.

Out & Abouts rolle som LGBT-medie

KOMMENTAR: Et interview med den radikale feminist Karen M. Larsen vakte i november en voldsom debat, og Out & About blev kritiseret for at have givet spalteplads til sådan én. Hvordan kunne vi?

×

Bemærkning

There is no category chosen or category doesn't contain any items
lørdag, 16 juni 2018 15:37

Eva Kjer om LGBTI-handlingsplan: En god start

Af Martin Xaver Dover Kategori Politik & Samfund
Ligestillings- og regnbueminister Eva Kjer Hansen og forperson for Copenhagen Pride Lars Henriksen. Ligestillings- og regnbueminister Eva Kjer Hansen og forperson for Copenhagen Pride Lars Henriksen. Foto: Martin Xaver Dover.
Bedøm
(0 Stemmer)

Ved regeringens lancering af LGBTI-handlingsplanen, kaldte Eva Kjer Hansen (V) sig for danmarkshistoriens første regnbueminister. På Folkemødet kiggede hun forbi Regnbueteltet til en snak om handlingsplanen og hendes visioner på området.

"Jeg er jo liberal, så området her passer rigtig godt ind i mit politiske arbejde," fortalte ligestillingsministeren og den selvudnævnte regnbueminister til de fremmødte. "Jeg synes, vi skal styrke den tolerance og det frisind, som vi danskere bryster os af."
Ministeren havde fundet tid i sin Folkemøde-kalender til at kigge forbi teltet, hvor spørgelystne tilskuere havde indfundet sig.

Lars Henriksen fra Copenhagen Pride styrede samtalen og fordelte ordet, og han startede med det ledende spørgsmål: "Er handlingsplanen et første skridt på vejen eller et holdkæft-bolsje til LGBTQ-miljøet?"
"Jeg synes, handlingsplanen er en god start. Vi kan jo ikke løse problemerne og skabe en kulturændring med et snuptag," lød det fra ministeren. "Nu er det mit ansvar at gøre handlingsplanens 42 initiativer til virkelighed, og så må vi se, om der opstår nye problemstillinger undervejs."

Hun nævnte eksempelvis, at loven om juridisk kønsskifte fra 2014 havde kastet lys over det problem, at unge transkønnede under 18 år ikke blev omfattet af den mulighed.
Ministeren lagde desuden også særlig vægt på en kommende gennemgang af ligebehandlingsloven for at se, om den skal opdateres, og om flere dele af LGBTQ-miljøet skal omfattes af anti-diskriminationslovgivning.

Skepsis omkring finansiering
Finansieringen af planen var der flere i teltet, som stillede sig kritisk over for. Man har fundet 25 mio. i satspuljen, men mange i miljøet er bange for, at man sylter behovet for driftsmidler via finansloven for i stedet at uddele projektmidler via satspuljen.
Her skal organisationerne dog ikke få for høje forventninger, kunne man forstå på ministeren.
"Pengene er jo lige gode, uanset om de kommer fra finansloven eller satspuljen. Og hvis vi skal finde flere penge til området, så er det min overbevisning, at de skal findes i satspuljen," fortalte hun.

Europæisk inspiration
Ministeren fortalte også de fremmødte, at hun vil bruge planen til at inspirere sine kollegaer i andre EU-lande:
"Nu kan vi jo vise dem helt konkret, hvordan man kan gribe udfordringerne an. Det glæder jeg mig til at diskutere med både mine nordiske kollegaer og resten af mine europæiske kollegaer."

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies