Top banner right

Tirsdag, 21 maj 2019 13:53

S-kandidat: EU-forbud mod omvendelsesterapi

Af Kategori Politik & Samfund
Lasse Holm Grønning er kandidat for Socialdemokratiet ved Europa-Parlamentsvalget den 26. maj. Lasse Holm Grønning er kandidat for Socialdemokratiet ved Europa-Parlamentsvalget den 26. maj. Foto: PR.
Bedøm
(4 Stemmer)

Malta er det eneste land i EU der har forbudt omvendelsesterapi af homoseksuelle. Det kan EU gøre bedre mener dansk kandidat til Europa-Parlamentet.


Lasse Holm Grønning, kandidat til Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, ønsker, at der i EU indføres et forbud mod omvendelsesterapi for homoseksuelle. Omvendelsesterapi er ifølge LGBT-Danmark, når der finder forsøg sted på at ændre en persons homoseksualitet til heteroseksualitet. Omvendelsesterapi begrundes med, at homoseksualitet er unaturligt og bygger på antagelsen, at homoseksualitet er en psykisk lidelse.

”Det er utilstedeligt, at der foregår såkaldt omvendelsesterapi i EU. Et studie fra Storbritannien viser, at den praksis, som sker, ofte opleves som et overgreb. Studiet viser, at tæt på 60 procent har oplevet psykiske problemer efter et forløb, og omkring 30 procent har haft selvmordstanker efter omvendelsesterapi. Det viser, at det er ganske farligt, siger Lasse Holm Grønning.

Det britiske studie er et af de få studier af fænomenet i Europa, der også er populært i religiøse kredse i USA. Blandt EU-landene er det kun Malta, der har indført et forbud.
”Jeg mener, at hele EU skal sende et signal om, at omvendelsesterapi ikke hører nutiden til og iværksætte et forbud. Det vil også være et klart signal til omverden om, at retten til at være sig selv i EU er en beskyttet værdi”, understreger Lasse Holm Grønning.

Søndag den 26. maj 2019 afholdes der valg til Europa-Parlamentet. Det forventes, at den ekstreme højrefløj vil gå samlet frem, ligesom det forventes, at den ekstreme højrefløj vil gå frem ved nationale valg i den samme periode. I Danmark gælder det Nye Borgerlige og Stram Kurs, som i øjeblikket ligger til at komme i folketinget, hvis det går som de aktuelle meningsmålinger spår.

”Vi må forvente, at der i de kommende år vil komme øget pres på borgerrettigheder for minoriteter i mange europæiske lande. Derfor bliver EU et vigtigt redskab, der skal tages i brug for at sikre mindretalsbeskyttelse. Det er i den sammenhæng, at forslaget om et forbud skal ses”, afslutter Lasse Holm Grønning.

Log ind for at skrive kommentarer
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies