Top banner right

Torsdag, 14 April 2016 13:56

Kylling giver dit barn en lille pik

Af Kategori Udland
Kylling giver dit barn en lille pik Foto: PETA/Twitter.
Bedøm
(0 Stemmer)

Dyrevelfærdsorganisationen PETA i USA er endnu engang kommet i knibe, efter en kampagne er gået langt over folks grænser.

PETA skaber et usundt kropsbillede, når de kalder det en dårlig ting at have en lille penis, siger kritikere.

Tidligere har de fået kritik for blandt andet at bruge afklædte kvinder til at skabe fokus på dyrs rettigheder, og nu er de havnet i en penis-skandale.

I en række tweets skriver organisationen nemlig, at ’Kylling kan gøre din søns pik mindre.’

Det gør de på baggrund af forskning, der viser, at ftalater i kød og ost kan hæmme udviklingen i fostre og dermed føre til mindre penisser hos drengebørn.

Men det sender et dårligt signal at forbinde en lille penis med noget negativt, siger mange kritikere, blandt andet på Twitter, hvor PETA får en hel del skæld ud.

”Kampagnen er bygget på en idé om, at det er bedst at have en stor penis... De siger ikke bare, at kemikalier i kylling kan skade udviklingen af genitalier, de latterliggør ideen om at en person har en lille penis”, skriver den kendte veganer Sean O’Callaghan på sin blog.

”Tag jer fucking sammen, PETA. Red dyr uden at angribe menneskers selvværd og følelser”, skriver han.

PETAs direktør, Mimi Bekhechi, forsvarer kampagnen.

”PETA er inkluderende, og vi har aldrig påstået, at 'større er bedre'. Men vores mission er at få budskabet om dyrs rettigheder ud til så mange mennesker som muligt - inklusive dem, som gerne vil have børn med store penisser”, siger hun.

Tagget under
Log ind for at skrive kommentarer
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies