Top banner right

Torsdag, 09 Januar 2020 13:04

Homoseksuel præsidentkandidat vil homofobien til livs

Af Frank Holm Kategori Politik & Samfund
Lars Henriksen, forperson for Copenhagen Pride. Lars Henriksen, forperson for Copenhagen Pride. Foto: Bert Svalebølle
Bedøm
(8 Stemmer)

I Polen har homofobien under det regerende nationalkonservative og populistiske parti Lov og Retfærdighed (PIS) siden valgsejren i 2019 nærmest fået frit løb. Som respons har koalitionen af centrum-venstrepartier nu valgt den åbent homoseksuelle Robert Biedron som deres spidskandidat til det kommende præsidentvalg til maj.

Biedron har længe været en aktiv forkæmper for LGBTQ+ rettigheder, herunder den formelle anerkendelse af registrerede partnerskaber, som endnu ikke er lovlige i Polen. En af grundene til at alliancen netop har valgt ham som deres kandidat til præsidentvalget i maj.

 PIS har siden de fik regeringsmagten i 2019 med den katolske kirke i ryggen stået for en yderst anti-homoseksuel retorik. Problemet er blevet så alvorligt at mere end firs polske kommuner har erklæret sig som LGBTQ-fri zoner. Et skridt som Europa Parlamentet på det kraftigste har fordømt.

 Den 44-årige Biedron, der tidligere har været medlem af Europa Parlamentet, er nu leder af det socialliberale og pro-europæiske parti Spring (forår).

 

Dansk støtte

The European Pride Organizers Association (EPOA) der samler omkring 140 europæiske pride-organisationer, herunder også Copenhagen Pride, har nu oprettet en nødfond for at støtte de polske aktivister og sikre, at der også i 2020 kan afvikles sikre Prides i Polen.

 Her går Copenhagen Pride allerforrest og har allerede doneret 2000 Euro til nødfonden.

 "Vi er blevet chokeret over at høre om de erklærede LGBTI-fri zoner i vores naboland. Det lyder som de historier, vi voksede op med om nazitiden, hvor områder også blev erklæret befriet fra en gruppe medborgere. Jeg havde aldrig troet, at jeg ville leve til at se denne skammelige historie gentage sig, som den gør i Polen nu”, udtaler forperson for Copenhagen Pride, Lars Henriksen.

 ”Nu er det tid til at handle. Jeg er derfor enormt stolt over på vegne af Copenhagen Pride at støtte vores kolleger i Polen. Dette er et signal til det polske LGBTI+ samfund om, at vi ved, hvad der foregår, og at vi står sammen med dem i solidaritet”, tilføjer han.

 

 

Log ind for at skrive kommentarer
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies