.

Axel lagde fundamentet for vores frihed

KOMMENTAR. 25. april hylder det danske LGBT-miljø vores helte ved den årlige prisuddelingsfest, Danish Rainbow Awards – AXGIL.

onsdag, 11 april 2018 18:05

Advarer S mod stramninger: Kan koste LGBT-liv

Af Kategori Politik & Samfund
Alexander Behrang Keshtkar i rollen som Tariq i Broen IIII. Alexander Behrang Keshtkar i rollen som Tariq i Broen IIII. Foto: Jens Juncker.
Bedøm
(3 Stemmer)

I Broen spiller han en udvist homoseksuel flygtning fra Iran. Nu advarer Alexander Behrang Keshtkar om konsekvenserne for LGBT-flygtninge, hvis Mette Frederiksens asylstop bliver til virkelighed.

Et homoseksuel flygtning fra Iran har fået en yderst dramatisk rolle i fjerde sæson af TV-serien Broen.
I Iran så Taariq Shirazis naboer ham kysse en anden mand og meldte det til myndighederne. I Iran er der dødsstraf for at være homo, så Taariq tvinges til i al hast at flygte ud af landet. Han søger asyl i Danmark, men får afslag og går derfor under jorden for at undgå udvisning.
I TV-fiktionen fejrer Udlændingemyndighederne Taariqs afslag med kage og champagne, hvilket afsløres af pressen og skaber stor skandale. Senere bliver den øverst ansvarlige, Margrethe Thormod, fundet myrdet, stenet til døde, og Taariq kommer under mistanke. Politiet finder Taariq, og selv om han ikke er gerningsmanden, ender han med at begå selvmord.

Tilbageholdt for walkman
Skuespilleren i rollen som Taariq er den 33-årige Alexander Behrang Keshtkar. Han er selv født i Iran og kom til Danmark som et-årig sammen med sin forældre og sin bror.
– Du kommer selv i det danske LGBT-miljø og har iransk baggrund. Hvordan var det for dig at spille rollen som Taariq?
”Det kom rigtig tæt på, for der er mange ting, som jeg kan identificere mig med,” siger Alexander Behrang Keshtkar til Out & About.
”Jeg har selv en angst for at blive tilbageholdt, hvis jeg rejser tilbage til Iran. Sidst jeg var i Iran, var jeg 13 år og blev tilbageholdt for at have en walkman. Man må ikke engang spille musik.”

Kritiserer Mette Frederiksen
Alexander Behrang Keshtkar er naturligt nok stærkt kritisk over for, hvordan de iranske myndigheder undertrykker sin befolkning ved for eksempel at torturere og henrette homoseksuelle borgere.
Men han kritiserer også danske politikere for at blive ved kræve stramninger på udlændingeområdet. Og han er især kritisk over for Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, som i februar foreslog, at det fremover ikke længere skal være muligt at søge om asyl i Danmark.
”Med socialdemokraternes seneste udspil kan jeg ikke lade være med at tænke, at hvis vores familie var kommet til Danmark nu, så var vi ikke kommet ind,” siger Alexander Behrang Keshtar.
”Jeg er selv en minoritet og føler en forpligtelse over for LGBT-miljøet til at stå vagt om de basale menneskerettigheder, som er ved at forsvinde. Hvad hjælper det som homoseksuel flygtning at komme til nærområdet, hvis nærområdet er Mellemøsten, hvor homoseksuelle bliver forfulgt i de fleste lande?”

En glidebane
Udviklingen i Danmark er en glidebane, mener Alexander Behrang Keshtkar.
”De strammer og strammer og strammer. Og så er det jo bare et spørgsmål om tid før, at de også er ligeglade med homoseksuelle flygtninge,” siger han.
”Hvis du ikke længere kan søge om asyl på dansk jord, og du er LGBT, så er du helt uden rettigheder. Mette Frederiksens forslag er rent faktisk min værste frygt, for på dansk jord kan du som LGBT have tillid til myndighederne. Det kan du ikke i for eksempel Irak.”
– Nu er Mette Frederiksens forslag ikke vedtaget. Har du en appel til hende og andre politikere, som vil afskaffe muligheden for at søge om asyl i Danmark?
”Jeg synes, man skyder gråspurve med kanonkugler. Det er kun en brøkdel af de mennesker i Danmark, som har mellemøstlig baggrund, der laver ballade. Hovedparten er velintegrerede og bidrager til samfundet. Man vælger at bruge denne lille gruppe til at lave vanvittige stramninger, som kan betyde, at homoseksuelle bliver sendt tilbage til lande, hvor de bliver tortureret og henrettet.”

Fobier overalt
– I januar, da de første afsnit af Broen IIII kom ud på TV, skrev du på Facebook, at du var bange for konsekvenserne af at spille rollen som homo i Broen. Hvad mente du med det?
”Jeg oplever, at der er nogle mennesker, som ikke kan kende forskel på fiktion og virkelighed. Jeg var ude for at holde et foredrag på en skole, hvor en dreng, formentlig 1. g’er, spørger mig: ’Hvordan kunne du spille homo? Du er selv fra Mellemøsten, og det er forkert.’ Alene det at spille homo på TV er altså forkert for nogle mennesker i nogle miljøer, og det her var et gymnasium med 95 procent af eleverne med anden etnisk baggrund end dansk.”
– Forstår du så, at nogle kan være bekymrede, hvis det her er fremtiden for Danmark?
”Men det er ikke fremtiden for Danmark. Det er et fåtal, som tænker sådan. De er her, ja! Men sådan har nynazisterne det jo også med homoseksuelle. Og der er også masser af danske hjem, hvor homoseksualitet ikke er accepteret,” siger Alexander Behrang Keshtkar.
”Det er fobier over for alt. Der er fobier over for homoseksuelle. Der er fobier over for indvandrere. Og der er fobier over for muslimer. For nogle betyder det, at du hverken er accepteret som ’perker’ eller som homoseksuel.”

Faktatjek:
Ifølge LGBT Asylum giver de danske udlændingemyndigheder som regel asyl til homoseksuelle asylansøgere fra Iran, hvis de tror på deres historie.
Udfordringen kan dog være, hvis myndighederne ikke finder ansøgeren troværdig og måske ikke tror på, at vedkommende er homoseksuel.
Ligeledes kan det være sværere for transkønnede fra at få asyl på grund af vurderingen af forholdene i Iran.

LÆS TORSDAG reaktionen fra Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører Mattias Tesfaye.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies