Top banner right

Torsdag, 12 September 2019 14:52

Vivi Jelstrup: Turde ikke fortælle jeg var biseksuel

Af Bert Svalebølle Kategori Politik & Samfund
Vivi Jelstrup fik via sin søn kendskab til Bi-gruppen i LGBT Danmark. Vivi Jelstrup fik via sin søn kendskab til Bi-gruppen i LGBT Danmark.
Bedøm
(4 Stemmer)

Den 71-årige Vivi Jelstrup sprang i sin ungdom tilbage i 1970’erne først ud som lesbisk. Hun var med til at bygge og oprette Kvindehøjskolen og levede dengang et rigtig kvindeliv nærmest kun omgærdet af kvinder.

Men hun fandt senere ud af, at hun var tiltrukket af både mænd og kvinder, men turde ikke fortælle de andre lesbiske, at hun var biseksuel.

”Hvis jeg havde fortalt de lesbiske, at jeg var biseksuel, var jeg blevet lukket ude af miljøet og nærmest blevet set på som en forræder. Så stærk var seksualiteten dengang en del af ens personlighed”, understreger Vivi Jelstrup.

Hun flyttede senere til Norge, hvor hun mødte en mand, som hun blev forelsket i, og sammen fik de sønnen Emil. Via sin søn fik Vivi Jelstrup, kendskab til Bi-gruppen i LGBT Danmark.

”Det var for mig ligesom at komme hjem, og det er nok den vigtigste gruppe for mig. Bi-gruppen er først og fremmest en socialgruppe”, fortæller Vivi Jelstrup som er biseksuelpolitisk talsperson for LGBT-Danmark.

I mange år sad hun i rådgivningen og rådgav andre biseksuelle. Den viden hun har fået herfra kombineret med de mange andre biseksuelle, hun har mødt igennem årene, har hun brugt som inspiration til bogen ”Bi”, der netop er udkommet. En række mindre fortællinger om biseksuelle, som Vivi Jelstrup håber især vil blive brugt på ungdomsuddannelser, når der bliver talt om køn, seksualitet og kønsidentitet.

Podcasten med Vivi Jelstrup er lavet af journalisten Bjarne Henrik Lundis og er en del af serien ”Ret til kærlighed” og er støttet af Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg.

 

Hele podcasten kan du høre herunder.

Media

Log ind for at skrive kommentarer
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies