Top banner right

Torsdag, 15 August 2019 13:00

Tavshed om ligestilling

Af Bert Svalebølle Kategori Politik & Samfund
Bedøm
(0 Stemmer)

Tidligere næstformand i 3F, Jane Korczak, har i mange år arbejdet med forskellige former for ligestilling, både når det gælder køn, etnicitet og LGBT+ personer.

Hun er blevet ved og ved med at kæmpe for ligestilling, og at man kan få lov til at være sig selv i fagbevægelsen og generelt på arbejdsmarkedet. Hun er også blevet kaldt fagbevægelsens ligestillingsminister.

I en ny podcast fortæller den 63-årige Jane Korczak om sit mangeårige arbejde med ligestilling i fagbevægelsen – lige fra 1990’erne og frem til i dag. Hun fortæller om, at dele af fagbevægelsen tidligere ligefrem var deciderede homofobiske. Men også om at fagbevægelsen nu aktivt tager meget del i LGBT-spørgsmål og i blandt andet Copenhagen Pride.

Men hun lægger heller ikke skjul på, at når det gælder kampen for generel ligestilling, blandt andet mellem kvinder og mænd, så er der stor tavshed, især hos politikerne.

Podcasten med Jane Korzcak indgår i serien Ret til kærlighed, som er lavet af journalisten Bjarne Henrik Lundis.

 

Du kan høre hele podcasten her.

 

Media

Tidligere næstformand i 3F, Jane Korczak, har i mange år arbejdet med forskellige former for ligestilling, både når det gælder køn, etnicitet og LGBT+ personer.
Log ind for at skrive kommentarer
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies