.

Axel lagde fundamentet for vores frihed

KOMMENTAR. 25. april hylder det danske LGBT-miljø vores helte ved den årlige prisuddelingsfest, Danish Rainbow Awards – AXGIL.

torsdag, 23 november 2017 22:01

Nej til homovielser fælder borgmesterfavorit

Af Kategori Politik & Samfund
Kristian Andersen fra Kristendemokraterne i Ringkøbing-Skjern Kommune mistede borgmesterkæden på grund af sin modstand mod homovielser. Kristian Andersen fra Kristendemokraterne i Ringkøbing-Skjern Kommune mistede borgmesterkæden på grund af sin modstand mod homovielser. Foto: TV Midtvest / screendump.
Bedøm
(0 Stemmer)
Der var lagt op til et systemskifte i Ringkøbing-Skjern Kommune, men favoritten faldt på sin holdning til homovielser. Dem vil han ikke foretage som borgmester, og så måtte han se borgmesterkæden ende om halsen på en anden.

Kristendemokraternes spidskandidat, Kristian Andersen, fik et fantastisk valg i Ringkøbing-Skjern Kommune, og fordoblede sit partis mandattal til seks. Han er også kommunens mest populære politiker med 3.618 personlige stemmer. Sammen med socialdemokraterne havde han en halv aftale om, at han skulle overtage borgmesterposten, og få Venstre vippet af pinden. Socialdemokraterne fik kolde fødder, og lavede i stedet en aftale med Venstre. -I øvrigt mens Kristian Andersen fejrede sit flotte valg med middag hos sine forældre.

Så nu hedder borgmesteren i Ringkøbing-Skjern Hans Østergaard fra Venstre, og socialdemokraternes spidskandidat Søren Elbæk bliver viceborgmester.

”Jeg er chokeret, og jeg må sige, at jeg også er frustreret på vælgernes vegne”, siger Kristian Andersen.

Søren Elbæk fra socialdemokratiet påpeger, at Kristian Andersen har udtalt, at han som borgmester ikke ønskede at foretage vielser af homoseksuelle.

”Jeg tror ikke, at der skal så meget fantasi til at forestille sig, at det ville trække markante overskrifter i den nationale presse”, siger Søren Elbæk.

Han mener, at det ville sætte et negativt fokus på Ringkøbing-Skjern og skade områdets ry.

”Det har meget med branding af kommunen at gøre, og der er man nødt til at forstå, at der er meget, meget mere på spil i Ringkøbing-Skjern Kommune, end lige præcis hvem der sidder i borgmesterstolen”, siger Søren Elbæk til TV Midtvest.

”Den holdning havde jeg også for fire år siden. Folk har kendt min holdning, og borgmesterkontoret ville også kunne tage sig af den del, hvis jeg blev borgmester”, siger Kristian Andersen til TV Midtvest.

Sådan kom det ikke til at gå, og homoseksuelle par der ønsket at blive borgerligt viet i Ringkøbing-Skjern Kommune slipper nu for negativ forskelsbehandling.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies