KONKURRENCER

Da Annemette blev et symbol

KOMMENTAR. Da Annemette Vedel Augustesen søndag aften den 25. juni blev anholdt i Istanbul, skete det ganske fredeligt og under klapsalver. Men anledningen var brutal og farlig. Farlig i situationen og farlig for de titusinder af tyrkiske LGBTQ'ere hvis fremtid er på spil.

tirsdag, 21 marts 2017 08:52

Republikansk senator betalte "Baby Boy" for sex

Af Kategori Udland
Den republikanske statssenator fra Oklahoma er sigtet for at være involveret i børneprostitution. Den republikanske statssenator fra Oklahoma er sigtet for at være involveret i børneprostitution.
Bedøm
(1 Bedømmelse)

Amerikansk statssenator og forkæmper for “familieværdier” anklaget for børneprostitution med mindreårig dreng.

Ralph Shortey blev valgt til statssenatet i Oklahoma i 2011, og som republikansk politiker og forkæmper for ”traditionelle familieværdier” og hårde immigrationslove talte han til den hårde kerne af republikanere. I Oklahoma spillede han en fremtrædende rolle i præsident Trumps valgkampagne.

Den 36-årige politiker er som en god kristen gift med sin kæreste fra skoletiden, og har to døtre. Alt var på overfladen som det skulle være.

-Indtil han i sidste uge blev sigtet for tre lovovertrædelser: Indblanding i børneprostitution, indblanding i prostitution indenfor en afstand af 1000 fod (ca. 300 meter, red.) fra en kirke, og transport af en mindreårig med henblik på prostitution.

Sigtelserne kom efter politiet havde efterforsket hans ophold på et motel med en 17-årig dreng.

Ifølge politiet har Ralph Shortey chattet med den 17-årige dreng, og tilbudt at betale for sex. Det skete efter teenageren fortalte, at han manglede penge til sin ferie.

Politiet har også fundet en åben pakke kondomer i senatorens rygsæk og en flaske glidecreme i teenagerens taske.

I chatten skrev den 17-årige blandt andet “I want you bad daddy,” hvortil Shortey svarede “you like a good little boy if you keep calling me daddy.” Ralph Shortey kaldte også teenageren “Baby Boy” under deres chatsamtaler.

Den 17-årige har fortalt politiet, at de to har kendt hinanden i et års tid, og at de mødte hinanden online.

Drengens forældre har fortalt politiet, at han tidligere har søgt sex online.

Som endnu en krølle på historien, er det angiveligt drengens kæreste der har anmeldt hele affæren. Hun ringede til politiet efter den 17-årige tidligere på dagen havde fortalt, at han ”vil blive betalt i aften”. Hun fulgte efter sin kæreste til et motel, og så ham og Ralph Shortey gå ind på et værelse sammen.

I 2016 fremlagde Ralph Shortey et lovforslag som skulle stoppe indvandring, og sagde i den anledning, at det også ville hjælpe med at sætte en stopper for børne-sex trafficking og børneprostitution.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies