KONKURRENCER

Homoer på Helgoland

KOMMENTAR. Hver sommer solbader mange bøsser på badeanstalten Helgoland. Sådan var det på det gamle Helgoland, som lukkede i 2004. Og sådan er det på det ny Helgoland, som åbnede i 2008. En tradition, kan man sige. 

mandag, 12 juni 2017 10:09

Orlando: Et år efter massakren

Af Kategori Udland
Efterladte mindes de dræbte udenfor natklubben Pulse. Efterladte mindes de dræbte udenfor natklubben Pulse. Foto: Thomas R. Kristensen / Out & About.
Bedøm
(0 Stemmer)

Natklubben Pulse skal laves om til et mindested for ofrene for masseskyderiet 12. juni 2016.

Natklubben Pulse åbnede i 2004 som et fristed for LGBTQ-miljøet i Orlando, Florida.

Bag åbningen stod Barbara Poma, hvis bror, John, var død af aids i 1991. Hun ville hylde sin afdøde bror ved at skabe et sted, hvor LGBTQ’ere kunne feste og møde hinanden uden at frygte fordomme og vold.
Men 12. juni 2016 blev festen forvandlet til det værst tænkelige mareridt: Den 29-årige Omar Mateen skød og dræbte 49 og sårede 53 mennesker ved det værste masseskyderi i USA’s historie begået af en enkelt person.

Tilflugtssted uden fordomme
I maj blev Barbara Poma hædret med Community Award-prisen ved årsmødet for International Gay & Lesbian Travel Association (IGLTA).

”Da vi skabte Pulse, var det både en forretning, men vigtigere: Det var mit kærlighedsprojekt. Efter min bror John døde af aids i 1991, mistede jeg forbindelsen til et miljø, som jeg var vokset op med, og som jeg elskede,” sagde Barbara Poma ved IGLTA-prisoverrækkelsen i Sankt Petersburg, 150 kilometer fra Orlando.

”Jeg åbnede Pulse med den mission at hædre John og skabe et sikkert og smukt sted, hvor medlemmer af LGBTQIA-miljøet kunne føle sig godt tilpas og stolte over at kunne tage deres mødre med hen. Det skulle være et tilflugtssted, hvor man kunne være fri for at blive dømt af andre, og et sted, hvor man kunne få oplysninger om hiv og aids.”

”Pulse var et sted med kærlighed og accept for LGBTQIA-miljøet, og det skulle have været det allersidste sted til at blive ramt af sådan en tragedie,” sagde Barbara Poma i den måske mest rørende del af sin tale.

Artiklen fortsætter under billedet.

Under Pulses skilt med det karakteristiske P mindes de dræbte med farvelagte sten og flag. Foto: Thomas R. Kristensen / Out & About.

 

Mindesmærke for ofrene
Efter masseskyderiet har Pulse været lukket, og uden for lokalerne har folk lagt blomster, udsmykket murene, skrevet mindeord og sat billeder op af de myrdede. Det yngste offer var 18 år og det ældste 50 år.

Orlandos bystyre har ønsket at købe Pulse for at lave det om til at mindested for de efterladte, men Barbara Poma afviser at sælge.

”Det er vigtigt, at dette forfærdelige hadefulde angreb ikke stopper Pulse. Vi vil ikke lade hadet vinde, og vi vil ikke lade hadet tage Pulse fra os,” sagde Barbara Poma.

”Det er nu tid til at begynde at hele sårene. Min tid er dedikeret til One Pulse Foundation og miljøets ønske om at skabe et permanent mindesmærke, hvor de efterladte kan mindes dem, de har mistet. Vi ønsker også at etablere 49 studielegater – et i hvert af de faldne engles navne.”

Læs også: BREAKING: Skyderi på homonatklub i Florida

Læs også: BREAKING: 50 dræbte i skyderiet på Pulse

Læs også: Smuk og værdig mindehøjtidelighed

Læs også: Billeder frigivet fra Pulse

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies