Top banner right

Torsdag, 25 Juli 2019 17:28

De unge er mere rummelige

Af Bjarne Henrik Lundis Kategori Politik & Samfund
Jane Egholm på Færøerne Jane Egholm på Færøerne Foto: Buz Burrell
Bedøm
(2 Stemmer)
Hedebølgen har ramt Danmark. Heroppe på Færøerne var der først tåge, men senere lettede den lidt efter lidt, og solens varmer får temperaturen op på 15 grader.
På lørdag den 27. juli er der pride her i Torshavn. Det er sammen med nationaldagen, som foregår på søndag og mandag, to store folkefester på Færøerne. En af årets besøgende fra København er Jane Egholm, som har deltaget i priden mange gange tidligere. Hendes kone, Karin Egholm, er nemlig færing. Men hun har måtte blive hjemme i København denne gang, da hun har brækket sin ene hånd. Jane Egholm skal selvfølgelig også deltage i pride-festlighederne i år.

Jane Egholm arbejder til dagligt som konsulent i 3F Privat Service, Hotel og Restauration og har i mange år arbejdet med ligestilling, også når det gælder LGBT-personer. Fra hun i 2006 var med til at kæmpe for, at man på Færøerne fik vedtaget i Lagtinget, at det er forbudt at diskriminere nogen på grund af seksuel orientering og frem til i dag, hvor det er muligt for bøsser og lesbiske at blive viet på rådhuset, så har hun oplevet, at der er sket en kæmpe udvikling med færingerne.

”Det er helt fantastisk den positive udvikling, der er sket på Færøerne i forhold til LGBT-personers rettigheder. Jeg kan også mærke, at unge holdning til LGBT-personer er meget positiv. De har været ude at rejse i verden og er blevet mere rummelige end de ældre generationer var tidligere. Desuden kan jeg mærke, at det er blevet nemmere for pårørende til LGBT-personer for eksempel at sige, at min datter er lesbisk”, lyder det fra Jane Egholm, der selv har været med til at starte et regnbuenetværk i fagbevægelsen.
Log ind for at skrive kommentarer
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies