.

Hvad er en god LGBT-rollemodel?

KOMMENTAR: Vi har alle brug for rollemodeller, og særligt helt unge som mærker deres seksualitet udvikle sig, har brug for nogen at spejle sig i. Men hvad ER egentlig en god rollemodel? Hvad kan vi selv gøre?

lørdag, 30 marts 2019 10:02

Kan man være homo-CEO på højeste niveau?

Af Kategori Politik & Samfund
Asbjørn Bøhm Støvring. Asbjørn Bøhm Støvring. Foto: Privat.
Bedøm
(6 Stemmer)

”Mit navn er Asbjørn, jeg er 25, og jeg sprang ud for et par måneder siden. Jeg skriver til dig, fordi jeg gerne vil stå frem som en repræsentant fra et miljø, hvor folk alt for lidt står frem.”

”I hverdagen mærker man tydeligt, at studiet udgør 160 af Danmarks studenterelite. Det er folk med højeste snit fra gymnasier i hele landet samlet i ét auditorie. Det emmer af ambition under forelæsningerne, og det er tydeligt, at folk ikke er der for sjov. Det er på mange måder et inspirerende og intenst miljø at være en del af, men det er også miljø, hvor karriere betyder alt, og hvor det at skille sig ud er forbundet med en vis frygt”. Sådan beskriver Asbjørn Bøhm Støvring stemningen på International Business på CBS, så da han begynder at sætte spørgsmålstegn ved sin seksualitet, tager tankerne fart.

Homo-CEO?
”Inderst inde frygtede jeg, om det kunne få af betydning for min karriere – for kan man tage sin kæreste med til middage/arrangementer, eller skal man gå solo af hensyn til den virksomhed, man repræsenterer, og blot se og hilse på alle de heteroseksuelle par, mens man stikker en løgn eller helt undgår at svare på spørgsmålet om, hvorvidt man selv har en kæreste? Vil man blive valgt fra til forfremmelse i virksomheden? Hvilken topvirksomhed har egentlig en homo-CEO?”

Giv dig selv lov til at være homo
Asbjørn Bøhm Støvring nåede efterhånden frem til, at den eneste vej til et lykkeligt liv var ud af skabet.
”Jeg skulle give mig selv ”lov” til at være homo, og da det skete, fik jeg et væld af positive reaktioner. Men hvorfor skulle det være så ufattelig svært? Vi skal have afmystificeret opfattelsen af, at det at springe ud har negative konsekvenser for karrieren. Tværtimod! Folk har generelt stor respekt for, at man står ved den, man er. Jeg håber, at det kan rykke noget ved unge på CBS-heteroland, at sådan en som mig står frem”, fortæller Asbjørn om de mange tanker han har gjort sig, og som stadig følger ham.

”Det handlede for mig om i den situation at tillade mig selv at være homo. Jeg havde en hel masse idéer og tanker om, hvad det kunne få af betydning for mit liv, og i særlig grad også min karriere. Det har vist sig at være fuldstændig unødvendige tanker. Jeg har udelukkende fået positive reaktioner på, at jeg har valgt at leve det liv, som jeg burde. Min bedste ven, som også gik på International Business, vidste intet. Det siger også noget om, hvor svært jeg egentlig havde det med at snakke om det, når ikke engang han vidste noget.”

Hjælp andre!
Den proces Asbjørn Bøhm Støvring har været igennem er ikke slut med at han er sprunget ud. Tankerne går videre, og han ser en opgave i at fortsætte kampen for dem der ikke nødvendigvis har det lige så let som ham selv.
”Hele processen har også fået mig til at indse, at jeg tilhører en meget heldig og privilegeret gruppe af mennesker, som oplever fuldt ud accept og lever med ”hetero-status” i den forstand, at vi har præcis samme muligheder som heteroer. Vores seksualitet sætter ingen begrænsning for vores muligheder i livet. Sådan er det desværre ikke for alle. Derfor er det vigtigt, at os ”heldige” homoseksuelle er åbne omkring vores seksualitet, og står ved den, vi er. Det er for nemt bare at nyde sin nemme tilværelse. Der har været mange mennesker, som har kæmpet en kamp før mig, så jeg kan leve et fantastisk liv. Den er kamp er ikke slut, før alle LGBT'ere kan opleve den samme accept, som jeg har mødt gennem de sidste par måneder. Vi må ikke overlade kampen til dem, som allerede har det svært. Selvom jeg er af den overbevisning, at seksualitet er et privat anliggende, så har jeg erkendt, at jeg må være åben omkring det for at vise andre, at det ikke medfører færre muligheder i ens liv. Folk har virkelig meget respekt for, at man har modet til at leve et autentisk liv i stedet for at skjule dele af sig selv.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies