så længe ville have en forside med titlen “My god – It’s all over” som en af aviserne skrev, da vi fik vores fredsaftale i 1998. Denne gang skulle forsideteksten være med budskabet om, at nu kan personer af samme køn endelig få lov til at gifte sig i Nordirland".

Læs også: Blomstrende Belfast

 


Kunne du lide denne artikel? Så følg Out & About på Facebook og gå ikke glip af den næste!


 

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies