Top banner right

Mandag, 22 Juli 2019 14:39

Dansk bøsse-pornos historie

Af gayMAGZ.dk Kategori Politik & Samfund
Collage. Collage. Bert -svalebølle
Bedøm
(7 Stemmer)

Dansk bøsse-pornos historie starter i 1950'erne hvor de første erotiske billeder målrettet et homoseksuelt publikum blev trykt i det danske homo-magasin Vennen.

Billeder kom fra Axel og Eigil Axgil, der også solgte nøgenbilleder af mænd og unge drenge via deres firmaer ”Dansk Forretnings Tjeneste” og ”International Model Service”. De havde også en bladkiosk i Herluf Trolles Gade, hvor folk kunne komme ind fra gaden og købe danske og internationale homo-magasiner.

Vennen var Danmarks første og eneste homoseksuelle magasin frem til 1954, hvor PAN (PAN-bladet) kom til.

Homoseksuelle erotiske magasiner
I 1960'eme opstod der er række homoseksuelle erotiske magasiner. Disse gik ofte helt til den pornografiske grænse, og det skal nok ses som eksperimenter i en overgangsperiode. Det var overvejende nøgne pubertetsdrenge, der hoverede i de homoseksuelle magasiner i starten af 1960'erne. I slutningen af 1960’erne og starten af 1970’erne opstod der specielle drenge-magasiner, som af mange blev opfattet som pædofile magasiner.

Legalisering af børneporno
I 1969 kastede justitsminister Thestrup håndklædet i ringen, da han ikke ønskede, at staten skulle være til nar i de gentagne sager om, hvad voksne mennesker måtte kigge på.

Selv om ophævelsen af pornografien i 1969 var et stort fremskridt for ytringsfriheden, så havde ophævelsen også en utilsigtet bagside: Legalisering af børneporno, medmindre der var tale om et reelt misbrug af børnene.

Dette førte til, at Danmark op gennem 1970’erne blev et knudepunkt for den internationale distribution af netop børneporno i form af magasiner og videoer med børn, som helt legalt kunne sælges.

Den lovlige børneporno blev forsvaret af både politikere og eksperter, men den kristne moralforkæmper Inge Krogh fik emnet sat til debat. En række partier på venstrefløjen var stærke modstandere af at kriminalisere børneporno; blandt dem var VS'eren Preben Wilhjelm, der henviste til, at forskning viste, at omfanget af overgreb ville blive reduceret, når pædofile havde adgang til børneporno. Da forbuddet mod børneporno blev indført 1. juli 1980, valgte VS, tre SF'ere, fire fra Fremskridtspartiet og syv radikale at stemme imod.

Efter pornoens frigivelse
Fra 1950’erner til slutningen 1970'erne var der et konstant og tilgængeligt marked for legale homoseksuelle erotiske magasiner, og fra pornoens frigivelse i 1969 kom der magasiner med decideret pornografiske billeder. Da mange ikke var åbne om deres seksualitet, kunne man helt anonymt trække homoseksuelle magasiner i kioskernes automater efter lukketid.

Men alt ændrede sig i pornoindustrien op gennem 1980'erne. Udbredelsen af hjemmevideo førte til lukning af mange pornobiografer, og hiv/aids-epidemien førte til lukning af flere sexklubber og saunaer.

Det var dog stadig lovligt at sælge blød børneporno, såsom tegnefilm og animationer af mindreårige, der bliver udsat for seksuelle krænkelser.

I 2009 fremsatte Socialdemokratiet et forslag til en folketingsbeslutning om forbud mod animeret børneporno. Da forslaget var til førstebehandling i Folketinget den 9. april 2010, var der delte meninger om et forbud mod fiktiv børneporno, hvor der ikke var et egentligt overgreb og et egentligt offer – altså skulle man alene forbyde tanker og fantasier om børneporno, hvilket nok ville være problematisk at håndhæve. Forbuddet der blev modsagt af Sexologisk Klinik, blev da også droppet.

Live Streaming og internettet
En af de store udviklinger kom på internettet, hvor det i slutningen af 00’erne blev muligt selv at live streame. Det var nu ikke kun pornovirksomheder, der producerede porno – nu kunne alle gøre det selv og hurtigt nå frem til et publikum.

Udviklingen
Hvis man for 50 år siden ønskede at få adgang til bøsseporno, så var den primære mulighed at spore en postordreudbyder, sende en check og så vente på, at en pakke lande i ens postkasse. Alternativt kunne man besøge en af pornobiograferne, men det var for mange ikke en mulighed, da man derved ville afsløre sin homoseksualitet. De fleste levede stadig i skabet dengang, og blev man afsløret, kunne det få uoverskuelige konsekvenser.

Dette viser, hvordan tingene har ændret sig. I dag kan de fleste inden for sekunder finde masser af bøsseporno på sin telefon, tablet eller computer – både gratis og mod betaling.
Men hvad bringer fremtiden for pornoen? Vil udviklingen i kunstig intelligens og virtuel virkelighed tage over – ja, det kan vi kun gætte på.

 

Du kan læse hele historien om den danske bøsseporno her.

Log ind for at skrive kommentarer
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies