Top banner right

Fredag, 16 August 2019 10:20

Er det OK at udelukke O/Rioh og Anders Bendiksen?

Af Bert Svalebølle Kategori Politik & Samfund
Anders Bendiksen mener selv, at facebookgruppen har gjort hvad de kunne for at tilgodese de transkønnede og andre minoritetsetniske bøsser ved at slette kommentarer og ekskludere de gruppemedlemmer som gik over grænsen. Anders Bendiksen mener selv, at facebookgruppen har gjort hvad de kunne for at tilgodese de transkønnede og andre minoritetsetniske bøsser ved at slette kommentarer og ekskludere de gruppemedlemmer som gik over grænsen. Foto: Collage
Bedøm
(6 Stemmer)

Både sangerinden O/Rioh og Anders Bendiksen fra Facebook-gruppen ”Alle bøsser, der søger i Danmark” oplevede i denne uge at blive udelukket fra at deltage i planlagte arrangementer under Copenhagen Pride.

Det er kun få år siden, at Copenhagen Pride droppede Jim Lyngvild som konferencier til det store Pride Show på Rådhuspladsen, fordi han på et tidligere tidspunkt havde udtalt sig negativt om indvandrere.

I år drejer det sig så om Anders Bendiksen og O/Rioh, med det borgerlige navn Rikke Østergaard.

Anders Bendiksen blev udelukket fra et debatarrangement, fordi han som administrator af Facebook-gruppen ”Alle bøsser, der søger i Danmark” ikke rettidigt havde grebet ind over for transfobiske kommentarer.

O/Rioh blev fjernet fra programmet til det store Pride Show, fordi hun havde kritiseret Copenhagen Pride for at have hyret Infernal, Tina Dickow og Birthe Kjær.

Men er det OK, når Copenhagen Pride på den måde agerer smagsdommere på vegne af hele vores miljø? 

Selvfølgelig skal vi behandle hinanden godt og holde en god tone. Men måske kan vi indimellem være lidt for hurtige til at dømme andre. Fremmer vi mangfoldigheden på den måde? Eller diskriminerer vi i virkeligheden personer, som ikke lige har samme holdning som os selv? 

Out & About bakker fuldt op om Copenhagen Pride og det store arbejde, som de ansatte og frivillige gør. Men vi mener, det er en vigtig debat at tage.

Vi mennesker er forskellige og har mange forskellige holdninger. Det er ikke gennem udelukkelse, men gennem fri debat, at vi bedre lærer at forstå hinanden.

Log ind for at skrive kommentarer
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies