KONKURRENCER

Medienævnet afviser Out & About

363,3 millioner kroner er på Finansloven afsat til redaktionel produktionsstøtte til danske medier.
Støtten går til 64 medier som Ekstra Bladet, Børsen og Kristeligt Dagblad og andre medier som for eksempel ComputerWorld, BygTek og Kids’ News. Men ikke et eneste LGBTQ-medie.

tirsdag, 29 november 2016 18:21

Første EU-regeringsleder i homobryllup

Af Kategori Udland
Luxemburgs premierminister Xavier Bettel (til højre) blev fredag gift med sin partner Gauthier Destenay. Luxemburgs premierminister Xavier Bettel (til højre) blev fredag gift med sin partner Gauthier Destenay.
Bedøm
(1 Bedømmelse)

Luxemburgs premierminister Xavier Bettel blev fredag gift med sin partner Gauthier Destenay, og blev dermed den første statsleder i EU der gifter sig med en partner af samme køn.

På verdensplan er Bettel dog kun nummer to. Den første homoseksuelt gifte regeringsleder er Islands tidligere statsminister Johanna Sigurdardottir, som giftede sig med sin partner for fem år siden.

Homoægteskaber er en forholdsvis ny rettighed i Luxemburg. I 2007 blev homoægteskaber afvist af den daværende konservative regering. En meningsmåling i 2013 viste, at 83 % af befolkningen støttede en lovliggørelse af homoægteskaber.

Så sent som i juli blev homoægteskaber mulige, og umiddelbart efter friede Bettels partner Destenay. Destenay er ikke så kendt i den luxemburgske offentlighed, men han arbejder som arkitekt, og har i en årrække været Bettels officielle partner, og har som sådan deltaget i både et kongeligt bryllup og andre officielle arrangementer.

Det nygifte par forventes ikke at tage på bryllupsrejse, da Bettel deltager i en økonomisk konference i Kasakhstan. Venner af parret har fortalt, at de gør meget ud af, at adskille det officielle liv og deres privatliv.

Belgiens tidligere premierminister Elio di Rupo var EU’s første åbne homoseksuelle regeringsleder.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies