Top banner right

Tirsdag, 13 August 2019 14:00

LGBT+ Ungdom klar med nyt politisk udspil

Af Bjarne Henrik Lundis Kategori Politik & Samfund
Collage Collage
Bedøm
(2 Stemmer)

LGBT+ Ungdom har netop et nyt politisk udspil kaldet ”Vejen til et mere inkluderende Danmark for børn og unge LGBTQ+ personer”.

Udspillet indeholder ikke færre end 58 politiske anbefalinger, der skal være med til at skabe mere tryghed, frihed og bedre trivsel for børn og unge LGBTQ+ personer.

Det peger på udfordringer og konkrete løsninger inden for alle områder i samfundet – og det er lige fra daginstitutionerne, grundskolerne, og i uddannelsessystemet til arbejdsmarkedet, sundhedsvæsenet og det offentlig rum.

”Mange børn og unge LGBTQ+ personer lever fortsat i frygt - særligt transpersoner er udsatte. På trods af at LGBTQ+ personer har vundet større accept i det danske samfund og vi har fået flere rettigheder, har vi stadig udfordringer med homofobi, bifobi, transfobi og hadforbrydelser i Danmark.

Børn og unge LGBTQ+ personer fortæller, at det er svært at bryde ud af de meget traditionelle kønsopfattelser og sociale normer som familien, daginstitutionerne og skolerne præsenterer for dem.

Eksempelvis kønsbestemte forventninger til påklædning, seksualitet, opførsel og udseende. Tilfælde som disse kan have store sociale og psykiske konsekvenser i form af angst, ensomhed, selvmordstanker, selvskade, spiseforstyrrelse og stress.

Det skal vi have gjort op med”, lyder det fra LGB+ Ungdom.

 

Du kan læse hele udspillet her.

Log ind for at skrive kommentarer
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies