Top banner right

Søndag, 28 Juli 2019 12:15

Kæmper for flere fremskridt på Færøerne

Af Bjarne Henrik Lundis Kategori Politik & Samfund
Priden i Thorshavn blev skudt i gang på festlig vis. Priden i Thorshavn blev skudt i gang på festlig vis. Foto: Buz Burrell
Bedøm
(5 Stemmer)

Lørdag eftermiddag stod Torshavn i pridens tegn. Flere tusinde mennesker gik gennem byens gader, dels for at slå et slag for LGBT-personers rettigheder og vilkår og dels for at skabe et mere åbent samfund på Færøerne, så det ikke er styret af kristne dogmer.

Hovedtaleren ved priden i Torshavn var Hans Pilgaard, der selv har et nært forhold til Færøerne og siden 1993 har besøgt øerne flere gange. Han slog i sin tale fast, at det er vigtigt at vi hele tiden bevæger os fremad, og at vi ikke oplever tilbageskridt i form af færre rettigheder og dårligere forhold for LGBT-personer.

Hans Pilgaard har fået mange venner på Færøerne.  Foto: Buz Burrell

 

”Færøerne er et lille samfund, og selv om der er sket store fremskridt heroppe, så er det vigtigt, at vi bliver ved med at tage små fremskridt lidt efter lidt. Jeg ved godt, at det tager tid, og at bedre forhold ikke kommer fra den ene dag efter den anden. Det tager år. Men det er vigtigt, at vi bevæger os fremad, og det ikke går tilbage”, lød det fra Hans Pilgaard. Han henviste blandt andet til lande som Brasilien og USA, hvor landes præsidenter modarbejder LGBT-personers rettigheder.

Hans Pilgaard er her sammen med sin gode ven, Marcus.  Foto: Buz Burrell

 

Selv om der er sket store fremskridt på Færøerne, så mindede Hans Pilgaard om, at det er vigtigt, at vi bliver ved med at arbejde for at skabe bedre forhold.

”Set på afstand så ser alt tilsyneladende godt ud her. Men jeg tror, at når vi kommer lidt dybere ned, så er der stadig ting at arbejde med her på Færøerne. Det er ikke så længe siden, at der var rygter fremme om, at konservative kræfter ønsker at rulle retten til homo-ægteskaber tilbage. Så vi skal blive ved med at tale om, at vi er her og om vores manglende rettigheder.”

Mange unge færinger deltog i priden, både LGBT-personer og ikke LGBT-personer. Foto: Buz Burrell


På spørgsmålet om hvorfor Hans Pilgaard deltager i priden på Færøerne, så lød svaret:
”Jeg blev meget stolt, da jeg blev spurgt, om jeg ville være hovedtaler her ved priden. Hvis jeg med min stemme kan være med at hjælpe, at andre får det bedre, så gør jeg det gerne. Jeg blander mig i LGBT-spørgsmål, fordi vi stadig ikke har de samme rettigheder og muligheder som andre. Man kan sige, at jeg forsætter den kamp, som mange andre før mig har taget”.

Ved priden deltog blandt andet også tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen, som var i Torshavn sammen med færøske kone Solrun. 

Hans og Jobbe Pilgaard hilser her på tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen, som også overværede priden.  Foto: Buz Burell

 

Pridedeltagerne blev hilst velkommen med regnbueflag mange steder rundt på deres tur gennem Torshavns gader. Foto: Buz Burrell

 

Det var alle generationer, bøde børn, unge og voksne, som deltog i priden i Torshavn. Foto: Buz Burrell

 

Log ind for at skrive kommentarer
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies