KONKURRENCER

Da Annemette blev et symbol

KOMMENTAR. Da Annemette Vedel Augustesen søndag aften den 25. juni blev anholdt i Istanbul, skete det ganske fredeligt og under klapsalver. Men anledningen var brutal og farlig. Farlig i situationen og farlig for de titusinder af tyrkiske LGBTQ'ere hvis fremtid er på spil.

onsdag, 05 april 2017 17:36

Stor sejr for LGBT-rettigheder i USA

Af Kategori Udland
LGBT-samfundet i USA vandt tirsdag en stor sejr. LGBT-samfundet i USA vandt tirsdag en stor sejr.
Bedøm
(0 Stemmer)

Det er kønsdiskrimination, hvis man diskriminerer på baggrund af seksuel orientering, siger domstol i Chicago.

For første gang nogensinde har en amerikansk appeldomstol tirsdag dømt, at borgerrettighedsloven fra 1964 også beskytter homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede fra at blive diskrimineret på arbejdspladsen.

Dommen fra appeldomstolen i Chicago er en stor juridisk sejr for homoseksuelles rettigheder.

Den betyder, at et søgsmål i delstaten Indiana kan gå videre. Her mener en kvinde, at hun har mistet sit job som lærer, fordi hun er lesbisk.

Det er dette søgsmål, som appeldomstolen har valgt at genoptage. Det sker med henvisning til, at beskyttelse mod kønsdiskrimination, som der står i borgerrettighedsloven, også beskytter folk mod diskrimination mod deres seksuelle orientering.

"Jeg har hele tiden sagt, det var ulovligt"
Kvinden i Indiana, Kimberly Hively, vil nu gå videre med sagen mod sin tidligere arbejdsgiver.

"Jeg har hele tiden sagt, at det, der skete mod mig, var ulovligt", skriver Hively i en pressemeddelelse.

Domstolens beslutning var ikke enstemmig. Beslutningen blev stemt igennem med otte stemmer for og tre imod. Før dommen blev afsagt, havde dommerne gennemgået 20 års domme fra USA's Højesteret.

Højesteretten har endnu ikke behandlet spørgsmålet, om hvorvidt borgerrettighedsloven beskytter homoseksuelle.

"I mange år har appeldomstole i dette land fortolket forbuddet mod kønsdiskrimination, sådan at det ikke indebærer diskrimination af en persons seksuelle orientering", skriver appeldomstolens øverste dommer, Diane Wood.

"I dag konkluderer vi, at diskrimination på baggrund af seksuel orientering er en form for kønsdiskrimination."

Domstolen i Chicago er appeldomstol for USA's syvende retsdistrikt. Det tæller delstaterne Indiana, Illinois og Wisconsin.

Kilde: Ritzau/Reuters

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies