Top banner right

Onsdag, 31 Juli 2019 16:25

Politisk flertal vil give unge transkønnede ret til juridisk kønsskifte

Af Bert Svalebølle Kategori Politik & Samfund
Flemming Møller Mortensen er sygeplejerske og siden 13. november 2007 medlem af Folketinget, valgt for Socialdemokraterne i Himmerlandkredsen og efter regeringsdannelsen 27. juni 2019 blev han valgt til Socialdemokratiets gruppeformand. Flemming Møller Mortensen er sygeplejerske og siden 13. november 2007 medlem af Folketinget, valgt for Socialdemokraterne i Himmerlandkredsen og efter regeringsdannelsen 27. juni 2019 blev han valgt til Socialdemokratiets gruppeformand. Foto: Steen Brogaard
Bedøm
(2 Stemmer)

Her ved indgangen til pride-måneden (august) vil politikerne som regel i særlig grad gerne markere deres støtte til LGBT+ miljøet. Og i år, er heldigvis ikke nogen undtagelse

Sidste år blev der af den daværende regering nedsat et udvalg, der skulle undersøge, hvorvidt det bør være muligt for personer under 18 år at foretage et juridisk kønsskifte. Udvalget har endnu ikke gjort sit arbejde færdig.

Men alligevel tegner der sig nu et flertal i Folketinget for at give personer under 18 år ret til at foretage juridisk kønsskifte.

Både Socialdemokratiet, Venstre, Enhedslisten og De Radikale er positive overfor at sænke aldersgrænsen. De har dog endnu ikke lagt sig fast på, hvilken alder der skal være gældende fra.

”Det man skal forstå er, at det ikke går ud over nogen, at give børn og unge denne mulighed. Det er kun et administrativt træk, som kan gøre, at de her unge mennesker føler sig meget mere i overensstemmelse med dem de er. Hvis man én gang – og det har jeg gjort mange gange – har talt med forældre til transkønnede børn, så ved man at forældrene aldrig er i tvivl,” siger Socialdemokraternes gruppeformand Flemming Møller Mortensen til Kristeligt Dagblad.

Log ind for at skrive kommentarer
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies